Det fremsatte lovforslag, der var et resultat af indgående drøftelser mellem handelsministeriet, bankinspektøren, Danmarks Nationalbank og Danske Bankers Fællesrepræsentation, hvorunder professor Carl Iversen som særlig sagkyndig havde ydet bistand, var bortset fra en enkelt ændring i § 3 om datoen for lovens ikrafttræden ganske enslydende med det lovforslag, der blev fremsat i folketingsåret 1954-55, og som udførligt er omtalt i årbog 1954-55, side 437.
Lovforslaget gennemførtes i samlingen 1955-56 med en række ændringer, hvoraf de væsentligste vil fremgå af det følgende.
Ved lovens § 1 foretages en række ændringer i den hidtidige banklov, således som denne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 254 af 25. juli 1938. De vigtigste af disse ændringer er følgende:
Mens det tidligere var handelsministeren, der i tvivlstilfælde havde den endelige afgørelse af, om et erhvervsforetagende omfattedes af bankloven, er der nu ved en mindre ændring i formuleringen af banklovens § 2, stk. 3, åbnet adgang til at få dette spørgsmål prøvet ved domstolene.
Ved en ændring af banklovens § 6, stk. 1, er den hidtidige minimumsgrænse for den aktiekapital, der kræves til stiftelse af en bank, forhøjet fra 300 000 kr. til 600 000 kr. Yderligere er det præciseret, at bestemmelsen om, at der ved tegningen af aktiekapitalen på hver aktie skal indbetales mindst 50 pct. straks og resten senest 1 år efter tegningen, også gælder ved forhøjelse af aktiekapitalen.
Herudover er der som et nyt stk. 2 til § 6 føjet en bestemmelse om, at deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellige rettigheder i henseende til stemmeret, udbytte, indløselighed m. v. kræver tilladelse fra ministeren for handel, industri og søfart.
Banklovens § 7, der fastsætter den mindstestørrelse, som en banks egenkapital af soliditetsmæssige hensyn skal have, har ved loven fået følgende nye formulering:
„I enhver bank, der ikke er oprettet i henhold til særlig lov, skal egenkapitalen udgøre mindst en tiendedel af bankens samlede gælds- og garantiforpligtelser og mindst 400 000 kr. Ved opgørelsen af de samlede gælds- og garantiforpligtelser med henblik på denne bestemmelse kan bortses fra
1) lån optaget i Danmarks Nationalbank, dog højst med det beløb, som banken har indestående på foliokonto i nationalbanken,
2) garantier, der er sikret ved tilsvarende indskud i banken,
3) 50 pct. af andre garantier samt
4) et beløb, svarende til den i § 11, stk. 3, sidste punktum, omhandlede tillægsbeholdning af særlige midler.
Endvidere kan, sålænge lov nr. 453 af 25. november 1950 er gældende, fradrages beløb, som banken har indestående som bunden opsparing.
De samlede garantiforpligtelser må — bortset fra rembourser (dog ikke udover den dag, på hvilken banken modtager underretning om, at remboursen er benyttet) og fra garantier, der er sikret ved tilsvarende indskud i banken eller ved anden uomtvistelig sikkerhed — ikke overstige 75 pct. af egenkapitalen.
Såfremt det ved en måneds- eller årsopgørelse måtte vise sig, at de foreskrevne forhold ikke er tilstede, skal disse atter tilvejebringes inden 6 måneder derefter, medmindre der af ministeren for handel, industri og søfart i særlige tilfælde indrømmes en længere frist."
Herved foretages dels en fastsættelse af egenkapitalens absolutte mindstestørrelse, dels en begrænsning af de gælds- og garantiforpligtelser, hvortil hensyn skal tages.
Ifølge den hidtidige § 9, stk. 1, påhvilede det bestyrelse og direktion at overvåge forsvarligheden af og sikkerheden for de engagementer, som banken indgår med bestyrelsens eller med repræsentantskabets enkelte medlemmer eller med selskaber, for hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Dette er nu ved en tilføjelse udvidet til også at gælde med hensyn til. forsvarligheden af og sikkerheden for de engagementer, som banken indgår med virksomheder, i hvis ledelse direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere lovligt måtte have sæde.
Ifølge den hidtil gældende lovs § 9, stk. 4, måtte en direktør eller en filialbestyrer i en bank ikke selv drive eller deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, hverken som indehaver, bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde. Dette forbud er nu ved en ny formulering af stk. 4 og indsættelse af et nyt stk. 5 udvidet til også at omfatte vicedirektører og underdirektører, mens det for filialbestyreres vedkommende er indskrænket til kun at gælde for sådanne, som bestyrer en filial med en balance på over 5 mill. kr. For ikke at ramme dem for hårdt, der i øjeblikket har sådanne hverv, er det ved en overgangsbestemmelse fastsat, at uanset disse bestemmelser kan sådanne direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere i filialer med en balance over 5 mill. kr., som ved lovens ikrafttræden er medlem af et andet erhvervsdrivende selskabs bestyrelse eller repræsentantskab, bevare dette hverv.
Derimod er bestemmelserne i den hidtil gældende lovs § 9, stk. 5, der åbnede adgang for en banks bestyrelse til at gøre undtagelse fra forbudet i paragraffens stk. 4, ophævet.
I lovens § 10, stk. 3, er slettet den hidtil gældende bestemmelse om, at bankbøgerne skulle indeholde en gengivelse af bankens vedtægter.
Banklovens § 11, der indeholder reglerne om, hvor stor kassebeholdning en bank af likviditetsmæssige hensyn skal have, har som følge af de foretagne ændringer fået følgende affattelse:
„I enhver bank, som ikke er oprettet i henhold til særlig lov, skal der findes en efter bankens forhold forsvarlig kassebeholdning (hertil kan henregnes fuldtud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos inden- og udenlandske banker og tilgodehavender på postgirokonto). Kassebeholdningen skal i forbindelse med værdien af beholdningen af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler udgøre mindst 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det — uanset mulige udbetalingsforbehold — påhviler banken at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned. De nævnte likvide beholdninger skal derhos udgøre mindst 10 pct. af bankens samlede gælds- og garantiforpligtelser, således som disse er opgjort efter § 7.
Såfremt en bank ved indtrufne omstændigheder nødsages til at angribe sine likvide beholdninger, således at den ikke længere opfylder de i denne paragrafs stk. 1 opstillede krav, skal indberetning — forsåvidt forholdet ikke allerede er berigtiget — inden udløbet af 8 dage ske til bankinspektøren, der fastsætter en frist, inden hvilken de foreskrevne krav påny skal være opfyldt.
Bankens beholdning af
1) her i landet gangbare mønter og sedler,
2) anfordringstilgodehavender hos og checks på Danmarks Nationalbank,
3) tilgodehavender på postgirokonto,
4) anfordringstilgodehavender hos udenlandske korrespondenter samt
5) anfordringstilgodehavender hos indenlandske banker
skal udgøre mindst 2 pct. af dens gældsforpligtelser. Banker, som fra andre indenlandske private banker modtager indskud, der kan hæves på anfordring, skal som beholdning herudover holde et beløb svarende til 15 pct. af disse indskud.
Såfremt en banks beholdning af de i stk. 3 nævnte aktiver ikke har den foreskrevne størrelse, skal indberetning — forsåvidt forholdet ikke allerede er berigtiget — inden 8 dage ske til bankinspektøren, der gør indstilling til handelsministeren om fastsættelse af en frist, inden hvilken forholdet skal være bragt i orden."
Det nye er her, at den hidtil i stk. 1 indeholdte bestemmelse, hvorefter kassebeholdningens mindstestørrelse også skulle være afhængig af størrelsen af vedkommende banks aktiekapital, er udgået, ligesom bestemmelserne i stk. 3 og stk. 4 er nye. Den i lovforslaget foreslåede bestemmelse om de såkaldte glidende bindingsregler eller variable kassereserver er derimod ikke medtaget.
Mens de i banklovens § 12, stk. 1, fastsatte regler for størstebeløbet for en banks samlede engagement med en enkelt kunde kun er undergået ændringer af tydeliggørende karakter, er reglerne i paragraffens 2. stykke, der omhandler de engagementer, der kan bortses fra ved beregning af de i paragraffens 1. stykke nævnte størstebeløb, ajourført, så at der nu også kan bortses fra krav, for hvilke en dansk kommune hæfter eller garanterer, samt fra krav, der er sikret ved håndpant i kontrabøger med danske banker eller sparekasser, ligesom der i det omfang, hvori der kan bortses fra byggelån, er foretaget en ligestilling mellem på den ene side foreløbige lånetilsagn fra kredit- og hypotekforeninger og på den anden side lånetilsagn fra danske banker, sparekasser og forsikringsselskaber om normale 1. prioritetslån samt lånetilsagn fra den danske stat.
Herudover er der i en del af banklovens paragraffer foretaget mindre ændringer af tydeliggørende karakter, ligesom der i dens § 16 er indsat en henvisning til lov nr. 68 af 12. april 1927 § 1, ved hvilken konkurslovens § 23 er ændret, og til retsplejelovens § 533, stk. 2, der har afløst konkurslovens § 158, til hvilken konkurslovens § 10 henviser. Endelig er formuleringen af straffebestemmelserne i banklovens § 21 ændret, hvilket skyldes ønsket om at bringe disse i nøjere overensstemmelse med den almindelige straffelovgivnings regler.
I lovens § 2 er fastsat en række overgangsbestemmelser, der er nødvendiggjort ved de i dens § 1 foretagne ændringer af bankloven.
I det fremsatte lovforslag var det med hensyn til soliditetskravene foreslået, at der til start af nye banker måtte kræves en aktiekapital på mindst 1 mill. kr. Da man ikke havde ment at kunne stille et tilsvarende krav til de eksisterende banker, hvoraf ikke mindre end 97 har en aktiekapital på under 1 mill. kr., foresloges det for disses vedkommende, at de, der ikke har en egenkapital på mindst 500 000 kr., inden en vis frist skulle bringe egenkapitalen op på denne størrelse.
Vedrørende likviditetskravene var såvel regeringen som nationalbanken af den opfattelse, at det under de skiftende økonomiske forhold ville være et værdifuldt supplement til pengepolitikkens øvrige midler, om der kunne åbnes mulighed for at variere kravene til banksystemets likviditet, hvorved det ville blive muligt på en mere smidig måde at tilpasse pengepolitikken til de skiftende konjunkturfaser.
Med henblik herpå var da foreslået den ordning, at kravet til kassebeholdningerne skulle kunne fastsættes til en varierende procent af de samlede gældsforpligtelser. Procenten skulle kunne variere mellem 2 og 10, og beslutning om ændringer i denne skulle træffes af handelsministeren efter indstilling fra nationalbanken og efter forhandling med Danske Bankers Fællesrepræsentation.
Vedrørende beregningen af størstebeløbet af en banks samlede engagement med en enkelt kunde var der ved fremsættelsen ikke taget hensyn til et fra Danske Bankers Fællesrepræsentation fremsat ønske om, at der skulle kunne bortses fra lån, for hvilke en dansk kommune hæfter eller garanterer, og fra lån, der er sikret ved håndpant i obligationer udstedt af eller garanteret af danske kommuner.
Lovforslagets 1. behandling gav ikke anledning til nogen større debat om forslagets indhold, idet ordførerne stort set nøjedes med at henvise til de bemærkninger, der allerede var fremsat ved den i folketingsåret 1954—55 foretagne 1. behandling af det samme lovforslag.
Efter at udvalget havde afsluttet sit arbejde med sagen, afgav det en betænkning, hvori lovforslaget indstilledes til vedtagelse med en række ændringer, hvoraf de vigtigste var følgende:
1. Soliditeten: kravet til størrelsen af nystiftede bankers aktiekapital og eksisterende bankers egenkapital nedsattes fra henholdsvis 1 mill. kr. og 500 000 kr. til henholdsvis 600 000 kr. og 400 000 kr.
2. Likviditeten: bestemmelsen om, at kassebeholdningens størrelse skulle kunne fastsættes som en varierende procent af de samlede gældsforpligtelser, udgik.
3. Vedrørende beregningen af størstebeløbet af en banks samlede engagement med en enkelt kunde ændredes formuleringen, så der også skulle kunne bortses fra lån, for hvilke en dansk kommune hæfter eller garanterer, og fra lån, der er sikret ved håndpant i obligationer udstedt af eller garanteret af danske kommuner.
Ændringsforslagene vedtoges uden afstemning, og det således ændrede lovforslag vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.