Loven har nøje tilknytning til den foran omtalte lov om samordning af foranstaltninger for erhvervshæmmede. Forslagene til de to love hvilede begge på en indstilling af 26. maj

1955 fra det socialpolitiske udvalg. De fremsattes og behandledes sammen i folketinget, og der kan for en del henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende den foran nævnte lov.

Af bemærkningerne til nærværende lovforslag fremgår bl. a,., at forsorgslovens § 30 i sin hidtidige affattelse kun har givet hjemmel til som kommunehjælp at yde trængende hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber til forholdsvis mindre beløb, og at det i administrativ praksis var antaget, at der ikke kunne ydes kommunehjælp direkte til gennemførelse af uddannelse. Der har derfor efter den hidtidige lovgivning kun været mulighed for at yde en effektiv hjælp til oplæring m. v. til personer, der faldt ind under forsorgslovens bestemmelser om særforsorg eller hjælp til enlige mødre med børn under 18 år, eller som kunne hjælpes i medfør af de i folkeforsikringslovens § 60 indeholdte regler om støtte af invalideforsikringsfondens midler.

Ydelse af hjælp til uddannelse m. v. kan imidlertid være påkrævet også i trangstilfælde, der ikke omfattes af de nævnte bestemmelser, f. eks. til personer, der ikke er i invalideforsikringen, eller personer, hvis erhvervsbegrænsning skyldes sociale årsager, herunder personer, der er slået ud af deres arbejde i en alder, i hvilken omplacering på arbejdsmarkedet volder særlige vanskeligheder. Som andre situationer, i hvilke hjælp til uddannelse m. v. kan være påkrævet, kan nævnes tilfælde, hvor personer, der gennem længere tid har modtaget løbende offentlig understøttelse, har mistet muligheden for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet, herunder også sådanne enligstillede kvinder, som ikke er omfattet af bestemmelsen i forsorgslovens § 282, stk. 6, om uddannelseshjælp til enlige mødre. Loven tilsigter at afhjælpe disse mangler.

Ved loven gives der forsorgslovens § 30, stk. 2, følgende affattelse:

„Ved afgørelsen af forsørgelsesmåden bliver i første række at tage hensyn til den trængendes tarv og til hans mulighed for senere at eksistere ved egen hjælp. Som følge heraf kan der, hvor forholdene taler derfor og det derved sandsynliggøres, at trangen ikke bliver af mere vedvarende karakter, ydes tilskud til anskaffelse af værktøj, rulle, symaskine eller andre arbejdsredskaber til forholdsvis mindre beløb. Herudover kan der i tilfælde, hvor en væsentlig og ikke blot forbigående begrænsning i pågældendes erhvervsevne eller mulighed for at opnå erhverv må befrygtes at ville indtræde, eller hvor en allerede indtrådt begrænsning i erhvervsevnen skønnes at kunne bedres betydeligt, og hvor forholdene iøvrigt taler derfor, ydes hjælp til anskaffelse af arbejdsmaskiner og — i særlige tilfælde — hjælp til oplæring eller anden uddannelse, iværksættelse af selvstændig virksomhed eller anden hjælp til opnåelse af beskæftigelse. I forbindelse med hjælp til oplæring eller anden uddannelse vil der eventuelt kunne ydes hjælp til underhold i overensstemmelse med de i § 297 indeholdte regler. Derimod kan der ikke ydes hjælp til indkøb af bohave på afbetalingskontrakt eller til betaling af gæld, herfra dog under særlige omstændigheder undtaget husleje og prioritetsrenter, når en trængende derved kan bevare sin bolig."

Det er fundet rigtigst i disse tilfælde at yde hjælpen som kommunehjælp, da der er tale om en ret uensartet gruppe.

Under behandlingen i folketinget anerkendtes lovens formål fra alle sider som noget værdifuldt. Lovforslaget fandt støtte fra alle partiers ordførere, idet dog Krogh (V) udtalte sin frygt for, at de muligheder, loven åbnede, ville medvirke til at afsvække tilskyndelsen til at opretholde folkeforsikringslovens muligheder for forsikringsmæssig hjælp.

Af udvalgets betænkning fremgår, at socialministeren som svar på et af udvalget stillet spørgsmål om, hvorvidt der efter bestemmelsen i forsorgslovens § 30, stk. 2, kan ydes hjælp til oplæring af erhvervshæmmede, der falder ind under lovens bestemmelser om særforsorg eller under invalideforsikringen, har meddelt følgende:

„Det er indenfor sociallovgivningen et almindeligt princip, at forsikringsmæssig hjælp og særhjælp går forud for ydelse af kommunehjælp, jfr. herved også forsorgslovens § 294. Som følge heraf vil det ligge udenfor lovens forudsætninger at yde kommunehjælp efter de i § 30, stk. 2, angivne principper, når den fornødne hjælp kan ydes enten gennem invalideforsikringen, jfr. folkeforsikringslovens § 60 ff., eller i kraft af forsorgslovens særforsorgsbestemmelser."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 130 stemmer.