L 58 Lov om ændringer i lov om offentlig forsorg

(vedrørende ophævelse af forskellige bestemmelser om indberetningspligt for kommunerne samt om ændringer af lovens bestemmelser om medicinhjælp m. m.).

Af: Socialminister J. Strøm (S)
Samling: 1955-56
Status: Stadfæstet
Lov nr. 310 af 21-12-1955
Loven tilsigter dels en ophævelse af en række bestemmelser om indberetning til forsørgelsesstedskommunen om hjælp udbetalt af andre kommuner, dels en ajourføring af forsorgslovens bestemmelser i overensstemmelse med ændringer i andre love.

Om enkelte af ændringerne bemærkes:

1. Ifølge bestemmelser i §§ 15, 24, 54 og 205 i lov om offentlig forsorg, jfr. bekendtgørelse nr. 311 af 23. september 1954, som ændret ved lov nr. 39 af 2. marts 1955 og lov nr. 152 af 30. april 1955, har der hidtil påhvilet kommunerne en pligt til at foretage indberetning til den kommune, i hvilken en person i medfør af § 22 må antages at have forsørgelsessted, når der ydes hjælp til (inddrives bidrag hos) en person, som ikke har forsørgelsessted i den udbetalende (afkrævende) kommune. Det påhvilede derefter forsørgelsesstedskommunen at notere hjælpen i sin registrant. Såfremt pågældende ikke havde forsørgelssted i nogen kommune, skulle indberetning ske til socialministeriet.

Det har imidlertid i tiden siden forsorgslovens ikrafttræden vist sig, at disse bestemmelser var uden betydning og kun i begrænset omfang efterlevedes af kommunerne. Den fornødne registrering af den ydede hjælp foretages af den udbetalende kommune. Socialministeriet optog derfor en forhandling med de kommunale organisationer, der erklærede sig enige i, at bestemmelserne ophævedes, dog således at indberetningspligten til socialministeriet opretholdes indenfor rammerne af den hidtil fulgte praksis, nemlig forsåvidt angår udbetaling af hjælp til personer, som hverken har fast bopæl eller forsørgelsessted i nogen kommune.

2. Ifølge artikel 19 i den på det nordiske socialministermøde i København i september 1955 undertegnede nordiske konvention om social tryghed er der åbnet adgang til forskudsvis udbetaling af bidrag på grundlag af et bidragsdokument, udfærdiget i et andet af de nordiske lande, såfremt dokumentet i vedkommende land kan danne grundlag for retslig inddrivelse af bidraget. Den forskudsvise udbetaling sker iøvrigt efter de i opholdslandet gældende regler.

Da forskudsvis udbetaling af bidrag efter forsorgsloven kun kan finde sted på et bidragsgrundlag, tilvejebragt her i landet, har man i forsorgsloven indføjet en ny § 218 A af følgende indhold:

„Det kan ved traktat bestemmes, at et udenlandsk bidragsdokument, der i vedkommende land danner grundlag for retslig inddrivelse af bidraget, kan sidestilles med et dansk bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag efter de iøvrigt i afsnit A og B samt i kapitel 17 fastsatte bestemmelser."

Tilføjelsen har nødvendiggjort et par formelle ændringer i §§ 235 og 237.

3. I folkeforsikringslovens §§ 244, 248 og 250 har man foretaget nogle ændringer, hvis formål er at bringe disse bestemmelser i overensstemmelse med lov nr. 231 af 25. maj 1951 om ændringer i folkeforsikringsloven. Ifølge 1951-loven har de statsanerkendte sygekasser pligt til udover hjælp til betaling af livsvigtig medicin at yde nydende medlemmer samme hjælp til betaling for anden medicin, som lægen ordinerer, og som må anses for særlig betydningsfuld. I § 250 er tillige foretaget en redaktionel ændring.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte socialministeren bl. a.:

„Jeg finder kun anledning til her at omtale et par af de foreslåede ændringer. Først vil jeg gerne pege på forslaget om indføjelsen af en ny § 218 A, der har til formål at muliggøre ratifikation af den på det nordiske socialministermøde i København i september måned 1955 undertegnede nordiske konvention om social tryghed. Som det vil erindres, er initiativet til udarbejdelsen af denne omfattende konvention mellem de nordiske lande i sin tid blevet taget af Nordisk Råd, og det ligger regeringen meget på sinde, at vi også her i Danmark sættes i stand til at ratificere konventionen. Medens der efter forsorgsloven alene er hjemmel til at foretage forskudsvis udbetaling af bidrag på grundlag af et bidragsdokument, der er udfærdiget her i landet, er det i denne konvention bestemt, at et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de andre nordiske lande, ligeledes skal kunne tjene som grundlag for forskudsvis udbetaling. Danmarks ratifikation af konventionen forudsætter derfor, at der ved en lovændring åbnes adgang til at sidestille et udenlandsk bidragsdokument med et dansk med hensyn til adgangen til forskudsvis udbetaling.

Endvidere vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de foreslåede ændringer til §§ 244, 248 og 250, hvorefter der bliver pligt til udover livsvigtig medicin at yde hjælp til særlig betydningsfuld medicin til kronisk syge og til personer, der modtager fortsat sygekassehjælp. Disse ændringer er en naturlig følge af den pligt, der i foråret 1951 ved loven af 25. maj om ændring af folkeforsikringsloven blev pålagt de statsanerkendte sygekasser til at yde medlemmerne hjælp såvel til livsvigtig som til særlig betydningsfuld medicin."

Lovforslaget gav i folketinget anledning til nogen debat, bl. a. angående sygekassernes dækning af udgifter til medicin, men dets bestemmelser mødte tilslutning fra alle sider.

Det udvalg, som fik sagen til behandling, og hvis arbejde ikke resulterede i ændringsforslag, udtaler i sin enstemmige betænkning bl. a.:

„Udvalget har i forbindelse med den foreslåede nye § 218 A i lov om offentlig forsorg drøftet spørgsmålet om mulighed for inddrivelse af eventuelle skyldige bidrag og er med henblik herpå enigt med ministeren i at måtte anbefale en koordinering af de nordiske landes folkeregistre som stærkt ønskelig."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Niels Hjortnæs (S), Søren Andersen (V), L. Clausen (Olufskjær) (KF), Svend Jørgensen (RV) og Ragnhild Andersen (DKP)