Loven har følgende indhold:
§ 1. Forsåvidt en anerkendt arbejdsløshedskasse træffer bestemmelse derom, ydes der som tillæg til understøttelsen til sådanne medlemmer, der i tidsrummet 1. oktober 1955-31. marts 1956, begge dage inklusive, har været afkontroleret som ledige for mindst 80 dage, af kassen en ekstraordinær brændselshjælp på 95 kr. til forsørgere og 61 kr. til andre forsikrede.
Når samlevende ægtefæller begge opfylder betingelserne for at oppebære hjælp, kan denne kun ydes til en af dem. Opfylder de betingelserne samtidig, ydes hjælpen til den af ægtefællerne, der yder det væsentligste bidrag til familiens underhold.
De nærmere regler fastsættes iøvrigt af arbejdsdirektøren efter forhandling med arbejdsnævnets afdeling angående arbejdsløshedsforsikringen.
Klager over, at der er nægtet en arbejdsløshedsforsikret hjælp i henhold til denne lov, forelægges arbejdsnævnet, hvis afgørelse er endelig.
§ 2. Til hel eller delvis dækning af de af en anerkendt arbejdsløshedskasse i medfør af § 1 afholdte udgifter til brændselshjælp stilles af statskassen et beløb af indtil 8 mill. kr. til rådighed for socialministeren til fordeling mellem vanskeligt stillede arbejdsløshedskasser.
§ 3. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft straks.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte socialministeren bl. a.:
„Baggrunden for dette lovforslag er den betydelige stigning, der i de sidste måneder har fundet sted i brændselspriserne. Allerede ved vinterens begyndelse modtog jeg af den grund henvendelser om en forhøjelse af brændselshjælpen til de arbejdsløse fra De samvirkende Fagforbund ved deres formand Eiler Jensen, fra arbejdsmændenes arbejdsløshedskasse ved dens formand Chr. Larsen og dens forretningsfører Ernst Jensen, fra smede- og maskinarbejdernes arbejdsløshedskasse ved dens formand Hans Rasmussen og fra næstformand O. A. Lundin, bogtrykfagets arbejdsløshedskasse, der har rettet henvendelse på arbejdsløshedskassernes samvirkes vegne.
Efter disse henvendelser har ministeriet overvejet spørgsmålet og forhandlet til forskellig side om det. Desuden har man ment det rigtigst at afvente pristallet for januar 1956, inden et forslag blev fremsat.
Som resultat af disse overvejelser er fremkommet det nu foreliggende forslag, hvortil jeg ikke finder anledning til at knytte mange bemærkninger.
Det vil være bekendt, at der efter reglerne i arbejdsløshedslovens § 15, stk. 9, som tillæg til understøttelsen kan udbetales brændselshjælp til medlemmer, der i tidsrummet fra 1. oktober til 31. marts har været afkontrolerede som ledige for mindst 40 dage.
Efter de for tiden gældende satser udgør denne brændselshjælp 95 kr. for forsørgere og 61 kr. for andre forsikrede. Disse satser reguleres ligesom de andre understøttelsessatser i arbejdsløshedsloven hvert år pr. 1. april på grundlag af udgiftsniveauet i januar måned. Satserne er derfor senest reguleret til de nævnte beløb pr. 1. april 1955 på grundlag af udgiftsniveauet i januar 1955.
Siden januar 1955 er brændselspriserne steget med ca. 3 kr.- 3 kr. 50 øre pr. hl, og da denne betydelige prisstigning efter lovens reguleringssystem ikke har kunnet påvirke understøttelsessatserne i indeværende fyringssæson, stilles der forslag om, at en anerkendt arbejdsløshedskasse kan bestemme, at der af kassen ydes en ekstraordinær brændselshjælp på 95 kr. for forsørgere og 61 kr. for andre forsikrede til sådanne medlemmer, der i tidsrummet fra 1. oktober 1955 til 31. marts 1956 har været afkontroleret som ledige for mindst 80 dage. Hjælpen skal ydes som tillæg til understøttelsen, og de 80 afkontrolerede dage skal derfor udfindes efter samme regler som de 40 dage, der berettiger til den ordinære brændselshjælp efter arbejdsløshedslovens § 15, stk. 9.
Kassernes samlede udgift til hjælpen anslås skønsmæssigt til ca. 10 mill. kr. Da en del kassers økonomi ikke vil tillade dem at afholde udgifterne til den ekstraordinære hjælp, foreslås det, at der af statskassen stilles indtil 8 mill. kr. til rådighed for socialministeren til fordeling mellem vanskeligt stillede arbejdsløshedskasser til hel eller delvis dækning af deres udgifter til den ekstraordinære brændselshjælp."
Lovforslaget gav i folketinget anledning til nogen kritik, idet flere af ordførerne mente, at man i et udvalg måtte overveje indføjelse af visse begrænsende bestemmelser med hensyn til kassernes adgang til at få andel i statens tilskud efter § 2, mens den kommunistiske ordfører ikke fandt lovforslaget vidtgående nok.
I det udvalg, der fik sagen til behandling, enedes man om at indstille lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse, dog udfra visse forudsætninger, hvorom det i betænkningen hedder:
„Udvalget har dels skriftligt, dels i samråd modtaget oplysninger om spørgsmål, som blev omtalt ved lovforslagets første behandling, herunder oplysning om en række arbejdsløshedskassers forhold, om ledighed, kontingent og formueforhold.
Udvalget er enigt om, at der ved fordeling af det i forslagets § 2 nævnte beløb på indtil 8 mill. kr. skal tages hensyn til kontingentets størrelse, ledighedsprocenten og formueforholdet, idet man er af den opfattelse, at arbejdsløshedskasser, hvis formue pr. medlem pr. 31. marts 1955 er over 900 kr., ikke skal kunne få del i beløbet. Yderligere er udvalget enigt om, at brændselshjælp ydet efter forslagets bestemmelser skal falde ind under reglen i arbejdsløshedslovens § 15, stk. 10, således at 2/3- og 4/5-grænsen skal overholdes. Endelig er udvalget enigt om, at udbetalingen iøvrigt sker efter reglerne i arbejdsløshedslovens § 15, stk. 9."
I samme betænkning indstiller udvalget et par fra kommunistisk side fremsatte lovforslag til forkastelse.
Til 2. behandling stillede socialministeren et ændringsforslag til § 3, hvorefter loven skulle træde i kraft straks, hvilket der ikke fandtes nogen bestemmelse om i det oprindelige lovforslag.
Efter at de 2 nævnte fra kommunistisk side fremsatte lovforslag om støtte til arbejdsløse var forkastet, vedtoges forslaget til nærværende lov enstemmigt med den nævnte ændring.