Loven afviger i væsentlig grad fra den tilsvarende lov for skatteåret 1955-56 (årbog 1954-55, side 91), navnlig som følge af at man har indarbejdet den fælleskommunale indkomst- og formueskat samt værneskatten og tillægsindkomstskatten i skalaerne for indkomst- og formueskat til staten. Desuden har man ved en omlægning af skalaerne og fradragsreglerne lagt vægt på at undgå, at ubetydelige indkomstforøgelser på visse indkomsttrin medfører uforholdsmæssig store skattestigninger. Formueskat skal fremtidig kun svares af formuer på mindst 30 000 kr. mod hidtil 20 000 kr., og lempelserne for skatteydere med små indkomster er udvidet.
A. Beregningen af indkomst- og formueskatten til staten.
For personer, der er fuldt skattepligtige, skal indkomstskatten til staten beregnes efter følgende skalaer:
[Se tabel i Folketingsårbogen, 1955-56, side 71-72].
Statsindkomstskattens graduering efter bopæl for skattepligtige indkomster under 12 000 kr. bortfalder. Desuden er fradragene efter forsørgerstilling ophævet, idet man i stedet for har indført de forskellige skalaer for familieforsørgere og andre skatteydere. Derimod skal der stadig indrømmes børnefradrag og fradrag for hustruindtægt ved selvstændigt erhverv.
De i § 2, nr. 3 og 4, i statsskatteloven, jfr. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 305 af 13. december 1955 om midlertidige ændringer i reglerne om påligning af indkomst- og formueskat til staten, nævnte skattepligtige (begrænset skattepligtige og indenlandske, offentlig skiftende dødsboer) svarer skatten efter den for „andre skatteydere" fastsatte skala, dog mindst med 6 pct., ligesom udenlandske selskaber, foreninger, stiftelser m. fl. og dødsboer svarer skatten efter samme skala, dog mindst med 12 pct.
Såfremt en skatteyder overfor finansministeriet godtgør, at de ham for skatteåret 1956-57 som indkomst- og formueskat til staten og som personlig kommuneskat pålignede skattebeløb tilsammen overstiger 80 pct. af hans indkomst i det til grund for ansættelsen liggende regnskabsår uden fradrag for personligt pålignede skatter, vil indkomstskatten til staten i overensstemmelse med de hidtil gældende regler være at nedsætte med det beløb, hvormed det ovennævnte samlede skattebeløb overstiger 80 pct. af indkomsten, opgjort som foran angivet.
Aktieselskaber m. v. skal svare: a) ordinær indkomstskat til staten efter de hidtil gældende regler med dels en 20 pct.s forhøjelse (som hidtil) og dels en 25 pct.s forhøjelse, som erstatter den hidtil opkrævede værneskat A, og som ikke er fradragsberettiget, b) udbytte- og restrate efter de hidtil gældende regler med en forhøjelse på 45 pct., der indbefatter den hidtil opkrævede værneskat B.
Kooperative virksomheder og foreninger, stiftelser, korporationer og andre selvejende institutioner svarer skat efter de hidtil gældende regler, bortset fra at værneskatten er lagt til den almindelige indkomstskat. Denne ændring, der ikke pålægger de skattepligtige nogen forøget byrde, har medført, at indkomstskatten skal udskrives med en forhøjelse på 35 pct. mod tidligere 10 pct.
For personer, der er fuldt skattepligtige, skal formueskat til staten beregnes efter nedenstående skala. Denne er udformet således, at skatten af formuer under ca. 70 000 kr. ligger noget lavere end efter de hidtil gældende regler, mens større formuer pålignes nogenlunde samme formueskat som før.
[Se tabel i Folketingsårbogen, 1955-56, side 73].
Den hidtil gældende lempelsesregel for personer, hvis skattepligtige indkomst er under 3 pct. af formuen, er opretholdt uændret. Den særlige lempelsesregel for personer med formuer på 100 000 kr. eller derunder og indkomster under 4 500 kr. er derimod ændret, således at lempelse kan indrømmes i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst andrager indtil 8 000 kr.
Herom bestemmes i § 24:
„Såfremt de pågældende er ansat til en indkomst af under 8 000 kr., skal der om fornødent gives en yderligere nedsættelse af formueskatten i tilfælde, hvor formuen ikke er over 100 000 kr., således at skatten ikke overstiger:
a) hvor indkomsten er under 2 000 kr. ...... 1/5 af den fulde pålignede skat,
b) hvor indkomsten er 2 000 kr. eller derover, men under 4 000 kr. ...... 2/5 af den fulde pålignede skat.
c) hvor indkomsten er 4 000 kr. eller derover, men under 6 000 kr. ...... 3/5 af den fulde pålignede skat,
d) hvor indkomsten er 6 000 kr. eller derover, men under 8 000 kr. ...... 4/5 af den fulde pålignede skat."
Skalaen for formueskat — men ikke lempelsesreglerne — finder tillige anvendelse på indenlandske, offentligt skiftende dødsboer og på begrænset skattepligtige (herunder såvel personer som udenlandske selskaber og dødsboer m. v.). De sidstnævnte skattepligtige svarer som hidtil formueskat med mindst 2,5 p. m.
B. Kommunernes vederlag for skatteopkrævningen.
Kommunernes vederlag for opkrævningen af den ordinære indkomstskat af aktieselskaber m. v. og forhøjelserne af denne skat er uændret.
Derimod er reglerne om vederlag for opkrævningen af indkomst- og formueskat til staten af personer, dødsboer og udenlandske selskaber, institutioner m. v. samt indenlandske kooperative virksomheder og foreninger, institutioner m. v. ændret ved lovens § 35. For opkrævningen af de disse skattepligtige påhvilende statsskatter indrømmes der fremtidig kommunerne et samlet vederlag af 9 kr. pr. skatteyder. Bestemmelsen herom blev indføjet under sagens behandling i folketinget.
C. Indkomstopgørelsen for dyrskuer, planteavlsudstillinger og visse andre udstillinger.
Ved lovens § 21, stk. 3, er givet nye — under sagens behandling i folketinget noget ændrede — regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dyrskuer, planteavlsudstillinger og andre landbrugsfaglige udstillinger samt fjerkræ- eller biavlsskuer.
Reglerne gælder kun med hensyn til skuer og udstillinger, der afholdes af landboforeninger og/eller husmandsforeninger eller sammenslutninger af sådanne eller af fjerkræ- eller biavlerforeninger, der omfatter hele landet eller større dele af samme.
For de skuer og udstillinger, der omfattes af reglerne i § 21, stk. 3, skal ved indkomstopgørelsen bortses fra entréindtægter o. lign. samt fra indtægter ved udlejning af udstillings- plads til de af de pågældende foreningers medlemmer udstillede dyr m. v. Den omstændighed, at de pågældende indtægter ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, berører ikke adgangen til ved indkomstopgørelsen at fradrage samtlige med afholdelsen af skuerne m. v. forbundne driftsomkostninger.
D. Beregningsarbejdet.
§ 39, stk. 1, bemyndiger finansministeren til, hvor forholdene taler derfor, at bestemme, at det skatterådet påhvilende arbejde med skatternes beregning og udfærdigelse af skattelister m. v. skal kunne foretages af en anden myndighed end skatterådet.
Om de nye regler for udskrivningen af den personlige indkomstskat til staten hedder det i bemærkningerne til lovforslaget bl. a.:
„Efter de gældende regler udskrives indkomstskatten til staten og værneskatten efter progressive skalaer, der er fælles for alle skatteydere, medens tillægsindkomstskatten beregnes som forhøjelse af statsindkomstskatten. For skatteydere med skattepligtige indkomster under 12 000 kr. indrømmes, forinden skatterne beregnes, fradrag efter forsørgerstilling. Disse fradrag, der er gradueret såvel efter forsørgerstilling som efter bopæl, indrømmes med de fulde beløb til skatteydere med skattepligtige indkomster under 6 000 kr., hvorefter de aftrappes ved skattepligtige indkomster over denne grænse for helt at bortfalde ved skattepligtige indkomster på 12 000 kr. og derover. Ved beregning af den fælleskommunale indkomstskat indrømmes der ikke fradrag efter forsørgerstilling. Derimod beregnes den fælleskommunale indkomstskat for forsørgere efter en skala, som er lempeligere end den, der finder anvendelse ved beregningen af skatten for andre skatteydere, medens skatteydernes bopælsforhold er uden betydning ved skatteberegningen.
Efter forslagets § 1 skal statsindkomstskatten ligesom den hidtidige fælleskommunale indkomstskat beregnes efter to progressive skalaer, en for forsørgere og en for andre skatteydere. Fradragene efter forsørgerstilling og statsindkomstskattens graduering efter bopæl for skattepligtige indkomster under 12 000 kr. bortfalder herefter.
Med uforandret beskatning på de forskellige indkomsttrin vil opgivelsen af gradueringen efter bopæl medføre visse forskydninger i beskatningen for skatteydere med skattepligtige indkomster under 12 000 kr. I landkommunerne, hvor fradragene efter forsørgerstilling er forholdsvis små, vil statsindkomstskatten gå ned, i købstæderne vil den blive nogenlunde uforandret, og i hovedstadsområdet, hvor de nævnte fradrag er særlig store, vil statsskatten stige.
Efter de gældende regler finder graduering af statsindkomstskatterne efter forsørgerstilling kun sted forsåvidt angår skattepligtige indkomster under 12 000 kr., medens graduering for den fælleskommunale indkomstskats vedkommende er gennemført for samtlige skatteydere. Efter de i nærværende lovforslag indeholdte skalaer vil gradueringen efter forsørgerstilling blive gennemført for samtlige skatteydere; skalaerne er udformet således, at skatten for ikke-forsørgere med skattepligtige indkomster over 20 000 kr. bliver næsten 10 pct. højere end skatten for forsørgere på samme indkomsttrin. Ikke-forsørgere med skattepligtige indkomster over ca. 20 000 kr. vil efter forslaget komme til at betale noget højere skatter end efter de gældende regler.
Forslaget forudsætter iøvrigt, at de gældende regler om børnefradrag og fradrag for hustrus indtægt ved selverhverv opretholdes uændret.
Det er allerede i de almindelige bemærkninger omtalt, at man ved afskaffelsen af fradragene efter forsørgerstilling undgår de springvise skatteforhøjelser, som efter det gældende system kan blive følgen af selv mindre indkomstforøgelser.
Iøvrigt er de foreslåede skalaer ligesom det gældende skattesystem opbygget således, at den procent, hvormed den sidste del af indkomsten beskattes, stiger, når indkomsten forøges ud over et af indkomsttrinene i skalaen. Efter det gældende system indeholder skalaerne forholdsvis mange indkomsttrin. En indkomstforøgelse vil derfor ofte bringe indkomsten op over et eller flere af skalaens indkomsttrin, hvilket igen medfører en forhøjelse af den procent, hvormed den sidste del af indkomsten beskattes. Ved som foreslået at udforme skalaerne med færre indkomsttrin, således at beskatningsprocenterne er uforandrede over længere indkomstintervaller, vil indkomstforøgelser i færre tilfælde end nu medføre en forhøjelse af den procent, hvormed den sidste del af indkomsten beskattes."
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:
„Forslaget til udskrivningslov tager sigte på at forenkle de regler, hvorefter de personlige skatter til staten og den fælleskommunale udligningsfond beregnes.
Spørgsmålet om en sådan forenkling har været drøftet indgående i folketingets udvalg om skattereformen. Fra alle sider i udvalget har der været sympati for tanken om i udskrivningsloven at slå de forskellige statsskatter sammen med de fælleskommunale skatter. Dette vil gøre beskatningen mere overskuelig for skatteyderne og samtidig lette skattemyndighederne i arbejdet med beregningen af skatterne, bogføringen af skattebeløbene m. v.
For indeværende skatteår udskrives der for personer ialt fire indkomstskatter til staten og udligningsfonden, nemlig indkomstskat til staten efter reglerne i udskrivningsloven, værneskat, tillægsindkomstskat og fælleskommunal indkomstskat. Efter forslaget skal der i stedet for disse indkomstskatter svares en enkelt indkomstskat, nemlig indkomstskat til staten. Efter de gældende regler skal statsindkomstskatterne beregnes efter samme skalaer for forsørgere og for ikke-forsørgere, men der indrømmes skatteydere med skattepligtige indkomster under 12 000 kr. personlige fradrag, der gradueres dels efter indkomstens størrelse, dels efter forsørgerstilling og bopæl. Dette ret indviklede system foreslås nu opgivet, idet forsørgere efter forslaget skal beskattes efter en særlig — lempeligere — skala end den, der skal gælde for andre skatteydere. Efter forslaget får skatteyderens bopælsforhold ingen indflydelse på beskatningen.
Opgivelsen af fradragene efter forsørgerstilling medfører for skattepligtige indkomster under 12 000 kr., at en række springvise stigninger i beskatningen som følge af mindre indtægtsforøgelser undgås.
De foreslåede skalaer er udformet således, at provenuet for skatteåret 1956-57 anslås at blive nogenlunde det samme som efter de for skatteåret 1955-56 gældende udskrivningsregler for indkomstskatten til staten, værneskatten, tillægsindkomstskatten og den fælleskommunale indkomstskat. I bemærkningerne til forslaget er nærmere redegjort for de forholdsvis små forskydninger, som ændringerne i udskrivningsreglerne vil medføre på forskellige indtægtstrin.
For formueskattens vedkommende foreslås der ligeledes en sammenlægning af skalaerne for formueskat til staten og den fælleskommunale udligningsfond. I folketingsudvalget vedrørende skattereformen har man under drøftelserne af den nye skala været inde på at gennemføre en lettelse i beskatningen af de mindre formuer. Der har i denne forbindelse været nævnt flere forskellige muligheder. Som forslaget er udformet, vil formuer under 30 000 kr. blive helt fritaget for formueskat, medens den tilsvarende grænse efter den gældende udskrivningslov ligger ved 20 000 kr. og for den fælleskommunale formueskats vedkommende ved 30 000 kr. Endvidere vil den lempelse, som efter de gældende regler indrømmes i formueskatten til staten for skatteydere, hvis skattepligtige indkomst er under 3 pct. af formuen, efter forslaget komme til at gælde for den samlede formueskat. Endelig foreslås de gældende lempelser i formueskatten til staten for skatteydere med formuer på 100 000 kr. og derunder og med skattepligtige indtægter under 4 500 kr. udvidet. Nedslagene i formueskatten for de nævnte skatteydere forøges, og nedslag skal fremtidig kunne indrømmes for indkomster op til 8 000 kr. De foreslåede ændringer i formuebeskatningen vil for skatteåret 1956-57 medføre et provenutab, der rent skønsmæssigt kan anslås til omkring 10 mill. kr.
I folketingsudvalget om skattereformen har man drøftet at ophæve den fælleskommunale udligningsfond allerede ved finansårets udløb. Drøftelserne herom er imidlertid endnu ikke tilendebragt, og man er derfor foreløbig blevet stående ved de nu foreslåede bestemmelser, hvorefter den særlige indkomst- og formueskat til udligningsfonden bortfalder. Fondens indtægtstab herved skal efter det af indenrigsministeren fremsatte forslag dækkes ved overførelse af en del af statsskatternes provenu; størrelsen af de beløb, der skal overføres, agtes fastsat på de årlige bevillingslove.
Statsskatterne for aktieselskaber, kooperative virksomheder, skattepligtige foreninger og institutioner m. fl. foreslås for skatteåret 1956-57 udskrevet efter samme regler som for indeværende skatteår. I forslaget er værneskatten for disse skattepligtige, der ikke svarer tillægsindkomstskat og fælleskommunal skat, indarbejdet i de øvrige statsskatter."
Lovforslaget henvistes i folketinget til det i forvejen siddende udvalg angående skattelovsforslag. I betænkningen stilledes af finansministeren 2 ændringsforslag, der var tiltrådt af hele udvalget, og som drejede sig om 1) den skattepligtige indkomst for dyrskuer m. v., samt 2) kommunernes vederlag for opkrævning af visse statsskatter, jfr. foran.
I betænkningen oplyses, at man under udvalgsarbejdet har „drøftet spørgsmålet om en ændring af reglerne om beskatning af kooperative virksomheder på grundlag af den nu foreliggende redegørelse fra udvalget til undersøgelse af kooperationens beskatningsforhold. Under drøftelserne har finansministeren erklæret sig villig til at nedsætte et mindre udvalg med den opgave hurtigst muligt at foretage yderligere sammenligninger af beskatningsvilkårene for kooperative virksomheder og private erhvervsdrivende og på grundlag heraf eventuelt fremkomme med forslag til ændringer af kooperationsbeskatningen. I udvalget vil kooperationens og de private erhvervsdrivendes organisationer blive repræsenteret.
Der er herefter enighed om at indstille, at de nugældende beskatningsregler for kooperative virksomheder opretholdes for skatteåret 1956—57."
Af andre spørgsmål, som har været drøftet i udvalget, nævnes i betænkningen følgende:
1. Spørgsmålet om lempeligere beskatning af merindkomster,
2. Spørgsmålet om en revision af skattelovgivningens forsørgerbegreb,
3. Spørgsmålet om, i hvilket omfang rateskalaer bør anvendes i den kommunale inclkomstbeskatning,
4. Spørgsmålet om afvikling af den kommunale erhvervsbeskatning og
5. Spørgsmålet om regulering af forholdet mellem personbeskatningen og ejendomsbeskatningen i kommunerne.
Behandlingen af disse problemer har iflg. betænkningen „ikke kunnet tilendebringes samtidig med behandlingen af de af denne betænkning omfattede lovforslag, men der er enighed i udvalget om at søge spørgsmålene løst i dette folketingsår."
Ved lovforslagets 2. behandling stemte 123 medlemmer for og 12 (DK og DR) imod § 1, der indeholder indkomstskatteskalaerne, mens Carsten Raft (KF) afholdt sig fra at stemme som følge af betænkelighed ved, at man ophævede det efter opholdskommunen graduerede forsørgerfradrag. Ændringsforslagene og de øvrige paragraffer vedtoges uden afstemning.
Angående kooperationens beskatningsforhold udtalte Poul Møller (KF):
„Jeg vil gerne takke den højtærede finansminister for hans tilsagn om, at der nu bliver nedsat et udvalg, der skal undersøge problemerne vedrørende kooperationens beskatningsforhold, og at dette udvalgs sammensætning bliver af en sådan karakter, at de direkte interesserede, butikshandelen og kooperationen, bliver repræsenteret, så at de kan gøre deres synspunkter gældende og eventuelt nå frem til et fornuftigt forlig.
Det har været klart for os — således som jeg nævnte det ved sagens første behandling — at den redegørelse, der blev afgivet af embedsmandsudvalget i januar måned, var ufyldestgørende, og at der ikke deraf entydigt kunne drages konklusioner vedrørende brugsforeningernes beskatningsforhold. Vi havde også dengang den bestemte opfattelse, at det fremgik af redegørelsen, at der ikke var opnået den ligelighed, som man tilstræbte, da man i sin tid indførte de nugældende bestemmelser i udskrivningsloven. Og vi tror stadig ikke på, at princippet i den gældende lov vedrørende brugsforeningernes beskatning overhovedet er anvendeligt til at hidføre en ligestilling mellem private erhverv og kooperativ driftsform. Når den ene skal opgive indtægt efter regnskaber og den anden kun skal arbejde med den supponerede indtægt, tror vi ikke, at der kan opstilles ensartede skattemæssige principper og derigennem skabes ligestilling. Derfor stillede vi i det nedsatte udvalg et forslag, som tilsigtede at sidestille brugsforeningerne med aktieselskaber, på samme måde som vi gjorde det i januar måned 1948, da vi fremsatte lovforslag om en brugsforeningsskat. Vi mener, det er rigtigt, med det omfang den moderne kooperation har fået, at erkende, at det drejer sig om selskaber med begrænset ansvar, og at beskatningen af selskaber med begrænset ansvar i og for sig må være den samme, hvadenten det er aktionærer, der sammenslutter sig i et aktieselskab, eller det er andelshavere, der sammenslutter sig i en brugsforening.
Det var imidlertid ikke muligt for os under udvalgsforhandlingerne at opnå tilslutning til dette forslag, og vi havde derfor valget imellem at stille det her i salen og få det stemt ned eller prøve på at skabe tilslutning til en videre undersøgelse af alt det, som vi mener mangler i den foreliggende redegørelse. Vi stillede derfor forslag herom og har altså fra alle sider fået tilslutning til det, hvilket vi takker for. Der bliver altså nu nedsat et udvalg, der får til opgave at prøve på at komme til bunds i spørgsmålet og eventuelt fremsætte forslag om ændringer. Vi går ud fra, at dette udvalg vil få adgang til alt foreliggende materiale. Det skal ikke blot arbejde på grundlag af den afgivne redegørelse, men skal også have adgang til det grundlæggende materiale, der har foreligget for embedsmandsudvalget. Vi går ligeledes ud fra, at det vil blive pålagt udvalget i overensstemmelse med betænkningen at fuldføre sit arbejde så hurtigt som muligt. Vi venter os meget af den behandling, der her skal finde sted, hvor kooperationen og de frie erhvervs folk får lejlighed til at tale sammen om problemerne og til i fællesskab at finde en løsning, der kan accepteres af begge parter.
Da vi har opnået tilsagn om, at dette udvalg bliver nedsat, har vi frafaldet at stille ændringsforslag her i dag til udskrivningslovens afsnit om brugsforeningsbeskatning."
Under henvisning hertil udtalte finansministeren:
„Det ærede medlem hr. Poul Møller kom nærmere ind på nedsættelsen af det udvalg, der nu skal undersøge den kooperative beskatning, og jeg kan tilsige dette udvalg, når det nu bliver nedsat, som vi har aftalt, al mulig støtte i sit arbejde. Det skal få adgang til alt det materiale, der foreligger, og vi vil bistå udvalget med at indfordre det materiale, som man finder nødvendigt for at nå frem til en mere endelig bedømmelse af hele det pågældende forhold, end det har været muligt i den betænkning, der nu er afgivet."
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet kommunisterne afholdt sig fra at stemme.