Loven, der er blevet til på grundlag af forslag fra et sagkyndigt udvalg, hvori såvel landbrugets som handelens organisationer var repræsenteret, har følgende indhold:

§ 1. Ved flyvehavre forstås i denne lov alle vildtvoksende havrearter, der har løsningslag ved grunden af et eller flere korn i småakset.

For at modvirke spredning af flyvehavre mellem naboejendomme skal enhver ejer af jordbrugsarealer, vejrabatter, oplagspladser, flyvepladser, militærarealer og andre arealer bortluge flyvehavre, der står indenfor en afstand af 15 m fra skellet.

Bortlugningen skal foretages 3 gange med mindst 1 uges mellemrum i tiden 1. juli-1. august, og det bortlugede skal brændes eller dybt nedgraves.

Er de pågældende arealer bortforpagtet eller på anden måde givet i brug, påhviler lugepligten vedkommende bruger af arealerne.

Den i stk. 2 og 3 påbudte lugning kan dog undlades på arealer, der er blevet afmejet i tiden 1.-20. juni, og som påny afmejes i første halvdel af juli måned.

§ 2. En jordbruger, på hvis ejendom flyvehavre forekommer, skal ved salg, bortgivelse, lån eller anden udlevering af korn og halm fra ejendommen give modtageren meddelelse om forholdet. Ved salg skal den nævnte meddelelse afgives skriftligt.

Ved salg, bortforpagtning eller bortleje af fast ejendom skal der gives skriftlig oplysning til erhververen, såfremt flyvehavre forekommer på ejendommen.

§ 3. Ved handlendes salg til forbrugere af korn til foderbrug med indhold af flyvehavre udover 2 kærner pr. kg skal kornet, forinden levering finder sted, være formalet på erhvervsmæssigt drevne møller. Formalingen skal være foretaget med en malefinhed på ikke under 70, for havre dog ikke under 55. For blandsæd bestemmes malefinheden efter forholdet mellem de indgående mængder byg og havre. Bestemmelsen omfatter såvel dansk som udenlandsk korn, ublandet korn og korn i foderblandinger samt produkter af korn med undtagelse af havreskalmel og foderhavregryn.

For kornafrensning og frøafrensning gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 1.

Reglen i stk. 1 om malefinhed gælder også ved kundeformaling.

Ved malefinhed forstås i denne lov den procentdel af malegodset, som efter sigtning i 5 minutter har passeret et pladesold med 1 mm runde huller i en rundsigte.

§ 4. Korn og oliefrø (herunder også frø af spindhør) samt bælgsæd må kun sælges, bortgives, udlånes eller på anden måde udleveres som såsæd her i landet, såfremt det enten

a. af leverandøren garanteres frit for flyvehavre eller

b. hidrører fra et parti, hvoraf en gennemsnitsprøve har været analyseret på et godkendt laboratorium uden fund af flyvehavre, og som derhos stammer fra en mark, der ved en af statsfrøkontrollen eller en landbo- eller husmandsforening foretagen kontrol er fundet fri for flyvehavre. Den nævnte gennemsnitsprøve skal udtages af en autoriseret prøvetager efter statsfrøkontrollens regler for prøveudtagning, og prøvernes størrelse må ikke være under 1 kg, for havres vedkommende dog ikke under 2 kg.

For kontraktavlet såsæd, der stammer fra en mark, der er endeligt godkendt af kontrakthaveren, gælder den i stk. 1 omhandlede bestemmelse ikke ved avlerens salg til kontrakthaveren.

Den, der har erhvervet såsæd af den i stk. 1, b, angivne art, kan ikke kræve erstatning hos leverandøren for forekommende flyvehavre, medmindre leverandøren har gjort sig skyldig i forsømmelighed.

Efter indstilling af de samvirkende danske landboforeninger og husmandsforeninger kan landbrugsministeren gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, såfremt særlige forhold i det enkelte høstår skulle gøre en sådan undtagelse ønskelig.

§ 5. Såfremt der viser sig flyvehavre i en mark, hvis bruger har erhvervet såsæd af den i § 4, stk. 1, angivne art, og brugeren vil gøre gældende, at flyvehavren hidrører fra denne såsæd, kan han, såfremt han ikke kan opnå en mindelig ordning med såsædleverandøren, forinden sag indbringes for domstolene, indhente en erklæring fra de i stk. 2 nævnte sagkyndige, dels om flyvehavren hidrører fra såsæden, dels om størrelsen af det tab, som flyvehavrens tilstedeværelse har påført ham i det pågældende år.

Den i stk. 1 omhandlede erklæring skal afgives af 3 sagkyndige, hvoraf såsædmodtageren udpeger den ene, medens den anden udpeges af såsædleverandøren på modtagerens opfordring. De af modtager og leverandør udpegede personer vælger i forening en opmand. Såfremt leverandøren ikke inden 2 dage efter modtaget opfordring har udpeget sin repræsentant, udpeges han på modtagerens begæring af Foreningen af danske Korneksportører. Såfremt de 2 repræsentanter ikke kan enes om en opmand, udpeges han af landbo- eller husmandsforeningernes samvirksomhed indenfor den pågældende landsdel.

De 3 sagkyndige skal uden unødigt ophold foretage besigtigelse, efter at de 2 parter er tilvarslet til besigtigelsen ved anbefalet brev, stævningsmand eller på anden bevislig måde.

Efter foretagen besigtigelse afgiver de 3 sagkyndige uden unødigt ophold en af grunde ledsaget erklæring om de i stk. 1 omhandlede 2 spørgsmål. I erklæringen skal angives de vigtigste af sagens omstændigheder, derunder bl. a. angivelse af forekommende flyvehavres mængde og placering i marken, såsom om planterne står enkeltvis eller i grupper, i eller mellem de såede rækker, om jævnt fordelt over marken eller begrænset til visse dele af denne.

De sagkyndige fastsætter de med markbesigtigelsen og erklæringens afgivelse forbundne omkostninger, der — medmindre andet aftales mellem parterne, jfr. stk. 6 — foreløbig afholdes af såsædmodtageren. De sagkyndige er berettiget til inden erklæringens afgivelse at mægle forlig mellem parterne. Opnås forlig, udfærdiges et skriftligt notat herom, der straks underskrives af begge parter.

§ 6. Tærskeværker, mejetærskere og andre høstmaskiner samt rense- og bejdsemaskiner, der har været anvendt på en ejendom med flyvehavre, skal grundigt renses for flyvehavrekærner, forinden de fjernes fra ejendommen til anvendelse på en anden ejendom. Ligeledes skal sække, der har været anvendt til korn, oliefrø og bælgsæd, være omhyggeligt renset, forinden de påny benyttes til sådant formål.

§ 7. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke fraviges ved modstående aftale mellem parterne.

§ 8. Overtrædelse af de i denne lovs §§ 1-3, § 4, stk. 1, og § 6 indeholdte bestemmelser straffes med bøde.

§ 9. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. juni 1956, dog at § 3 træder i kraft den 1. september 1956. Loven optages til revision senest i folketingsåret 1958-59.

Som motivering for lovforslagets fremsættelse anførtes i de ledsagende bemærkninger:

„Flyvehavre er en eet-årig ukrudtsplante, der under gunstige forhold kan modne ca. 800 frø. Modningen sker, før de normale kornarter er høsttjenlige, og frøets spireevne bevares i en årrække. Frøet kan i visse tilfælde passere husdyrs fordøjelseskanal uden at tabe evnen til spiring. Disse forhold, sammenholdt med at der endnu ikke er fundet praktisk anvendelige kemiske bekæmpelsesmidler, gør flyvehavren til en frygtet ukrudtsplante. Den har i de senere år fået en uhyggelig stor udbredelse og bevirker stor skade for landbrugsproduktionen."

Det fremgik endvidere af landbrugsministerens skriftlige fremsættelse, at det ved nogle undersøgelser, som blev foretaget i 1954 og 1955 af de samvirkende sjællandske landboforeninger og husmandsforeninger af samtlige ejendomme i en række sjællandske sogne, havde vist sig, at godt en fjerdedel af ejendommene havde flyvehavre, ligesom det endvidere havde vist sig, at flyvehavren findes så mange steder på Sjælland, at en yderligere udbredelse måtte befrygtes.

Lovens bestemmelser sigter i første række på at hindre yderligere spredning af flyvehavre dels mellem naboejendomme ved vinddrift, dels med indkøbt såsæd og foderkorn m. m., men indirekte indebærer bestemmelserne en opfordring til ejere af allerede befængte jorder til at påbegynde eller intensivere en bekæmpelse af ukrudtet.

Lovforslaget, der ved 1. behandling fik tilslutning fra samtlige ordførere for de fire største partier, omend der fra venstres og det konservative folkepartis side blev ytret betænkelighed overfor de forpligtelser, der herved ville pålægges landmændene, henvistes til behandling i et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i, at landbrugsministeren forinden lovforslagets 2. behandling stillede nogle af udvalget tiltrådte ændringsforslag, hvis væsentligste indhold var, at lugepligten bortfaldt for de arealer, der afmejes første gang i tiden 1.-20. juni, og som påny afmejes i første halvdel af juli måned, jfr. § 1, stk. 5.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget i den ændrede affattelse enstemmigt.