Loven har følgende indhold:

§ 1. Til fremme af atomenergiens fredelige udnyttelse til samfundets tarv nedsættes en atomenergikommission.

§ 2. Antallet af kommissionens medlemmer fastsættes af finansministeren, der beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen samt efter forhandling med kommissionen udpeger dennes formand og næstformand. Ved sammensætningen af kommissionen skal der drages omsorg for, at den videnskabelige og tekniske forskning og de væsentligste samfundsinteresser, der er forbundet med den fredelige udnyttelse af atomenergien, repræsenteres.

Til varetagelse af opgaver i forbindelse med kommissionens daglige virksomhed og de for dens arbejde nødvendige forsøgsanlæg beskikker finansministeren efter forhandling med kommissionen og blandt dens medlemmer et forretningsudvalg. Forretningsudvalget kan have indtil 7 medlemmer, hvoraf eet af finansministeren efter samråd med udvalget udpeges til dettes formand.

De nærmere regler for forholdet mellem kommissionen og forretningsudvalget skal godkendes af finansministeren.

§ 3. Kommissionen er beføjet til efter retningslinier, der efter forhandling med kommissionen fastsættes af finansministeren, at antage den fornødne administrative, videnskabelige og tekniske medhjælp. Ansættelse af lederen af kommissionens forvaltning og af den teknisk-videnskabelige leder af kommissionens forsøgsanlæg skal dog godkendes af finansministeren.

§ 4. De til atomenergikommissionens virksomhed nødvendige midler bevilges på de årlige finanslove.

Kommissionen aflægger årlig beretning om sin virksomhed til finansministeren, der videregiver beretningen til folketinget.

I det oprindelige lovforslag havde § 2, stk. 1, 1. punktum, en noget anden affattelse, idet der ikke stod, at formand og næstformand skulle udpeges efter forhandling med kommissionen. Dette ændredes i folketinget, hvor man også omredigerede § 2, stk. 2, sidste punktum, som i det af finansministeren fremsatte lovforslag lød således: „Forretningsudvalget kan have indtil 7 medlemmer, hvoraf eet af finansministeren udpeges til formand."

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl. a.:

„Den 8. marts 1955 nedsatte regeringen en kommission med den opgave at forberede en aktiv indsats fra dansk side for udnyttelse af atomenergien til samfundets tarv.

Baggrunden for kommissionens nedsættelse var, at det i den senere tid var blevet stadigt mere klart, at atomenergiens anvendelse på en række områder indenfor naturvidenskaben og teknikken vil få så afgørende indflydelse, at det må befrygtes, at de lande, der ikke deltager i arbejdet, vil blive afgørende svækket i deres udviklingsmuligheder, hvortil kommer, at det stadigt stigende kraftbehov nødvendiggør, at man fra det tidligst mulige tidspunkt nøje følger udviklingen med hensyn til fremstilling af el-kraft ved hjælp af atomenergi og i god tid uddanner det fornødne teoretiske og tekniske personale til værkernes drift.

Forholdene havde desuden ændret sig således, at der for første gang syntes at foreligge mulighed for at få det til arbejdet med atomenergiens videre udvikling nødvendige materiale til rådighed for landet.

Som et resultat af kommissionens forberedende arbejde blev der herefter i juni 1955 truffet aftaler med henholdsvis USA og England om et samarbejde vedrørende den fredelige udnyttelse af atomenergien. Ifølge den mellem den danske og den amerikanske regering indgåede aftale vil USA bl. a. meddele oplysninger vedrørende bygning og drift af forsøgsreaktorer og forsyne landet med fissilt materiale i form af beriget uran til anvendelse i en forsøgsreaktor, som hurtigt vil kunne komme i drift og muliggøre gennemførelsen af vigtige videnskabelige og tekniske undersøgelser. Overenskomsten med England, der er afsluttet mellem den engelske Atomic Energy Authority og den danske kommission, går ud på gennemførelse af et fælles program for videnskabelige og tekniske forsøg sigtende på industriel udnyttelse af atomenergi. Der vil således blive ydet hjælp med udformningen og bygningen af en forsøgsreaktor af lignende type som reaktorer, der er under bygning i England, og Atomic Energy Authority vil forsyne den danske reaktor med fissilt materiale.

De to aftaler indebærer, at man som led i samarbejdet med henholdsvis USA og England fra dansk side skal bygge to reaktorer og andre forsøgsopstillinger samt i tilslutning hertil opføre værksteder, laboratorier, administrationslokaler m. v., som vil være nødvendige for gennemførelsen af de nævnte videnskabelige og tekniske undersøgelser.

For at kunne gennemføre etableringen af anlæg af den nævnte beskaffenhed og for at kunne tilrettelægge det fremtidige videnskabelige og tekniske forskningsarbejde, der vil have berøring med en række videnskabsområder, f. eks. medicin, biologi, geologi og jordbrugslære, samt områder indenfor teknik og industri, vil det være påkrævet, at der etableres en organisation, som vil kunne råde over fornøden videnskabelig og teknisk sagkundskab, og som tillige vil kunne varetage samarbejdet med tilsvarende institutioner i andre lande og internationale organer indenfor dette område.

Når henses til de forskelligartede opgaver, der naturligt melder sig til løsning i denne forbindelse og iøvrigt i overensstemmelse med erfaringer, indhøstet i USA og England, har regeringen anset det for naturligt at lovfæste atomenergikommissionen, hvorved der sikres videnskaben og de væsentligste med udnyttelsen af atomenergien forbundne produktions- og samfundsinteresser direkte indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse til fremme af denne for hele det danske samfund betydningsfulde sag.

Under hensyn til, at udnyttelsen af atomenergien berører en række fagministeriers forretningsområder, har man fundet det hensigtsmæssigt at henlægge atomenergikommissionen under finansministeriet fremfor henlæggelse under et af de mere specielt interesserede fagministerier. Det er imidlertid hensigten at nedsætte et koordinationsudvalg mellem på den ene side kommissionen og dens administration og på den anden side de ministerier og institutioner, som indenfor deres forretningsområde varetager opgaver, der har forbindelse med atomenergikommissionens arbejde."

Af finansministerens fremsættelsestale anføres:

„Udviklingen indenfor atomforskningen var i løbet af 1954 nået så langt frem, at mulighederne for atomenergiens praktiske udnyttelse til fredelige formål trådte stadig mere i forgrunden. Fra dansk side havde man i en lang årrække gennem arbejdet på instituttet for teoretisk fysik under ledelse af professor Niels Bohr deltaget i det grundlæggende teoretiske arbejde, og det måtte derfor føles naturligt, at man på et så tidligt tidspunkt som muligt undersøgte mulighederne for dansk deltagelse i det internationale arbejde på dette område.

Fra dansk side var det i denne forbindelse af særlig interesse at få undersøgt, hvilke muligheder atomenergiens udnyttelse frembyder for en løsning af de foreliggende kraftproblemer.

Som det vil vides, er verdens samlede energiforbrug nu så stort, at de kendte forekomster af de almindeligst anvendte energikilder, først og fremmest kul og olie, kun vil kunne dække forbruget i en overskuelig periode. Man kan selvfølgelig ikke udelukke muligheden for, at der også i fremtiden vil blive fundet nye kul- og olieforekomster, men da man i hvert fald må forudse et stadigt stigende energiforbrug, også fordi de store områder, der almindeligt betegnes som underudviklede, efterhånden kommer ind i en industriel udvikling, er det vel mest sandsynligt, at vi står overfor en periode med voksende knaphed indenfor energiområdet, med stadige prisstigninger, fordi det efterhånden vil blive nødvendigt at udnytte mindre ydedygtige og fjernere beliggende forekomster. På denne baggrund er det selvsagt af stor interesse at få klarlagt mulighederne for en praktisk udnyttelse af atomenergien, og denne interesse gør sig ikke mindst gældende for et land som Danmark, der ikke selv råder over energikilder.

For danske deltagelse i det internationale arbejde vedrørende atomenergiens udnyttelse taler endvidere det forhold, at det efterhånden er klart, at atomenergiens anvendelse på en række andre områder indenfor naturvidenskaben og teknikken antagelig vil undergå en så hurtig udvikling, at de lande, der ikke aktivt deltager i arbejdet, vil blive afgørende svækket bl. a. med hensyn til den industrielle produktion, der vil blive en følge heraf.

Man har derfor fulgt udviklingen indenfor atomforskningen med interesse, og da det i 1954 syntes at ligge indenfor mulighedernes grænse at få rådighed over det nødvendige materiale til videre praktiske forsøg, anså regeringen tidspunktet for at være inde til på bredere basis at forberede en samlet dansk indsats, hvorfor man den 8. marts i år nedsatte en atomenergikommission.

Til kommissionens formand valgtes professor Niels Bohr, og dens medlemmer repræsenterer bl. a. den videnskabelige forskning, industrien og landets kraftværker. Som de første resultater af kommissionens arbejde afsluttedes i juni måned d. å. aftaler med USA og England om samarbejde med disse lande. Ifølge den dansk-amerikanske regeringsaftale vil man bl. a. fra amerikansk side meddele Danmark oplysninger, der er nødvendige for opførelse og drift af forsøgsreaktorer, samt forsyne Danmark-med beriget uran til anvendelse i en reaktor. Den dansk-engelske aftale er indgået mellem atomenergikommissionen og den engelske Atomie Energy Authority og tilsigter gennemførelse af et fælles program for videnskabelige og tekniske forsøg med henblik på industriel udnyttelse af atomenergien. Som led i dette program skal der her i landet, opføres en forsøgsreaktor af lignende type som de reaktorer, der er under opførelse i England, og til arbejdet vil der fra engelsk side blive stillet forsøgsmateriale til rådighed.

Det danske program for den kommende tid omfatter således opførelse og drift af to forsøgsreaktorer med tilhørende forsøgsopstillinger, laboratorier og værksteder. Som det vil være det høje ting bekendt, har man allerede foretaget de første skridt med henblik på forsøgsreaktorernes opførelse, idet man har truffet beslutning om disses placering ved Risø og med tilslutning fra folketingets finansudvalg påbegyndt de nødvendige arealerhvervelser. Samtidig hermed har man fra kommissionens side indledt forberedende forhandlinger angående erhvervelse af en amerikansk forsøgsreaktor, ligesom man har påbegyndt drøftelser med de engelske atommyndigheder om den nærmere udformning af den anden forsøgsreaktor.

Den omtalte etablering af forsøgsreaktorerne er i sig selv en krævende opgave, men den udgør dog kun en del af det forestående arbejde, idet man herudover skal tilrettelægge forsøgsvirksomheden, der vil berøre en række videnskabelige områder som f. eks. medicin, biologi og jordbrugslære samt forskellige områder indenfor teknik og industri. Samtidig skal man tilrettelægge uddannelsen af det videnskabelige og tekniske personale, der vil blive brug for herhjemme i årene fremover, ligesom man skal videreføre og udbygge samarbejdet med tilsvarende institutioner i andre lande samt de internationale organisationer indenfor dette område.

En tilfredsstillende løsning af disse forskelligartede opgaver samt af de yderligere opgaver indenfor området, der måtte opstå i fremtiden, forudsætter en centralisering af arbejdet i et organ, hvor den fornødne sagkundskab er repræsenteret, hvorfor det også på baggrund af erfaringerne fra udlandet af regeringen er besluttet at lovfæste atomenergikommissionen."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier, idet der dog var flere problemer, som ønskedes nærmere belyst. Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav en enstemmig betænkning, indeholdende forslag om de to ændringer, som er omtalt ovenfor, og som vedtoges uden afstemning.

I betænkningen udtales:

„Udvalget har modtaget mundtlige redegørelser fra tre af atomenergikommissionens medlemmer, kommissionens formand professor Niels Bohr, direktør Robert Henriksen og direktør H. Stevenius-Nielsen.

Udvalget har under sine forhandlinger drøftet spørgsmålet om folketingets indsigt i det arbejde, der agtes henlagt til den foreslåede atomenergikommission, herunder den i lovforslagets § 4, stk. 2, foreslåede bestemmelse, hvorefter atomenergikommissionen aflægger årlig beretning om sin virksomhed til finansministeren.

Under hensyn til de betydelige økonomiske og samfundsmæssige interesser og de uoverskuelige perspektiver, der knytter sig til området, er nærværende udvalg enigt i, at der af folketinget bør vælges et udvalg, der gennem finansministeren holder sig underrettet om kommissionens arbejde." [Beslutning herom blev senere taget, jfr. side 613].

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.