L 23 Lov om ændring i lov om tipning.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1955-56
Status: Stadfæstet
Lov nr. 80 af 28-03-1956
Ved lov nr. 82 af 28. marts 1956 om ændringer i loven om den fælleskommunale udligningsfond ophævedes med virkning fra 1. april 1956 den hidtil gældende bestemmelse, hvorefter halvdelen af den afgift, der svares af tipsgevinster, skulle tilfalde udligningsfonden. I overensstemmelse hermed gennemførtes nærværende lov, som har følgende indhold.

§ 1. I lov nr. 278 af 9. juni 1948 om tipning foretages følgende ændring:

§ 2. Lovens § 6 affattes således:

"Stk. 1. Af de gevinster, der tilfalder vinderne, skal svares en afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

Stk. 2. Gevinsterne er fritaget for indkomstskat til stat og kommune."

§ 3. Denne lov træder i kraft den 1. april 1956.

Lovforslaget indgik som et led i regeringens skattereformplaner. Det fremsattes første gang i folketingsåret 1953-54 og genfremsattes i uændret form i hvert af de to efterfølgende folketingsår.

Lovforslaget gennemførtes uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Thorkil Kristensen (V), Poul Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Søren Olesen (DR)