Ved loven forhøjes den gældende afgift på parfumer, toiletmidler m. v. fra 25 pct. til 30 pct., idet § 1 i lov nr. 68 af 28. februar 1950 om afgift af parfumer, toiletmidler m. v. (årbog 1949-50, side 171) har fået følgende affattelse:
"Af de i § 2 nævnte varer svares til statskassen en afgift efter de i nærværende lov fastsatte regler. For varer, der skal afsættes i detailhandelen, udgør afgiften 30 pct. af detailprisen, afgiften indbefattet. For varer, der ikke finder afsætning i detailhandelen, udgør afgiften 30 pct. af varernes salgspris, afgiften indbefattet, og uden rabatfradrag af nogen art. For varer, der indføres af personer og virksomheder, som ikke driver omsætning m. v. af afgiftspligtige varer, udgør afgiften 43 pct. af toldberegningsværdien tillagt told m. v. og 10 pct. af det herved udkomne beløb."
Fra lovens ikrafttræden (straks efter kundgørelsen i lovtidende) er det forbudt de anmeldte virksomheder at anvende beholdningen af de hidtil benyttede prismærker, som efter nærmere fastsatte regler skal opgøres på nævnte tidspunkt og afleveres til toldvæsenet.
Det er indtil 31. juli 1956 tilladt de afgiftspligtige virksomheder at udlevere afgiftspligtige varer, som er prismærket inden lovens ikrafttræden. I særlige tilfælde kan finansministeren forlænge fristen. Afgiften af disse varer berigtiges efter den før det nævnte tidspunkt gældende sats (25 pct.).
Det var oprindelig foreslået, at afgiften skulle forhøjes til 33 1/3 pct. Ændringen foretoges i folketinget, hvor man ligeledes lempede den i stk. 1, sidste punktum, foreslåede afgiftssats og indføjede bestemmelsen om, at finansministeren i særlige tilfælde kan forlænge den frist, indenfor hvilken varer, som er prismærket inden lovens ikrafttræden, kan udleveres af de afgiftspligtige virksomheder. Hertil kom en ændring af teknisk karakter.
Afgiften af parfumer, toiletmidler m. v. indbragte i finansåret 1955-56 omkring 21 mill. kr.
Lovforslaget behandledes, i folketinget sammen med andre forslag om ændringer i gældende afgiftslove. Det havde til formål at skaffe staten kompensation for afgiftslempelser på andre områder.
Det udvalg, der behandlede lovforslaget, indstillede det enstemmigt til vedtagelse med de nævnte lempelser, som finansministeren stillede ændringsforslag om. Under forhandlingerne i udvalget oplyste finansministeren, at han ville overveje en revision af afgiften med henblik på en graduering af satserne.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget i den ændrede affattelse med 98 stemmer mod 13 (DK og DR).