Ved lov nr. 65 af 23. marts 1955 om afgift af spiritus, vin og øl (årbog 1954-55, side 132) fastsattes spiritusafgiften til 30 kr. 60 øre pr. liter dansk spiritus af 100 pct. styrke og til 15 kr. 30 øre pr. liter indført spiritus af 50 pct. styrke og derunder. Endvidere svaredes omsætningsafgift med 43 pct. af varernes engrospriser, afgiften indbefattet.

I nærværende lovs § 1, stk. 1, bestemmes det, at spiritusafgiften fremtidig skal udgøre henholdsvis 27 kr. 50 øre og 13 kr. 75 øre pr. liter, hvilket vil medføre en afgiftsnedsættelse på ca. 1 kr. 65 øre for en almindelig 3/4-flaske akvavit ved salg engros og omkring 4 kr. pr. helflaske ved salg på restaurant. Afgiften af spiritus indbragte i finansåret 1955-56 kun 54,3 mill. kr. mod 65,5 mill. kr. i finansåret 1954-55.

I lovens § 3 har man dernæst foretaget en teknisk omlægning af beskatningen af vin, herunder frugtvin. Disse varer har hidtil været omfattet af engrosomsætningsafgiften på 43 pct., hvorfor beskatningsreglerne var fælles for engrosomsætningen af spiritus og vin. De nærmere regler fandtes i afsnit IV A i loven af 23. marts 1955 om afgift af spiritus, vin og øl.

I § 3, der giver hele afsnit IV i afgiftsloven af 1955 (sidstnævnte lovs §§ 27-49) en ny affattelse, er afgiften af vin skilt ud som et særligt afsnit A, og beskatningen af dette vareområde er i overensstemmelse med et af branchen fremsat ønske ændret til afgifter pr. liter vin. De nye afgiftssatser er fastsat på grundlag af omsætningen af vin i første halvår 1955 og vil med uændret omsætning give omtrent uforandrede indtægter til statskassen. Afgiften skal berigtiges ved banderoleringen, således at lagre af banderolerede varer hos de afgiftspligtige virksomheder fremtidig skal henligge i berigtiget stand. Der skal — bortset fra ganske ekstraordinære tilfælde — svares afgift af den mængde vin, som er tilført hver enkelt virksomhed, herunder også af det normale svind. Dette afgiftssystem vil muliggøre en forenkling af afgiftsreglerne, navnlig derved, at det særlige omsætningsafgiftsregnskab i det væsentlige vil kunne bortfalde for vins vedkommende.

Overgang fra engrosomsætningsafgift af vin til literafgifter, som gradueres efter banderoleordningens varegrupper, må nødvendigvis medføre visse ændringer i beskatningen af varer i forskellige prisklasser indenfor hver varegruppe. F. eks. vil den nye afgiftssats, 3 kr. pr. liter, for bordvin, der indføres på fustage og aftappes her i landet, svare til engrosafgiften af en helflaske bordvin til en beskattet engrospris af 5 kr. efter den hidtidige beskatning. Vin til engrospriser over 5 kr. pr. helflaske vil derfor ved afgiftsomlægningen få en lettelse i beskatningen, mens det omvendte vil blive tilfældet for vin under denne pris. For hedvin, som aftappes her i landet, svarer den nye afgiftssats, 5 kr. 25 øre pr. liter, til en beskattet engrospris på 8 kr. 65 øre pr. helflaske.

Forbruget af vin kan illustreres ved mængden af banderoleret vin, der i 1955 udgjorde 3,9 mill. liter bordvin, 4,9 mill. liter hedvin og 3,1 mill. liter dansk frugtvin.

De ændrede regler for beskatningen af vin har gjort det nødvendigt at foretage en række ændringer i reglerne vedrørende beskatningen af spiritus, og disse regler er optaget som afsnit B. Der er i afsnittet udformet skærpede regler for fastsættelsen af de afgiftspligtige værdier, således at disse i alle tilfælde skal anmeldes for kontrolmyndigheden som prislistepriser, hvoraf afgiften skal beregnes, uanset om der ved det enkelte salg gives rabat. En anmeldt prislistepris kan indbringes for et særligt nævn.

I afsnit C er med en enkelt redaktionel ændring optaget de gældende bestemmelser for beskatningen af omsætningen af stærke drikke i restaurationsvirksomheder o. lign.

Lovens § 2 indeholder en bestemmelse af teknisk karakter. Der gives herved mulighed for at imødekomme ønsker bl. a. fra den kemiske industri om, at afgiftspligten for de under toldtariffens løbe-nr. 45 og 46 indførte varer begrænses til det af hensyn til spiritusbeskatningen strengt nødvendige antal varer.

Lovens § 4 indeholder nødvendige overgangsbestemmelser.

Ifølge § 5 trådte loven i kraft straks.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med 3 andre lovforslag om ændringer i bestående afgiftslove.

Ved fremsættelsen af lovforslagene anførte finansministeren:

„Det førstnævnte lovforslag [forslaget til nærværende lov] går bl. a. ud på en teknisk omlægning af beskatningen af vin fra den gældende engrosomsætningsafgift til literafgift, hvorved man imødekommer et ønske fra vinbranchen, som var fremme ved behandlingen af afgiftsloven her i tinget i marts måned i fjor. Derimod er det endnu ikke lykkedes at finde frem til en lignende reform af engrosomsætningsafgiften af spiritus, men jeg håber, at det senere vil lykkes at overvinde de særlige vanskeligheder, som her har vist sig. Det vil naturligvis såvel for erhvervene som for administrationen være en stor fordel at få beskatningen af hele dette vareområde tilrettelagt efter ensartede principper.

Lovforslagene indeholder iøvrigt reguleringer af forskellige afgiftssatser. Afgiften af spiritus, vægtafgiften af chokolade- og sukkervarer og afgiften af biografbilletter foreslås nedsat noget, medens afgiften af parfumer og toiletmidler, hvor afgiftssatsen har været gældende uændret siden 1940, er foreslået forhøjet. Reguleringerne er søgt foretaget på en sådan måde, at de alt i alt ikke vil bevirke nogen væsentlig ændring i statskassens indtægter."

Lovforslaget vedrørende beskatningen af spiritus og vin mødte i folketinget overvejende tilslutning. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning henstiller til handelsministeren at forøge importbevillingerne på vin for derved at sikre, at de tilsigtede prisnedsættelser for vin bliver effektive. I et samråd med finansministeren lovede ministeren at undersøge mulighederne for en ændring i banderoleordningen, hvorved der åbnes adgang til at erstatte firmanavn med anonymitetsmærke på banderolerne.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret med 94 stemmer mod 8, idet 7 medlemmer (DK) afholdt sig fra at stemme.

Imod stemte enkelte medlemmer af det radikale venstre og af retsforbundet. „Det ligger oplagt klart", udtalte Bertel Dahlgaard som begrundelse for, at han stemte imod lovforslaget, „at formålet med denne nedsættelse er at påkalde et større forbrug af spiritus, og det vil jeg ikke være med til; jeg tror i det hele taget ikke, det er et sundt led i velfærdsstaten at fremme drik af spiritus og spil, derfor fraråder jeg altid, at folketinget indlader sig på noget sådant."