Lovforslaget havde følgende indhold:

I de toldbeløb, som i henhold til lov nr. 108 af 29. marts 1924 om toldafgifterne m. m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 171 af 11. maj 1928 med senere ændringer, skal svares af indførte varer, foretages i tiden 1. april 1957-31. marts 1961 et fradrag som anført i nedenstående skala.

[Se skala i Folketingsårbogen, 1955-56, side 583].

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det:

„Gennemførelsen af nærværende lovforslag om afvikling af told vil billiggøre varerne og dermed forøge erhvervenes konkurrenceevne samt højne lønnens købekraft. Tolden på importvarer aftrappes efter forslaget over en 5-årig periode, således at en femtedel af de beløb, der efter den gældende lov skal svares, fradrages fra 1. april 1957, to femtedele efter 1. april 1958 og således videre, indtil al betaling af told kan bortfalde fra 1. april 1961."

Finansministeren tog ved 1. behandling afstand fra lovforslaget og henledte bl. a. opmærksomheden på, at man netop var ved at afslutte de forhandlinger, der gennem nogle måneder havde været ført i Genève om gensidig toldnedsættelse. „Det har her — ikke uventet desværre — påny vist sig, at man fra de såkaldte lavtariflande ikke er i stand til at trænge igennem med sine ønsker om toldnedsættelser. Vore toldsatser er gennemgående så lave, at vi ikke kan opnå væsentlige indrømmelser fra andre lande ved at tilbyde de danske satser yderligere nedsat eller bundet. Jeg tror ikke, at Danmark har en sådan styrke i den internationale økonomi, at vi har råd til at udføre et sådant solonummer, som dette lovforslag er udtryk for, og jeg må derfor fraråde det høje ting at søge det gennemført."

Harald Nielsen (V) gjorde gældende, at lovforslaget var formet uden virkelighedssans og uden sans for de politiske muligheder. Venstre så gerne toldbyrderne lettet og ville arbejde for skabelsen af et fællesnordisk marked. "At afskaffe al told mellem Nordens lande, at gøre Norden til eet stort frit samhandlende område, det er et stykke frihandelspolitik, som der skulle være praktiske og politiske muligheder for at realisere. Lad os samle kræfterne herom — det kan der dog måske komme noget ud af, hvad der næppe kan af det ærede medlem hr. Viggo Starckes lovforslag; men vi er naturligvis villige til at drøfte det i et udvalg, hvis det ærede medlem ønsker et sådant nedsat."

I overensstemmelse hermed udtalte Bertel Dahlgaard:

„Jeg ved ikke, om den ærede forslagsstiller er helt klar over, at hvis dette lovforslag gennemføres, ville man i samme øjeblik slå de fællesnordiske bestræbelser for at skabe et fællesnordisk marked i stykker. Betingelserne for at skabe et sådant fællesnordisk marked er, at de tre skandinaviske lande samtidig når til enighed om fællesskab med hensyn til forholdene for varerne udadtil, hvadenten det nu for visse varer bliver toldfrihed udadtil eller for visse andre varer enighed om ensartede toldsatser udadtil. Det foreliggende lovforslag er efter vort skøn et slag i ansigtet på det arbejde, der foregår med hensyn til at tilvejebringe det nøjest mulige nordiske økonomiske samarbejde — og det kan vi selvfølgelig ikke række hånd til."

Disse synspunkter blev imødegået af forslagsstilleren, som bl. a. udtalte:

„Jeg kan ikke se rettere, end at det virker som en åben og fremstrakt hånd, at man åbner det danske marked i Danmarks interesse og i andre landes eksportinteresse. Dette er det mest konstruktive og det stærkeste bidrag til det nordiske samarbejde, der overhovedet kan ydes. Det er et forslag, som bevarer Danmarks frie suverænitet, hvorimod et nordisk samarbejde, som skal sigte på at opnå fastlåsede satser, der eventuelt skal være ens i de forskellige lande, ville medføre, at man afskrev en del af Danmarks suverænitet og frihed på dette område. Hvis man skal være ærlig, må man vist indrømme, at det afgjort vil betyde toldforhøjelser på en lang række områder i forhold til de nuværende danske satser, hvilket den højtærede finansminister da også tidligere har bebudet."

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.