Lovforslaget fremsattes første gang i samlingen 1954-55 (årbog 1954-55, side 514), men nåede ikke at komme til behandling, inden tinget tog sommerferie.

Ved genfremsættelsen i 1955-56 udtalte Thisted Knudsen (V) som ordfører for forslagsstillerne:

„Lovforslaget er, både hvad angår tekst og bemærkninger, enslydende med det lovforslag, jeg på mit partis vegne fremsatte den 26. april i år. Som ærede medlemmer måske vil erindre, var hovedprincippet i dette forslag, at amtskommunernes sygehusudgifter skulle løftes ud af beskatningen af fast ejendom til amtskommunerne og i stedet udskrives på et bredere og mere retfærdigt grundlag end det nuværende, nemlig stort set på personindtægterne efter de i forslaget nærmere angivne regler.

Begrundelsen for lovforslagets fremsættelse er den samme i dag som sidste gang, dog kunne der måske være anledning til at bemærke, at efter min opfattelse er nødvendigheden af at indføre ændringer i den amtskommunale beskatning større nu, end den var i foråret. De sidste regnskabsår udviser for de allerfleste sygehuse her i landet meget betydelige driftsunderskud. Der er endog sygehuse, der møder med driftsunderskud på 1 500-1 700 kr. pr. seng pr. år, og dette skyldes i meget stor udstrækning den stærke stigning, der overalt finder sted i udgifterne til moderne sygehusdrift. Dertil kommer yderligere, at de prisstigninger, der fremkommer gennem pristalsreguleringerne, inden ret længe vil påvirke sygehusudgifterne ret stærkt. Amtskommunernes budgetter vil komme til at bære stærkt præg af begge disse omstændigheder: underskuddene og de stigende udgifter i kraft af pristalsreguleringerne, og dette vil igen i praksis medføre stigninger i den amtskommunale beskatning."

Lovforslaget kunne ikke tiltrædes af indenrigsministeren, der ved 1. behandling bl. a. udtalte:

„Det beløb, der udskrives på hver sognekommune, skal efter forslaget tilvejebringes ved forhøjelse af det beløb, som kommunen efter sit eget budget skal udskrive i indkomstskat. Det reelle i forslaget er således en omlægning af en del af den amtskommunale beskatning fra at være en ren ejendomsbeskatning til at være en beskatning, der udelukkende hviler på indkomsten. Et forslag i samme retning blev som bekendt fremsat af skattekommissionen, der dog ikke tog nærmere stilling til, hvorledes det beløb, der skulle tilsvares af de enkelte sognekommuner, skulle tilvejebringes.

Ved udarbejdelsen af regeringens forslag til en skatte- og udgiftsreform har man været fuldt opmærksom på, at forskellige hensyn kan tale for, at der tilstræbes en lettelse af den amtskommunale beskatning, der i de senere år har været genstand for en meget stærk stigning ikke mindst som følge af de betydelige udgifter, der i dag er forbundet med opretholdelsen af et tidssvarende sygehusvæsen. Ved de forslag, der fra regeringens side foreligger til en skatte- og udgiftsreform, og som senest blev genfremsat i tinget den 21. oktober i år, har man dog ikke ment at kunne følge skattelovskommissionens forslag om, at en lettelse af den amtskommunale ejendomsbeskatning gennemføres ved, at en del af amtskommunernes skattebehov dækkes ved udskrivning hos sognekommunerne. Man har i stedet for valgt den fremgangsmåde at søge de gældende tilskuds- og refusionsbe- stemmelser ændret på en sådan måde, at der sker en begrænsning af amtskommunernes udgifter og en tilsvarende forøgelse af sognekommunernes udgifter.

Det foreliggende forslag er efter mit skøn særdeles vidtgående, idet det betyder, at gennemsnitlig omkring halvdelen af de amtskommunale ejendomsskatter overvæltes på indkomsterne. Det vil efter min mening ikke være rigtigt at behandle et forslag, der vil medføre en så betydelig omlægning af beskatningen på et enkelt område — og som må siges at være af principiel karakter, idet det bryder med de udskrivningsregler, som hidtil er fulgt — uden at de beskatningsregler, der iøvrigt gælder, samtidig gøres til genstand for overvejelser med henblik på en samlet revision af skattelovgivningen. Da folketinget netop for tiden beskæftiger sig med spørgsmålet om en sådan almindelig revision, mener jeg at måtte indtage det standpunkt at henstille til det høje ting ikke at foretage en isoleret behandling af forslaget. Jeg vil derimod finde det naturligt, at de ønsker, som forslaget er udtryk for, bliver gjort til genstand for en nærmere overvejelse i forbindelse med behandlingen af de foreliggende forslag til en skatte- og udgiftsreform."

Hans Knudsen (S) mente som ministeren, at de problemer, som lovforslaget tog sigte på at løse, burde tages op til overvejelse i forbindelse med andre foreliggende skatteproblemer.

Jørgen Jørgensen (Ullerup) (KF) gav tilsagn om at medvirke til en velvillig behandling af lovforslaget, der drejede sig om et spørgsmål, som hans parti længe havde haft opmærksomheden henledt på. Han ønskede — ligesom ordføreren for forslagsstillerne — lovforslaget henvist til et særligt udvalg.

Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) ville gerne være med til i et udvalg at drøfte, hvorvidt en større del af sygehusudgifterne i amterne skulle lignes på et andet grundlag, end tilfældet er nu. „Vi vil naturligvis være med til at drøfte forslaget, som her foreligger. Jeg regner med, at man, når man får foretaget de beregninger, som er nødvendige for at se, hvordan forslaget vil virke, vil komme til det resultat, at det vil skabe meget stor ulighed fra kommune til kommune landet over, en urimelig stor ulighed. Jeg anser det heller ikke for heldigt, at man borttager fra amtsrådene forpligtelsen til at skulle tilvejebringe dækning for en del af de udgifter, som amtsrådene bestemmer over, og jeg mener iøvrigt, at man i hvert fald må fastholde, at de faste ejendomme indenfor en amtsrådskreds har visse forpligtelser til at bære de udgifter, amterne har, en forpligtelse, som man ikke uden videre bør ophæve.

Selve den omstændighed, at vi gennem en årrække over udligningsfonden har betalt meget store beløb til nedsættelse af amternes sygehusudgifter, er jo udtryk for, at der her i tinget er tilslutning til det synspunkt, at sygehusudgifterne i amterne nu har fået en karakter, som ikke længere kan begrunde, at alle disse udgifter dækkes af skatter på fast ejendom."

Lynnerup Nielsen (DK) erkendte, at amtsbeskatningen trængte til at reformeres; han mente imidlertid ikke, at den foreslåede ordning ville virke retfærdigt.

Oluf Pedersen (DR) gik stærkt imod det princip, som lovforslaget var udtryk for: at nedsætte ejendomsskatterne på personskatternes bekostning. Når vi skulle have fuld grundskyld indført, ville det være meget uheldigt nu at vedtage det foreliggende lovforslag.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der ikke afgav betænkning.