Lovforslaget svarer med enkelte ændringer af formel karakter til et i folketinget den 29. april fremsat lovforslag (årbog 1954-55, side 465), som ikke nåede at komme til behandling i folketingsåret 1954-55.

Det må ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om gymnasieskoler (nærmest efterfølgende sag) og de af Marius Buhl m. fl. fremsatte forslag til lov om folkeskolen og forslag til lov om gymnasieskoler (se side 563 og side 565).

Om baggrunden for lovforslaget og om dets indhold må henvises til den ret indgående redegørelse i årbogen for 1954-55, idet kun enkelte væsentlige punkter vil blive kortfattet nævnt til orientering i det følgende.

Der tilsigtes ved dette og det følgende lovforslag ret væsentlige ændringer i skolevæsenets opbygning for at søge afhjulpet en del af de ulemper og misforhold, der knytter sig til den nuværende skoleordning. Nævnes kan således det uheldige forhold, at mellemskolen rækker 2 år udover den undervisningspligtige alder, og i forbindelse hermed, at der sker et betydeligt frafald blandt mellemskoleelever med deraf følgende mangelfuld undervisning. Endvidere den uforholdsmæssigt store tilgang til eksamensmellemskolen i forhold til den eksamensfrie mellemskole og misforholdet mellem undervisningsmulighederne i byerne og på landet.

Den opbygning af skolevæsenet, som lovforslaget tilsigter, går i sine hovedtræk ud på følgende:

En 5-årig grundskole efterfølges af en 3-årig hovedskole. Folkeskolen på landet og i købstædernes landdistrikter kan, hvis der ikke er oprettet en klasse for hver årgang, være en 8-årig skole med et efter børnetallet afpasset antal klasser.

Herved bemærkes, at undervisningspligten efter en overgangsperiode udvides med et 8. skoleår.

Hovedskolens undervisning meddeles på forskellige linier under hensyntagen til børnenes evner, anlæg og interesser i praktisk og boglig henseende. Hvor elevtallet ikke er tilstrækkeligt til en egentlig liniedeling, søges grundlaget herfor tilvejebragt ved centralisering, eller liniedelingens mål søges nået gennem differentieret undervisning indenfor klasserne.

Den boglige hovedskolelinie fører videre til en 2-årig realskole eller et 4-årigt gymnasium og har således i relation til den tid, der følger efter skoletiden, et udtalt mål. (Lovforslaget giver dog mulighed for en vis bevægelse mellem linierne). Det bør tilstræbes at give hovedskolens øvrige linier tilsvarende mål ved at lade undervisningen sigte mod erhvervslivet og dettes faglige skoler, uden at hovedskolen dog på nogen måde skal give plads for egentlig teknisk-faglig undervisning.

Såvel nærværende som det følgende lovforslag er resultatet af arbejdet i et udvalg, bestående af 8 medlemmer, det såkaldte ,,8-mandsudvalg" .

Et mindretal i udvalget, bestående af repræsentanter for Foreningen „Hjem og Skole" og Landsforeningen af Skolekommissioner og Skolenævn, har ikke kunnet tiltræde forslagene som helhed. Mindretallet har i en som bilag 8 til lovforslaget optaget betænkning af 18. april 1955 gjort rede for sine principielle synspunkter. Af tidsmæssige grunde var mindretallet ikke i stand til ved lovforslagets første fremsættelse i foråret 1955 at fremkomme med et fuldt udarbejdet forslag, men alene med et forslag af 4. januar 1955 til affattelse af de indledende bestemmelser i en ændret lov om folkeskolen og i en lov om gymnasieskoler. I sommeren 1955 har mindretallet foretaget den endelige udformning af sine forslag, hvoraf forslaget vedrørende folkeskolen var optaget som bilag 7 til lovforslaget under betegnelsen Askovudvalgets forslag af september 1955, mens mindretallets forslag til lov som gymnasieskoler var optaget som bilag 3 til forslaget til lov om gymnasieskoler. (Som medunderskrivere af de nævnte forslag står folketingsmændene Jørgen Jørgensen (Lejre) og Svend Jørgensen). Som det fremgår af disse forslag, går mindretallet ind for en undervisning af alle børn gennem de 7 første skoleår uden liniedeling, men med mulighed for differentieret undervisning indenfor klasserne af de store børn i særlige fag. I tilslutning til den 7-årige undervisning skal der efter mindretallets forslag tilbydes en fortsat undervisning i et 8. skoleår, som skal være liniedelt, og som med undervisningsministerens tilladelse skal kunne udbygges til flerårige ungdomsskoler med praktisk eller alment sigte. Realskolen og gymnasieskolen foreslås indrettet som henholdsvis 3- og 5-årige skoleafdelinger i tilslutning til folkeskolens 7-årige undervisning. Om enkeltheder må iøvrigt henvises til det nævnte bilag.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med de ovenfor nævnte af Marius Buhl m. fl. fremsatte skolelovsforslag, ligesom også de af Askovudvalget udarbejdede forslag indgik i debatten.

Af de meget udførlige indlæg, som 1. behandlingen gav anledning til, skal her kun de væsentligste punkter omtales, idet der om enkeltheder må henvises til folketingstidende.

Horn (S) gav en udførlig redegørelse for den historiske baggrund for ønsket om en reform af skolevæsenet og fremhævede derefter bl. a. spørgsmålet om at skabe en vis ligevægt mellem eksamensskolen og den eksamensfrie skole som noget væsentligt. Han nærede stor sympati for en enhedsskole, hvorved den skarpe deling mellem eksamensskolens elever og de øvrige børn kunne undgås — og var forsåvidt på linie med Askovudvalget — men ligevægten måtte gennemføres, som det var foreslået i ministerens forslag, ved at liniedele på grundlag af skolens almene bedømmelse, støttet af beskedne prøver. Undervisningen på landet burde have bedre muligheder for at give eleverne lige så gode betingelser som byernes skolebørn. Det 8. skoleår var en væsentlig forudsætning for, at ministerens forslag kunne virke efter sin hensigt, og taleren fremdrog i den forbindelse de store fordele, en videregående centralisering ville indebære. Nogen fare for de mindre skoler, som burde bevares, ville lovforslaget ikke medføre, idet det var udformet som en rammelov, der gav kommunerne mulighed for at indrette sig efter de stedlige forhold.

Marius Buhl (V) fastslog, at de fremkomne forslag om en strukturændring indenfor skolevæsenet ikke indebar nogen kritik af den hidtidige eksamensmellemskole, som efter hans opfattelse havde været en fortrinlig skoleform. Som følge af udviklingen var der imidlertid efterhånden opstået en række mangler og skævheder, som krævede en ændring.

Han mente ikke, at ministerens forslag ville afhjælpe det misforhold, der var mellem presset på eksamensmellemskolen og tilgangen til den praktiske linie. Det var endda muligt, at den boglige hovedskolelinie, som utvivlsomt ville blive den foretrukne af forældrene, ville blive udsat for et endnu stærkere pres i forhold til de øvrige linier på grund af den lettere adgang og den tidsmæssige ligestilling, og i så fald ville misforholdet blot blive endnu større. Han var imod et tvungent 8. skoleår; men samfundet skulle — som det allerede var tilfældet — give rig adgang til fortsat undervisning af forskellig art i et 8. skoleår på frivillig basis.

Centralisering kunne have visse pædagogiske og økonomiske fordele; men en udvidet centralisering, som ville nødvendiggøre nedlæggelse eller omdannelse af flere skoler, ville støde på meget stor uvilje i de mindre skoledistrikter. Differentieret undervisning ville næppe kunne klare problemerne, og en gennemført centralisering om en boglig linie ville opretholde det uheldige forhold, som strukturændringen skulle råde bod på. Lovforslaget var iøvrigt efter hans opfattelse for erhvervsbetonet.

Marius Buhl omtalte endelig de af ham selv m. fl. fremsatte lovforslag, som er omtalt andetsteds.

Hvidberg (KF) fremførte en stærk kritik af ministerens fremgangsmåde ved oplægget til de to lovforslag, som han fandt præget af hastværk og hårdhændethed overfor organisationerne. Han var tilbøjelig til at mene, at skolens problemer kunne løses indenfor den bestående lovs rammer.

Hvad angik lovforslagets indhold, var han overbevist om, at. det ville medføre en betydelig forværrelse af presset på eksamensmellemskolen, idet den boglige linie, som kun skulle vare 3 år, ville trække mange til. Eksamensmellemskolens undervisning ville blive udtyndet og forringet og mellemskoleeksamen afsvækket. Man burde i stedet søge at løfte den eksamensfri mellemskole op i et helt nyt plan.

Han anså det for tvivlsomt, om liniedelingen kunne gennemføres på landet, og fandt, at landsbyskolen kunne hjælpes gennem indretning af præliminærkursus med sædvanlig reduktion af eksamenspensum de steder, hvor eksamensmellemskole ikke lod sig gennemføre.

Lærermanglen og lokalemanglen ville udgøre væsentlige hindringer for en gennemførelse af forslaget nu.

Hvidberg forstod det menneskelige syn bag Askovforslaget, men måtte advare mod dets gennemførelse. Det ville få for mange uegnede til at forsøge at nå frem til studentereksamen, og hele ordningen ville sænke det almindelige kundskabsniveau. Iøvrigt måtte det forudsætte en sådan nedsættelse af klassekvotienten, at det på grund af lærermanglen og lokalesituationen ikke var realisabelt for tiden.

Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) gik ind for Askovudvalgets forslag og fandt, at den dèr foreslåede udelte skole var den rigtigste løsning af mellemskolens problemer. Ministerens forslag kunne han ikke anbefale, bl. a. ville den boglige linies tiltrækningskraft blive for stor. Han kunne ikke gå ind for et tvungent 8. skoleår, men anbefalede en udvidelse på frivillig basis.

Alvilda Larsen (DK) omtalte lokale- og lærermanglen som væsentlige hindringer for skolereformer. Hun gik ind for en 8-klasset enhedsskole med efterfølgende 2-årig realskole og 4-årigt gymnasium og havde stor sympati for Askovudvalgets forslag.

Alfred Jørgensen (DR) gik stort set ind for at bevare skolens nuværende struktur med forbedringer af den eksamensfrie afdeling, de købstadordnede skolers og landsbyskolernes forhold.

Svend Jørgensen (RV) betonede landsbyskolens betydning og fandt, at Askovforslaget var vejen frem. Else Zeuthen (RV) frygtede for en forringelse af den udmærkede eksamensmellemskole og advarede mod Askovforslagets udelte skole. Også Thisted Knudsen (V) fremhævede eksamensmellemskolens betydning og advarede mod en forhastet behandling af sagen. Tholstrup (DR) rejste spørgsmålet om af samfundsmæssige grunde at forlænge skoleferien.

I sit svar imødegik undervisningsministeren den rejste kritik. Han betonede nødvendigheden af centralisering og af det 8. skoleår.

Det, man måtte tilstræbe, var en ajourføring af skolebilledet, og han syntes bag de forslagsstillende partiers udtalelser at skimte en fælles mulighed, som forhåbentlig kunne virkeliggøres.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, nåede ikke til ende med sit arbejde. Udvalgets beretning indeholdt et fyldigt bilagsmateriale.