Lovforslaget tilsigtede, som det fremgik af ministerens fremsættelsestale og af lovforslagets bemærkninger, at løse et spørgsmål, som i de senere år gang på gang har trængt sig stærkt på, nemlig at forbedre muligheden for udlandspræsterne og præsterne i Grønland og på Færøerne til at vende hjem hertil i fast embede og at tilvejebringe bedre befordringsmulighed for præster, der her i landet på grund af alder eller anden dem utilregnelig årsag sidder fast i deres embede uden udsigt til forflyttelse. Det har ofte været fremhævet, at den hidtidige ordning, hvorefter menighedsrådene skal gøre indstilling om besættelsen af så godt som alle faste præsteembeder, har vanskeliggjort de nævnte befordringsmuligheder.
Det har ifølge bemærkningerne til lovforslaget tidligere været forsøgt at bøde på disse forhold, og der er senest ved lov nr. 112 af 31. marts 1953 (årbog 1952-53, side 403) gennemført en ændring af menighedsrådsloven, hvorefter menighedsrådenes adgang til at medvirke ved besættelsen af et af præsteembederne ved de kirker, hvortil der er knyttet mere end to faste præsteembeder, er blevet begrænset, jfr. lovens § 34, stk. 1 b. Yderligere ændringer har været drøftet indenfor det udvalg, der i folketingssamlingen 1954-55 var nedsat til behandling af det forslag til ændring i menighedsrådsloven, som resulterede i lov nr. 146 af 29. april 1955 (årbog 1954-55, side 370), uden at sagen dog ved den lejlighed blev taget op til afgørelse. De i nærværende lovforslag optagne regler var udarbejdet på grundlag af §§ 35-37 i det forslag til lov om ændring i menighedsrådsloven, som blev fremsat i rigsdagen den 15. oktober 1948 af den daværende kirkeminister (årbog 1948-49, side 457), men dog således, at det nu foresloges, at der skulle gives menighedsrådene en noget større indflydelse end dengang påtænkt, idet det foresloges, at der ved besættelsen af de embeder, der her kommer i betragtning, af ministeriet skulle udpeges 6 ansøgere, som menighedsrådet skulle have valget imellem, mens det i sin tid var foreslået, at der kun skulle udpeges 3 ansøgere. Også forskellige andre ændringer, der skønnedes at rette mangler ved det tidligere lovforslag, var optaget i lovforslaget.
Om lovforslagets enkelte bestemmelser skal følgende anføres:
Lovens § 34, stk. 1 b, (jfr. de indledende bemærkninger) foresloges udskilt som en selvstændig paragraf (§ 35), dog med enkelte ændringer.
Som nye §§ 36, 37 og 38 foresloges indføjet:
,,§ 36. Ved besættelsen af hvert tiende præsteembede, der bliver ledigt efter nærværende lovs ikrafttræden, bortset fra embeder ved kirker, hvortil der er knyttet præsteembeder, som besættes uden menighedsrådets medvirken eller besættes efter de i § 35 angivne regler, udpeger kirkeministeriet efter indhentet erklæring fra biskoppen seks af ansøgerne til embedet, hvorefter der iøvrigt forholdes som i § 35 angivet med hensyn til forelæggelse for vedkommende menighedsråd, og således at ministeriet har frit valg med hensyn til, hvilken af de seks ansøgere det vil bringe i forslag til embedets besættelse eller give ansættelsesbrev, såfremt menighedsrådet ikke enstemmigt udtaler sig for embedets besættelse med en af de seks ansøgere.
§ 37. Indtræder embedsledighed — i hvilken henseende der ved ledighed på grund af præstens afsked må regnes med den dag, da afskeden er trådt i kraft — i flere embeder på samme dag, og der i den anledning opstår tvivl om, hvilket af de pågældende embeder der skal besættes efter reglerne i § 36, træffer kirkeministeren afgørelse herom ligesom også i andre tilfælde, hvor der måtte opstå tvivl om enkeltheder vedrørende gennemførelsen af de heromhandlede bestemmelser.
Dersom et embede, efter allerede een gang at have været besat efter reglerne i § 36, påny skulle stå for tur til besættelse på den i nævnte bestemmelse angivne måde, overspringes dette embede, jfr. § 38, hvorimod det nærmest derefter ledigtblivende embede besættes overensstemmende med reglerne i § 36, og disse regler anvendes da næste gang på det tiende herefter ledigtblivende embede. På tilsvarende måde forholdes, dersom et embede ved en kirke, hvortil der er knyttet mere end eet præsteembede, skulle stå for tur til besættelse efter reglerne i § 36 på et tidspunkt, da et andet embede ved samme kirke er beklædt af en præst, som er beskikket under anvendelse af samme bestemmelse.
Ved nyoprettelse af præsteembeder bortses fra den første embedsbesættelse, hvad enten besættelsen af embedet sker i umiddelbar forbindelse med oprettelsen eller først senere.
§ 38. Når et embede een gang er besat som angivet i § 36, medvirker vedkommende menighedsråd ved senere indtrædende ledighed i dette embede de følgende 9 gange ved embedets genbesættelse efter de nedenfor i §§ 39-42 anførte regler, medens besættelsen ved den tiende ledighed påny sker overensstemmende med reglerne herom i § 36, og embedet vil herefter stedse være at besætte på denne måde hver tiende gang, men de andre gange efter de nedenfor anførte regler.
Så snart det er fastslået, at et embede skal besættes under anvendelse af reglerne i § 36, vil der snarest fra ministeriet være at tilstille vedkommende menighedsråd meddelelse herom".
De iøvrigt foreslåede ændringer var overvejende af formel karakter.
Det foresloges at bemyndige kirkeministeren til at lade menighedsrådsloven optrykke med de i lovforslaget og tidligere love indeholdte ændringer.
Ved 1. behandling i folketinget erkendtes det fra alle ordføreres side, at der både med hensyn til udlandspræsterne og med hensyn til de præster her i landet, der havde vanskeligt ved at opnå forflyttelse, forelå et problem, som burde tages op til behandling. Den indskrænkning i menighedsrådenes rettigheder, som lovforslaget ville medføre, måtte imidlertid efter enkelte af ordførernes opfattelse nødvendiggøre, at også andre løsninger blev overvejet.
Lovforslaget henvistes derefter til et udvalg, som ikke afgav betænkning.