L 111 Forslag til lov om børnetilskud m. v.

Af: Socialminister J. Strøm (S)
Samling: 1955-56
Status: Bortfaldet
Som led i en fornyet genfremsættelse af de den 11. maj 1954 i folketinget fremsatte lovforslag om en reform af skattelovgivningen og af reglerne om fordelingen af en række offentlige indtægter og udgifter mellem stat og kommuner fremsattes nærværende forslag til lov om børnetilskud m. v. (årbog 1953— 54, side 514, og 1954-55, side 430).

Lovforslaget var enslydende med de i de foregående folketingsår fremsatte lovforslag med samme titel. Det henvistes ligesom disse til et folketingsudvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Thorkil Kristensen (V), Poul Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Søren Olesen (DR)