L 109 Forslag til lov om ændring af statstilskud til forskellige udgifter vedrørende sundhedsvæsenet.

Af: Indenrigsminister Carl Petersen (S)
Samling: 1955-56
Status: Bortfaldet
Som led i en fornyet genfremsættelse af de den 11. maj 1954 i folketinget fremsatte lovforslag om en reform af skattelovgivningen og af reglerne om fordelingen af en række offentlige indtægter og udgifter mellem stat og kommuner fremsattes nærværende forslag til lov om ændring af statstilskud til forskellige udgifter vedrørende sundhedsvæsenet.

Lovforslaget svarede ganske til det den 15. februar 1955 genfremsatte lovforslag, der kun på et enkelt punkt indeholdt ændringer i forhold til forslaget af 11. maj 1954 (årbog 1953-54, side 497, og 1954-55, side 426). Lovforslaget henvistes som i de foregående samlinger til et folketingsudvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Thorkil Kristensen (V), Poul Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Søren Olesen (DR)