Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. Her i landet hjemmehørende aktieselskaber m. v. svarer for skatteåret 1956-57 udover de i lov nr. 76 af 28. marts 1956 omhandlede skatter en særlig udbytteskat. Denne skat beregnes som 50 pct. af den for skatteåret 1956-57 beregnede udbytterate (uden forhøjelse i henhold til nævnte lovs § 31, stk. 1, nr. 2).

§ 2. De beregnede skattebeløb afrundes nedad til det nærmeste hele kronebeløb.

Skatten pålignes og opkræves i forbindelse med udbytteraten for skatteåret 1956-57 og efter de for denne skat gældende regler.

§ 3. Den i § 1 omhandlede skat kan ikke bringes til fradrag ved ansættelsen til indkomstskat til stat og kommune.

§ 4. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne udgifter.

§ 5. Denne lov træder i kraft straks.

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det:

„Samtidig med forelæggelsen af forslag til lov om indseende med priser og forslag til lov om ændring i lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger har regeringen overvejet at foreslå gennemført regler om udbyttebegrænsning i aktieselskaber. Man mener dog ikke, at det vil være formålstjenligt i den nuværende situation at søge en sådan lovgivning fremmet.

Mange aktieselskaber har imidlertid haft gode indtjeningsforhold i det forløbne år, hvilket også er kommet til udtryk i udbyttefastsættelsen, og når der fra lovgivningsmagtens side er grebet ind i den fri lønfastsættelse, må det derfor anses for rimeligt, at man også søger at modvirke, tendenserne til forøgelse af aktieselskabernes udbytte.

Det foreliggende lovforslag tager sigte herpå, idet det går ud på at forhøje skatten af aktieudbytte m. v.

I henhold til lov nr. 76 af 28. marts 1956 svarer aktieselskaber m. v. for skatteåret 1956—57 udbytterate efter den i lovens § 6 indeholdte skala med en forhøjelse på 45 pct. i henhold til lovens § 31. Efter nærværende lovforslag skal der for samme skatteår udover de fornævnte skatter svares en særlig udbytteskat på 50 pct. af udbytteraten.

Skatten foreslås beregnet og opkrævet sammen med udbytte- raten og 45 pct. forhøjelsen.

Provenuet af skatten er vanskeligt at beregne, da størrelsen af de beløb, der for skatteåret 1956-57 skal udskrives som udbytterate, endnu ikke kendes. Provenuet kan dog rent skønsmæssigt anslås til omkring 15 mill. kr."

Ved fremsættelsen anførte finansministeren, at regeringen, efter at der var blevet grebet ind i den frie lønfastsættelse, havde fundet det påkrævet også at gribe ind overfor fastsættelsen af priser, avancer og udbytter. Nærværende lovforslag tilsigtede ved forøgelsen af beskatningen af udbytte m. v. at tilskynde selskaberne til at holde igen på deres udbytteudbetalinger. Det måtte imidlertid efter ministerens opfattelse være „enhver ansvarlig selskabsledelses opgave i den nuværende situation at drage omsorg for, at den særlige udbytteskat ikke formindsker selskabernes investeringer, men alene reducerer de beløb, der reserveres til udbytteudbetalinger. Der synes også at være mulighed for, at udbytteskatten kan svares, uden at investeringerne formindskes, da aktieselskaberne i 1954 efter fradrag af samtlige skatter havde en indkomst på ca. 750 mill. In.., hvoraf ca. 300 mill. kr. blev anvendt til udbetaling af udbytte, og meget taler for, at indtægterne siden har været større."

Ved 1. behandling mødte lovforslaget tilslutning fra socialdemokratiets og kommunisternes ordførere, mens venstre, det konservative folkeparti og retsforbundet gik imod lovforslaget. Den radikale ordfører, Bertel Dahlgaard, udtalte sig mere forbeholdent om lovforslaget, der efter hans opfattelse ikke var ledsaget af de fornødne oplysninger. „Det havde jo nok været klogt", udtalte han, „om visse selskaber i år selv havde lagt en dæmper på de store udbytteudbetalinger, netop på et tidspunkt da erhvervslivet så stærkt understreger nødvendigheden af at gennemføre en konsolidering, at forberede sig på kommende investeringer til imødegåelse af svære tider, til gennemførelse af kommende års udvidelser.

Jeg finder, at det vil være naturligt, om dette lovforslag henvises til det skatteudvalg, som i forvejen har aktieselskabsskattelovgivningen til behandling; og med den motivering, der er givet for lovforslaget, synes jeg iøvrigt, det ville være naturligt at inddrage i forhandlingerne det spørgsmål om oprettelse af investeringsfonds, som finansministeren rejste med et lovforslag her i tinget i fjor, et lovforslag, som ikke blév færdigbehandlet. Grundtanken i dette lovforslag var jo rigtig, og den nærmere udformning måtte man vel nok kunne nå til enighed om. Jeg vil altså henstille, at man overvejer tanken om at henvise lovforslaget til skatteudvalget."

Det udvalg, som fik lovforslaget til behandling, afgav ikke betænkning om sagen.