Ifølge folketingsbeslutningen nedsætter folketinget et udvalg på 17 medlemmer med den opgave at gennemgå lov nr. 219 af 11. juni 1954 om ungdomsundervisning m. v. og udarbejde udkast til sådanne ændringer i denne lov, som skønnes hensigtsmæssige.

Udvalget afgiver beretning til folketinget om sit arbejde.

Ved fremsættelsen af forslaget anførte Damsgaard (V) som ordfører for forslagsstillerne:

„Jeg finder, at administrationen og udnyttelsen af loven på en række områder er mere vidtgående, end det er påkrævet af hensyn til opfyldelsen af lovens formål.

Forslagsstillerne ønsker derfor, at et udvalg med henblik på en lovrevision får lejlighed til at foretage en gennemgang navnlig af de bestemmelser i den nugældende lovs afsnit om aftenskoler, brevskoler og fritidsforanstaltninger, der efter den hidtidige praksis er anvendt på en måde, der ikke kan betegnes som økonomisk forsvarlig."

Under sagens 1. behandling pegede undervisningsministeren indledningsvis på, at loven om ungdomsskoler for 2 år siden blev enstemmigt vedtaget i folketinget. „Det forslag, der blev fremsat for tinget, var identisk med det forslag, som det ærede medlem hr. Hvidberg som undervisningsminister nogle måneder i forvejen havde fremsat, og dette forslag var atter så nogenlunde identisk med de lovudkast, som udarbejdedes af ungdomskommissionen af 1945. Der var ikke politiske divergenser i forarbejdet, og det fremgår også med al ønskelig tydelighed af de taler, der blev holdt forud for lovforslagets endelige og enstemmige vedtagelse i det høje ting, at man fra alle sider var tilfreds med resultatet."

I den efterfølgende tid havde det mangesidede ungdomsarbejde fået lov til at vokse i fred, og resultatet havde stort set svaret til de gode forventninger, som var stillet til det. Alligevel havde det ikke manglet på kritik, idet man især gjorde gældende, at amtsungdomsnævnene i vid udstrækning godkendte rent hobbyprægede fag som tilskudsberettigede. Når loven har tilladt meget forskellige fagområder, var det imidlertid efter ministerens opfattelse udtryk for den almindeligt anerkendte grundtanke, at der ligger en kulturel værdi netop i oplysningsarbejdets mangfoldighed og frihed. „Man kunne tænke sig, at de mange kommunale ungdomsnævn, der nu er ligestillede myndigheder, kunne træffe divergerende afgørelser. For at sikre sig mod noget sådant indkaldtes repræsentanter for amtsungdomsnævnene til møde. Vi gennemdrøftede her alle tvivlsspørgsmål; det viste sig, at disse var af et meget beskedent omfang, og at nævnene i deres afgørelser i virkeligheden fulgte en fornuftig og retsindig midterlinie. Når dette er tilfældet, skyldes det utvivlsomt i første række amtsskolekonsulenterne, som på fremragende måde deltager i arbejdet; de er i de fleste tilfælde formænd i amtsnævnene. De møder med stor erfaring og har i løbet af den korte tid kunnet bringe afgørelserne ind på sobre linier. Jeg synes ærlig talt, det er beundringsværdigt, at man i den første vanskelige tid efter lovens vedtagelse har kunnet give så klare linier, som tilfældet er."

Ministeren havde dog intet imod, at folketinget nedsatte et udvalg som det foreslåede.

Ordføreren for forslagsstillerne takkede ministeren for hans udførlige redegørelse og for hans stilling til forslaget. Efter ordførerens opfattelse var det påkrævet, at de rejste spørgsmål blev taget op til overvejelse, idet erfaringen havde vist, at lovens rammer var for vide, således som de blev fortolket. „Det er navnlig indenfor aftenskolelovens rammer, jeg mener der tiltrænges visse ændringer. Når en aftenskole i en provinsby i en annonce efter jul indbød til kursus i følgende fag: maling og tegning, færdselslære, knipling, porcelænsmaling, peddigrørsfletning, håndarbejde, vævning og bogbinding, så er det ikke andet og mere, end mange andre by-aftenskoler og forskellige organisationer indbyder til, men det viser en tendens til at foretrække de hobbyprægede fag fremfor de gamle aftenskolefag som dansk, regning, historie og samfundskundskab."

Af partiordførerne var der ingen, som gik imod det foreslåede udvalg, omend flere fandt anledning til at advare mod at gå til en forringelse af loven. Udenfor ordførernes kreds gjorde Lysholt Hansen (S) gældende, at det var „forkert at fremsætte et forslag som dette, hvor man giver udtryk for en udpræget mistillid til amtsnævnene, der har afgørelsen". Taleren var selv medlem af et amtsnævn og formand for dets fritidsudvalg, og man gjorde i dette nævn alt, hvad man kunne, for at finde vildskuddene og få dem fjernet. Man burde dog have en kort tid til at gøre sine erfaringer. „Sidste vinter godkendte man visse steder noget, som måske ikke skulle have været godkendt, men det havde været godkendt i henhold til tidligere lov, og derfor sagde man til sig selv i mit nævn, som man gjorde i andre nævn landet over: vi må se tiden an, og næste vinter må vi følge det meget nøje. Og man følger det. meget nøje."

Efter at forslaget ved 2. behandling var vedtaget med enstemmig tilslutning, nedsattes udvalget, der fik følgende sammensætning:

Horn, Lysholt Hansen, Poul Hansen (Grenaa), Hougaard, Per Hækkerup, Kolbjørn, Ravn, Sofie Pedersen, Damsgaard [formand], Karlskov Jensen, Kr. Juul, Krogh, Ellen Poulsen, Ninn-Hansen, Hvidberg [fra 17/4 Jacob Pedersen], Gertie Wandel [næstformand] og Jørgen Jørgensen (Lejre).

Udvalget afgav 1/10 beretning (B. sp. 1501).