Forslaget til folketingsbeslutning gik ud på at henstille til ministeren for handel, industri og søfart at benytte sin bemyndigelse i henhold til lov om erhvervsøkonomiske foranstaltninger, vareforsyning m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 302 af 14. december 1955, til at udstede bekendtgørelse om, at de på bunden liste opførte varer overføres til friliste.

Ved fremsættelsen af forslaget udtalte Tholstrup (DR) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:

„Vi har fra retsforbundets side vendt os imod de forhold, der i særlig grad har prisstigninger til følge: afgifterne, jordmonopolet, toldmonopolet og importmonopolet, og det er det sidste, vi med dette forslag tager sigte på at få ophævet. Her er den særlige fordel, at det ikke koster finansministeren noget at ophæve det, sådan som det vil det ved ophævelse af tøjskatten og tolden, hvis bortfald nødvendiggør andre indtægter eller besparelser. Ved ophævelsen af de sidste restriktioner vedrørende importen sker der blot det, at den sidste fjerdedel af importen eller for ca. 2 000 mill. kr. kommer under konkurrencevilkår med mange millioner kroners besparelse i udenlandsk valuta til følge, eller, hvad der er bedre, vi får flere varer for de samme penge plus konkurrence indenfor landets grænser mellem importvarer og varer fremstillet i Danmark. Der er her tale om så store millionbeløb, at det vil få mærkbar indflydelse på pristallet og lønnens købekraft.

Foruden genskabelse af konkurrencen i handelen vil det også betyde, at vi sparer hele det kostbare administrationsapparat. Finansministeren kan her glæde sig over en besparelsesmulighed, som han efter sigende leder efter i øjeblikket. Forbrugerne vil også nyde godt af den besparelse, firmaerne opnår ved ikke længere at skulle pleje forbindelse med varedirektoratet, en udgift, der ikke står tilbage for den udgift, staten har til lønninger og andre udgifter til et vareforsyningsdirektorat. Beslutter folketinget den endelige liberalisering, vil det medvirke til, at lønnen bevarer sin købekraft og lidt til."

Handelsministeren kunne ikke tiltræde forslaget, der efter 1. behandling henvistes til et udvalg. Dette afgav ikke betænkning om sagen.