Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at indlede reduktionen af militærudgifterne med hjemsendelse af alle menige værnepligtige, der har gjort tjeneste i 12 måneder."

Ved fremsættelsen af forslaget udtalte Alfred Jensen (DK) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:

„Baggrunden for dette forslags fremsættelse er de tyngende militære byrder. Anvendelsen af milliardbeløb til uproduktive formål undergraver landets økonomi og dets sociale og kulturelle standard. Borgerne har længe våndet sig under de stedse stigende skattebyrder, og flertallet mener, at det er uhensigtsmæssigt og nytteløst at ofre de mange millioner på militarismens alter. Alle er klar over, at der er omfattende utilfredshed med oprustningen og de store militærudgifter. Regeringen ved det også og har taget hensyn hertil f. eks. i juli 1954, da man foretog en række nedskæringsforanstaltninger, hvorved den militære sektor ikke holdtes udenfor begrænsningen af udgifterne, og den daværende statsminister gav udtryk for, at folket ikke ville kunne forstå det, om man ved nedskæringen gik uden om militæret. Da regeringen senere i september måned indgik nedskæringsforlig med det radikale venstre, var de samme synspunkter også rådende, og i sidste folketingssamling gav den nuværende statsminister også udtryk for det ønskelige i at få militærudgifterne nedsat. Det skete den 12. marts, da han erklærede, at blot de lande, hvor kommunisterne havde indflydelse, ville gå ind for virkelig afspænding og tage fat på nedskæringen af de militære byrder og styrker, så ville der også være rimelig anledning til at tage fat på nedskæringen herhjemme.

En række begivenheder i sommer og særlig de fire regeringschefers konference i Geneve har betydet en følelig lettelse i de internationale forhold. Uden at overvurdere resultaterne af Genèvekonferencen er det berettiget at konstatere, at der nu er en anden atmosfære, og at der er sket en afspænding. Folkene føler det også og ånder lettet op og stiller store forhåbninger til styrkelse og videreførelse af denne afspænding. Disse forhåbninger har også givet sig udtryk i ønsker om, at man stimulerede afspændingen ved gennemførelsen af praktiske foranstaltninger i overensstemmelse med ånden på Genèvekonferencen. Knap var denne konference slut, før der lød røster om nedsættelse af de militære udgifter; sådanne røster hørtes også herhjemme, og her var talen ikke alene om reduktioner af militærudgifterne, men også om nedsættelse af tjenestetiden. Det er ikke alene menigmand og pressefolk, men også statsmænd, der har givet udtryk for, at bedringen i den internationale situation burde udnyttes.

Der er også eksempler på, at statsmænd handlede udfra ånden i Genève. En række diplomatiske forhandlinger og beslutninger om gensidige besøg af statsmænd i vest og øst er udtryk herfor.

Men der foreligger også vidnesbyrd af anden art, der viser, at Genèveånden tages som en realitet og søges udnyttet til lettelse af landenes forhold til hinanden. Sovjetunionens beslutning af 12. august om reduktion af de væbnede styrker med 640 000 mand er udtryk herfor. Flere lande har siden truffet beslutninger af samme art, mens andre overvejer at følge efter ...."

Forslaget mødte ikke tilslutning hos forsvarsministeren, der ved sagens 1. behandling udtalte:

„Til det fra kommunistisk side fremsatte forslag til folketingsbeslutning om at indlede en reduktion af forsvarsudgifterne med hjemsendelse af værnepligtige, der har gjort tjeneste i 12 måneder, vil jeg gerne gøre følgende bemærkninger:

Som bekendt er problemerne vedrørende vort forsvars fremtidige struktur og omfang for øjeblikket til behandling i et udvalg, og som den højtærede statsminister udtalte her i tinget i redegørelsen den 5. oktober, bør resultaterne af dette udvalgs arbejde afventes, før forslag til en ny forsvarsordning fremsættes.

Spørgsmålet om tjenestetiden, der har betydning for forsvarets beredskab i det hele taget, såvel som spørgsmålet om forsvarsudgifternes fremtidige størrelse må ses i sammenhæng med en sådan eventuel ny forsvarsordning, og man kan ikke fra regeringens side indgå på nuværende tidspunkt særskilt at overveje eventuelle ændringer i tjenestetiden og derved på afgørende måde foregribe udvalgets arbejde.

Ved forslagets fremsættelse udtalte det ærede medlem hr. Alfred Jensen bl. a., at Holland, Belgien og Norge overvejede en nedsættelse af tjenestetiden, og at den engelske regering overvejede det samme. Jeg ved ikke, hvorfra det ærede medlem har disse oplysninger. Der foreligger ikke for den danske regering nogen oplysning om, at dette skulle være tilfældet, ligesom der iøvrigt heller ikke for den danske regering foreligger nogen oplysning om, at tjenestetiden i Sovjetrusland, der som bekendt langt overstiger den normale tjenestetid i NATO-landene, står foran nedsættelse. Hvad angår ændringerne i det engelske forsvar, skal jeg henvise- til, hvad den højtærede statsminister sagde under åbningsdebatten, nemlig at de foretagne begrænsninger, der iøvrigt ikke berører Englands bidrag til NATO, ikke indebærer en nedsættelse af tjenestetiden, der fortsat er 24 måneder."

Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes med 109 stemmer mod 8 (DK), idet 18 medlemmer (RV og DR) afholdt sig fra at stemme.