Forslaget til beslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til ufortøvet og energisk at træffe forholdsregler mod prisstigningerne på befolkningens almindelige forbrugsvarer. Det påpeger i denne forbindelse nødvendigheden af, at der gribes ind mod urimelige priser og avancer og mod monopolers og prissammenslutningers udnyttelse af situationen."

Ved fremsættelsen af forslaget udtalte Aksel Larsen (DK) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:

„Det er jo ikke for meget sagt, at vi snart længe her i landet har levet under en veritabel prisstigningsbølge, der blev indledt ved de såkaldte kriseforanstaltninger i fjor derved, at man gennemførte renteforhøjelse, kreditstramning og et par ubehagelige serier indirekte skatter. Nu synes priserne imidlertid at være ved at løbe helt løbsk, i særdeleshed hvad angår priserne på de almindeligste forbrugsvarer, og det er typisk, at netop prisstigningerne på de almindeligste forbrugsvarer har en særlig tendens til at sætte ind, umiddelbart efter at statistisk departement har opgjort sit pristal, men vel at mærke inden den eventuelle lønregulering træder i kraft, sådan at det alene derigennem er bevist, at det kan ikke være de beskedne lønstigninger, der er skyld i disse prisstigninger.

Jeg anser det for unødvendigt her i tinget ved denne lejlighed at give eksempler på de prisstigninger på almindelige livsfornødenheder, vi har oplevet i de sidste måneder, for hele tinget kender dem, hele befolkningen kender dem, og statsministeren synes jo også at være vidende om, at priserne er steget. Sådan som det går nu, er det aldeles ødelæggende for hjemmenes trivsel, og jeg betænker mig ikke på at tilføje, at det også må være yderst farligt for landets økonomi. Vi får et højere og højere prisniveau herhjemme, og det får naturligvis følger for vor økonomi i samhandelen med den øvrige verden, og det kan få rent ud katastrofale følger, hvis priserne i den øvrige verden skulle begynde at gå ned. Altså såvel af hensyn til menneskenes velfærd som af hensyn til landets økonomi i fremtiden burde man bestræbe sig for at holde et så lavt prisniveau herhjemme som muligt, d.v.s. at man bør bestræbe sig for at gribe ind mod prisstigninger..

Vi mener, at der må gøres noget, og vi mener, at der kan gøres noget, og opfordringen til at gøre noget må naturligvis rettes til den høje regering. Prisstigninger på almindelige livsfornødenheder er jo ikke noget, der blot dikteres os udefra gennem stigning i importpriserne eller stigning i eksportpriserne, og det er slet ikke noget, som ikke kan modvirkes ... "

Forslaget gav ikke anledning til nogen almindelig debat. Det afvistes ved 1. behandling af handelsministeren, som udtalte:

„Den senere tids prisstigninger har selvfølgelig foruroliget mange, også regeringen.

Det ligger således, at efter monopolloven, der tager sigte på mere normale forhold, kan monopoltilsynet kun gribe ind overfor prisansættelser i tilfælde, hvor konkurrencen er begrænset på en sådan måde, at virksomhederne udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse bl. a. på prisforhold. Varer og ydelser, der ikke er berørt af konkurrencebegrænsninger, og for hvilke priserne, således som det er tilfældet for en række forbrugsvarers vedkommende, dannes under fri konkurrence, falder udenfor monopollovens bestemmelser.

Med henblik på at træffe forholdsregler i anledning af den sidste tids prisstigninger, særlig på fødevarer og brændsel, har man allerede for nogle uger siden anmodet monopoltilsynet og statistisk departement om at gå i gang med en nærmere undersøgelse af, hvorledes prisudviklingen har formet sig for fødevarer og for brændsel. Man håber derigennem at få belyst, i hvilket omfang disse prisstigninger skyldes forskydninger i avancer og omkostninger i de forskellige omsætningsled. Denne undersøgelse tilendebringes snarest muligt.

Jeg skal iøvrigt kun tilføje, at der i dag er udsendt indbydelse til erhvervenes og arbejdsmarkedets hovedorganisationer til en drøftelse af disse problemer. Mødet er berammet til den 22. november. Jeg kan ikke se rimeligheden i i dag at stille regeringen overfor et så alment holdt direktiv som det, der indeholdes i dette forslag til folketingsbeslutning, og jeg kan ikke forestille mig, at folketinget kan vedtage noget sådant."

Ved 2. (sidste) behandling forkastedes forslaget til folketingsbeslutning med 120 stemmer mod 8 (DK), idet 1 grønlandsk medlem hverken stemte for eller imod. Forslaget var hermed bortfaldet.