I de gældende love om valg til folketinget og valg til de kommunale råd er der tilvejebragt hjemmel for, at vælgere, som er forhindret i at udøve deres valgret ved personligt møde på afstemningsstedet den dag, da valget foregår, under nærmere fastsatte betingelser kan afgive deres stemme ved indsendelse af stemmeseddel. En tilsvarende hjemmel har manglet i den hidtil gældende lov om menighedsråd.

Nærværende lov giver mulighed for at deltage i afstemningen ved indsendelse af stemmeseddel i lighed med, hvad der er gældende ved valg til folketinget og til de kommunale råd, dog i noget begrænset omfang, idet det ikke er fundet nødvendigt at medtage personer, der har ophold i udlandet, bortset fra søfolk, der kan stemme på vedkommende skib. Samtidig er der foretaget forskellige andre ændringer i loven, særlig på grundlag af de erfaringer, der er gjort ved de sidste valg, efter at reglerne om valg til menighedsrådene er blevet væsentlig ændret ved lov nr. 207 af 12. april 1949 (årbog 1948-49, side 452). Hertil kommer tillige de ændrede regler om følgen af straf og bestemmelsen i grundlovens § 86 om valgretsalderen, der har gjort nogle mindre ændringer i lov om menighedsråd nødvendige eller ønskelige.

Reglerne om valgret og valgbarhed til menighedsråd i menighedsrådslovens § 4, stk. 1 og 2, har fået følgende affattelse:

Valgret til menighedsrådet har ethvert medlem af folkekirken, som senest den dag, da valget foregår, opfylder aldersbetingelsen for valgret til folketinget, medmindre de pågældende ved åbenlyst at fornægte kristentroen stiller sig i afgjort modsætning til folkekirken.

Valgbar til menighedsrådet er enhver, som opfylder betingelserne i stk. 1, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at beklæde hvervet, jfr. § 14, stk. 1.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med, hvad der nu er gældende for valg til folketinget og valg til de kommunale råd, jfr. i sidstnævnte henseende bekendtgørelse nr. 336 af 22. december 1953, §§ 1 og 2.

Forinden lov om menighedsråd blev ændret ved lov nr. 207 af 12. april 1949, havde personer, der ved særlig bestemmelse var henvist til en bestemt menighed, ret til at deltage i valg af menighedsråd for den kreds, hvortil de således var henvist. Det samme var tilfældet forsåvidt angår præster og kirkebetjente, der havde bopæl udenfor den kreds, hvortil de ved deres ansættelse var knyttet. Da ophævelsen af særbestemmelserne for de omtalte personer har vakt en del kritik, og da der skønnes at være en saglig begrundelse for en særregel, genoptages de tidligere bestemmelser i lovens § 4, dog med forskellige ændringer for at tilpasse forholdet til den principielle ændring, der er indtrådt ved loven af 1949. De særlige regler om sognebåndsløsere, der bevaredes i 1949, er samtidig suppleret med bestemmelser, som i realiteten er i overensstemmelse med den praksis, der har været fulgt hidtil.

Menighedsrådslovens § 4, stk. 9, (stk. 7, i den hidtidige lov) affattes således:

Mand og hustru eller beslægtede i op- og nedstigende linie kan ikke samtidig være medlem af samme menighedsråd eller være valgt medlem af et menighedsråd, hvori ægtefællen eller vedkommendes slægtning i op- eller nedstigende linie i henhold til § 2, stk. 3, 1. punktum, har ret til at deltage i rådets forhandlinger.

Reglen udtrykker bl. a., hvad man hidtil har antaget i praksis med hensyn til midlertidige hjælpepræsters ægtefæller.

Ved tilføjelser til lovens §§ 6 og 8 gives der nu udtrykkelige bestemmelser om, hvorledes valget skal gennemføres, hvor flere menighedsrådskredse har fælles menighedsråd. Der skal herefter udarbejdes særskilt valgliste for hvert af de pågældende sogne eller distrikter, og valget foretages selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert af sognene eller distrikterne under ledelse af den fælles valgbestyrelse, og således at også opgørelsen af valgets resultat foretages særskilt.

Tidspunktet for bekendtgørelsen vedrørende tid og sted for valgets afholdelse m. v., der ifølge den hidtidige lovs § 8, stk. 2, har været de to første søndage i november, ændres til sidste søndag i oktober og første søndag i november. Dette er fundet rigtigst efter optagelsen i § 9 af en bestemmelse, hvorefter indlevering af kandidatlister senest må ske kl. 19 den 8. dag før valget.

Ved ændringer i lovens § 11 og § 14, som fik deres endelige affattelse efter udvalgsbehandlingen mellem lovforslagets 1. og 2. behandling, fastslås det, at spørgsmål om at udelukke et medlem af menighedsrådet afgøres af rådet selv, dog med mulighed for at indanke sagen for biskoppen i visse tilfælde, og at menighedsrådet endeligt afgør, hvorvidt en kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf.

En forenkling i reglerne om afholdelse af udgifterne ved valg til menighedsråd samt af rådets egne administrationsudgifter er søgt opnået ved en ændret affattelse af lovens § 13, stk. 1, og § 27, stk. 1, som tilsigter at undgå opretholdelse af en særlig menighedsrådskasse i tilfælde, hvor dette ikke er absolut nødvendigt.

Ved en ny affattelse af § 13, stk. 2, gives der nye regler om de beløb, som af menighedsråd kan anvendes til stedlige kirkelige formål. Maksimumsbeløbet forhøjes således fra 500 kr. til 800 kr. med mulighed for anvendelse af indtil 2 000 kr., når forholdene taler derfor, ligesom der indenfor de anførte maksimumsbeløb kan ydes bidrag også til formål, der vedrører stiftet som helhed. Beløbets størrelse skal i det enkelte tilfælde godkendes i forbindelse med stadfæstelsen af vedkommende kasses overslag, og det må iagttages, at det ansatte beløb står i passende forhold til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, herunder også befolkningens størrelse, den stedlige økonomi og betydningen af de formål, hvortil beløbet agtes anvendt. Under ganske særlige forhold, navnlig hvor det drejer sig om stærkt voksende bymæssig bebyggelse med betydelige kirkelige opgaver udenfor de sædvanlige rammer, kan kirkeministeriet efter nærmere motiveret indstilling godkende, at der anvendes større beløb end det foran angivne maksimum.

Den nye affattelse skyldes dels ønsket om at bringe den hidtidige maksimumsbestemmelse i overensstemmelse med de ændrede prisforhold, dels ønsket om at imødekomme begæringer om godkendelse af en større rådighedssum for menighedsrådene særlig i tilfælde, hvor der på grund af forholdene skønnes at være mere omfattende opgaver, som det naturligt påhviler menighedsrådet at varetage, men som vanskeligt lader sig placere indenfor de sædvanlige rammer for, hvad der normalt optages på kirkens budget.

De indledningsvis omtalte ændringer i reglerne om stemmeafgivning ved menighedsrådsvalg er indsat som et nyt afsnit V i menighedsrådsloven og har følgende ordlyd:

§ 40. Vælgere, som på grund af ophold udenfor den menighedsrådskreds, hvor de er opført på valglisten, vil være forhindret i at indfinde sig på afstemningsstedet indenfor de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan ved menighedsrådsvalg indsende deres stemmeseddel under iagttagelse af det i det følgende nærmere fastsatte.

Vælgere, som har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive stemme ved indsendelse af stemmeseddel, såfremt de kun med uforholdsmæssig vanskelighed kan nå frem til afstemningsstedet.

§ 41. Søfolk og personer ansat ved fyrvæsenet kan stemme på vedkommende skib eller på vedkommende fyr, når de opfylder den i § 40, stk. 1, omhandlede betingelse for sådan stemmeafgivning.

Øvrige vælgere, som er omfattet af bestemmelserne i § 40, stk. 1, kan stemme på et folkeregister her i landet. Stemmeafgivningen kan ske også på et folkeregister, der er beliggende i den menighedsrådskreds, hvor vælgeren er opført på valglisten.

For de vælgere, der i henhold til stk. 1 eller stk. 2 afgiver stemme her i landet, finder afstemningen sted de 3 sidste søgnedage før valgets afholdelse. Søfolk eller fiskere, som på afstemningsdagen opholder sig udenfor den pågældende menighedsrådskreds, kan dog afgive stemme på folkeregistret indtil 3 uger før valgets afholdelse. Tilsvarende gælder de i § 40, stk. 2, omhandlede vælgere.

§ 42. De til denne form for stemmeafgivning nødvendige stemmesedler med dertil hørende særskilte konvolutter samt blanketter til følgebreve og omslag, hvori følgebreve og konvolutten med stemmesedlen skal sendes til menighedsrådet, tilvejebringes ved kirkeministeriets foranstaltning for statens regning. De skal tillige med en vejledning til brug ved stemmeafgivningen kunne fås udleveret hos folkeregistrene samt på kirkekontorerne i købstæder og bymæssige bebyggelser.

Stemmesedlerne skal være af hvidt papir, påtegnet ordet „Stemmeseddel" på begge sider, men iøvrigt uden påtegning eller afmærkning af nogen art. Konvolutterne skal være uigennemsigtige og af en sådan størrelse, at de fuldstændig dækker stemmesedlen. Omslagene skal på forsiden være påtrykt angivelse af, at de indeholder en stemmeseddel, og på bagsiden være forsynet med en rubrik, hvor vælgeren angiver sit navn og bopæl i den menighedsrådskreds, hvori han er opført på valglisten.

§ 43. Stemmeafgivningen er kun gyldig, når den sker ved benyttelse af de i § 42 omtalte stemmesedler, følgebreve og omslag. De nærmere regler for stemmeafgivningen, indsendelsen til menighedsrådene og den videre fremgangsmåde, der vil være at følge, fastsættes iøvrigt i en af kirkeministeren udfærdiget bekendtgørelse på grundlag af de i lov om kommunale valg fastsatte regler vedrørende indsendelse af stemmesedler med de ændringer og tilføjelser, som efter de særlige forhold skønnes fornødne."

Ved lovens § 2 bemyndiges kirkeministeren til at lade menighedsrådsloven af 30. juni 1922 optrykke med senere ændringer.

Lovforslaget fik under behandlingen i folketinget tilslutning fra alle sider. Udvalgsbehandlingen medførte enkelte ændringer i affattelsen af reglerne om udelukkelse af menighedsrådet og om fortabelse af valgbarhed på grund af straf samt i reglerne om anvendelse af den i § 13, stk. 2, omhandlede rådighedssum.

Under forhandlingerne berørtes spørgsmålet om en yderligere forenkling af kirkeregnslcaberne, hvorom bl. a. kan henvises til en som bilag til udvalgsbetænkningen optrykt skrivelse fra kirkeministeriet.

Også spørgsmålet om en eventuel udvidelse afministerietsadgang til at besætte visse præsteembeder gav anledning til nogen meningsudveksling, og det anerkendtes fra flere sider, at der her forelå et problem, som burde tages op til løsning. Også kirkeministeren fandt ændrede regler påkrævet på dette punkt, men mente, at det måske var rimeligt at lade de ved lov nr. 112 af 31. marts 1953 (årbog 1952-53, side 403) indførte ændringer, som var et skridt i samme retning, få en lidt længere prøvetid.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 1-25 stemmer.