Loven træder i stedet for lov nr. 183 af 4. maj 1939 om danske skibes forsikring mod krigsfare, som denne er ændret ved flere efterfølgende love, senest lov nr. 293 af 17. november 1953, hvorefter gyldighedstiden skulle udløbe 31. december 1955.

Ved lovændringen tilvejebringes de fornødne forudsætninger for afslutning af en genforsikringsoverenskomst med britiske myndigheder derved, at man har ophævet krigsforsikringsordningens tidsbegrænsning og tillige ophævet grænsen for, hvor stort et beløb et enkelt skib kan forsikres for (efter de senest gældende regler 8 mill. kr.); efter forhandling med rederiorganisationerne kan bestyrelsen dog — sålænge forhold som nævnt i § 1 i lov nr. 120 af 31. marts 1952 om et skibsfartsnævn ikke er indtrådt — fastsætte et højeste beløb for, hvad instituttet kan overtage som forsikringssum for et enkelt skib. Samtidig er lovens bestemmelser underkastet en revision, ved hvilken man har udeladt enkelte bestemmelser, som havde mistet deres betydning.

Af bemærkningerne til lovforslaget anføres:

„Ved lov nr. 139 af 31. marts 1949 blev der truffet bestemmelse dels om afvikling af den ved lov nr. 211 af 29. april 1940 oprettede nye afdeling indenfor instituttet til overtagelse af forsikringer for skibe, der under krigen sejlede under de danske rederiers kontrol, dels om rekonstruktion og videreførelse af instituttets oprindelige afdeling. Garantikapitalen udgør herefter 82 1/2 mill. kr., hvoraf 45 mill. kr. er tegnet af staten, 30 mill. kr. af rederierne, 3 3/4 mill. kr. af et konsortium af banker og 3 3/4 mill. kr. af danske forsikringsselskaber. Herudover har staten med et beløb af 150 mill. kr. påtaget sig subsidiær garanti for instituttets forpligtelser.

Reservefonden udgjorde ved udgangen af 1954 ca. 28 mill. kr., der er tilvejebragt dels ved overførsel af overskuddet — ca. 10 mill. kr.— fra den i 1949 afviklede afdeling, dels ved overførsel af det af instituttet siden 1949 indtjente overskud.

I lov nr. 120 af 31. marts 1952 om et skibsfartsnævn bestemmes det i § 1, at det af handelsministeren i medfør af loven nedsatte skibsfartsnævn overtager brugsretten til samtlige danske, oceangående skibe, såfremt det under „Den Nordatlantiske Traktats Organisation" oprettede skibsfartsorgan (Defence Shipping Authority) træder i virksomhed.

Efter lovens § 2 skal skibsfartsnævnet søge overenskomster afsluttet med de enkelte rederier om vilkårene for brugsretten til deres skibe, hvilke overenskomster skal godkendes af handelsministeren. I de overenskomster, der er forberedt ved forhandling mellem skibsfartsnævnet og rederierne, indgår en bestemmelse om, at skibsfartsnævnet er forpligtet til at holde de overtagne skibe sø- og krigsforsikrede.

I henhold til lov nr. 183 af 4. maj 1939 om danske skibes forsikring mod krigsfare skal alle registreringspligtige danske skibe holdes forsikret mod krigsfare i „Krigsforsikringen for danske Skibe".

I tilfælde af, at skibsfartsnævnet i medfør af lov nr. 120 af 31. marts 1952 overtager brugsretten over den samlede oceangående handelsflåde, er det nødvendigt, at „Krigsforsikringen for danske Skibe" kan genforsikre en væsentlig andel af instituttets risiko i udlandet. Skibsfartsnævnet har derfor optaget forhandlinger med det britiske „Ministry of Transport and Civil Aviation" om tilvejebringelse af en overenskomst om genforsikring af lignende art som de af nævnte ministerium med de britiske rederiers „P. & I. clubs" og den norske krigsforsikring for skibe trufne aftaler om genforsikring af krigsrisiko. Fra engelsk side foreligger der tilsagn om at ville afslutte en overenskomst om i tilfælde af krigsudbrud automatisk at overtage genforsikring for 80 pct. af forsikringsværdierne for alle skibe på 300 brutto registertons og derover. Det er dog fra engelsk side en forudsætning for at indgå en sådan overenskomst, at det sikres, at „Krigsforsikringen for danske Skibe" ikke afvikles, sålænge overenskomsten består, og at de danske skibe kan krigsforsikres i det danske institut til deres fulde forsikrings værdi."

Lovforslaget, der fremsattes af økonomi- og arbejdsminister Krag som fungerende handelsminister, undergaves i folketinget en udvalgsbehandling, som ikke resulterede i ændringsforslag. Det vedtoges uændret og enstemmigt, idet de 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.