Loven har følgende indhold:

§ 1. Til § 7 i lov nr. 76 af 31. marts 1937 om forhyring og mønstring af skibsmandskab føjes følgende:

„Der ydes mønstringsbestyrerne udenfor København et årligt vederlag, hvis størrelse fastsættes på finansloven."

Lovens § 12 affattes således:

„Når skibsføreren forlanger det, er mønstringsbestyreren pligtig mod en af ministeren for handel, industri og søfart fastsat betaling på førerens vegne at udfylde afregningsbøger og skibsbemandingslister samt at bistå føreren ved affattelsen af særskilt hyreaftale og at foretage afregningen med mandskabet ved afmønstringen. Betalingen tilfalder statskassen."

Til lovens § 16 føjes følgende:

„Kongen kan sætte denne lovi kraft for Grønlands vedkommende med de undtagelser og lempelser, som forholdene måtte tilsige. Det kan i denne forbindelse bestemmes, at mønstringsbestyrerforretningerne kan varetages af landshøvdingen eller den, han måtte bemyndige dertil."

§ 2. Denne lov træder i kraft straks med virkning fra 1. april 1955.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte økonomi- og arbejdsminister Krag på ministeren for handel, industri og søfarts vegne bl. a.:

"Forslagets fremkomst skyldes en henvendelse til handelsministeriet fra Den danske Toldetats Forening, der repræsenterer praktisk talt alle mønstringsbestyrere her i landet. Foreningen har i sin henvendelse givet udtryk for utilfredshed med den nuværende ordning, hvorefter mønstringsbestyrerne, hvilket vil sige de toldembedsmænd, for hvem udklareringen foregår, kun vederlægges gennem de gebyrer, der erlægges for de enkelte forretningers udførelse. Foreningen har navnlig fremhævet, at det arbejde, som mønstringsbestyrerne udfører, for en meget stor del omfatter arbejde, for hvilket der ikke er fastsat noget gebyr (såsom kontrol med, at forskrifterne om bemanding og lægeundersøgelser overholdes), ligesom en lang række toldsteder kun har et meget ringe antal forretninger, men alligevel har et ikke uvæsentligt arbejde med at holde sig à jour med alle de bestemmelser, der udfærdiges vedrørende deres forretningsområde.

Handelsministeriet har kunnet tiltræde de fremførte synspunkter og har forelagt sagen for finansministeriet, der efter forhandling med lønningsrådet er gået ind på at søge foreningens ønsker imødekommet.

Den foreslåede nyordning vil foruden toldembedsmændene også omfatte udskrivningscheferne, der i byerne Aalborg, Aarhus, Rønne, Svendborg og Sønderborg varetager hvervet som mønstringsbestyrere.

Udgifterne ved den foreslåede ordning vil andrage ca. 37 000 kr. årlig, hvorfra går de gebyrer, der fremtidigt vil tilfalde statskassen, og som anslås til ca. 19 000 kr. årlig, således at den samlede merudgift andrager ca. 18 000 kr. årlig."

Loven skaber hjemmel for indførelse af en last vederlagsordning for mønstringsbestyrerne, mod at de gebyrer, som disse hidtil har oppebåret, indgår i statskassen. På foranledning af landshøvdingen over Grønland, som overfor Grønlandsdepartementet har rejst spørgsmål om tilvejebringelse af hjemmel til at sætte mønstringsbestemmelserne i kraft i Grønland i det omfang, dette skønnes hensigtsmæssigt, er der i loven optaget en hertil sigtende bestemmelse.

Under behandlingen i folketinget anbefaledes lovforslaget fra alle sider. Spørgsmålet om den såkaldte aspirantordning, som flere rederier benytter sig af, berørtes under forhandlingerne, selvom det faldt udenfor lovforslagets rammer. Ministeren oplyste herom, at der var nedsat et udvalg til behandling af spørgsmålet.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.