Loven træder i stedet for og er i hovedsagen overensstemmende med lov nr. 119 af 31. marts 1952 (årbog 1951-52, side 273), der ophørte at have gyldighed 1. maj 1955.

Efter indstilling fra det i henhold til lovens § 6 nedsatte udvalg (skotøj sudvalget) og fra et af kvalitetsmærkningskommissionen nedsat underudvalg er der i den nye lov foretaget nogle ændringer i og tilføjelser til bestemmelserne i den hidtil gældende lov. Desuden undergik det af økonomi- og arbejdsministeren på handelsministerens vegne fremsatte lovforslag nogle yderligere ændringer under sagens behandling i folketinget.

Særlig skal nævnes, at undtagelserne fra loven er blevet indsnævret noget for børnefodtøj og for visse andre arter af fodtøj, samt at forbrugerne har fået en repræsentant i skotøjsudvalget.

Undtaget fra lovens bestemmelser er efter de nye regler:

vendt skotøj,

læderskotøj uden hæl,

læderskotøj med flæk, der er mærket „Hjemmefodtøj" eller „Hjemmesko" udvendig på ydersålen,

klæbet børnefodtøj af en længde af 18 cm og derunder, andet børnefodtøj af en længde af 16 cm og derunder med undtagelse af sko og støvler med mellemsål,

fodtøj med overdel af stof,

stråfodtøj,

træfodtøj,

fodtøj helt af gummi, med eller uden foer, samt galocher og galocheovertræksstøvler.

Loven har gyldighed indtil udgangen af april 1958.

Lovforslaget, der fremsattes i folketinget af økonomi- og arbejdsminister Krag som fungerende handelsminister, mødte tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af retsforbundet, som fandt det overflødigt.

I folketingsudvalgets enstemmige betænkning anføres:

„Der er i udvalget enighed om, at anvendelse af erstatningsmaterialer kun bør tillades, hvor det er fuldt forsvarligt, dog at dette ikke bør forhindre, at ministeren i samarbejde med det i lovens § 6 nævnte udvalg giver tilladelse til anvendelse af sådanne erstatningsmaterialer, som skønnes ikke at forringe kvaliteten."

Lovforslaget vedtoges i den ændrede affattelse med 120 stemmer mod 5 (DR).