L 72 Lov om tillæg til lov om afgift af motorkøretøjer m. v.

Af: Minister for offentlige arbejder Carl Petersen (S)
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. 83 af 31-03-1955
Ved loven forhøjes vægtafgiften for ikke benzindrevne motorkøretøjer, bortset fra vogne, der er indrettet til erhvervsmæssig befordring af indtil 7 personer (føreren iberegnet), med 75 pct. af den ved lovbekendtgørelse nr. 123 af 23. marts 1932 § 6, stk. 2, fastsatte årlige afgift. Forhøjelsen gælder også påhængsvogne med undtagelse af de såkaldte sættevogne o. lign., som man under sagens behandling fandt det rimeligt at fritage for forhøjelsen.

For ikke-benzindrevne personvogne, der benyttes til erhvervsmæssig befordring af indtil 7 personer, forhøj es afgiften til 5 gange den hidtil gældende afgift.

Afgiftsforhøjelsen svares fra 1. april 1955 at regne. Den opkræves for finansåret 1955-56 med halvdelen den 15. august 1955 og med en fjerdedel den 15. november 1955 og 15. februar 1956. Iøvrigt finder reglerne i lovbekendtgørelse af 23. marts 1932 tilsvarende anvendelse på den forhøjede afgift.

Provenuet af afgifterne tilfalder i overensstemmelse med de hidtil gældende regler vejfonden, over hvis merindtægt ved afgiftsforhøjelserne i henhold til nærværende lov der kun kan disponeres efter forud indhentet tilslutning fra finansudvalget.

Som begrundelse for afgiftsforhøjelsen anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Efter den gældende motorafgiftslov opkræves der af motorkøretøjer, der ikke anvender benzin eller lignende drivmiddel, som ækvivalens for den manglende benzinafgift dobbelt vægtafgift.

Denne regel har været gældende siden 1927, hvor benzinafgiften androg 7 øre pr. l, og der har således ikke fundet nogen ajourføring sted af dieselafgiften i den forløbne tid, hvor den samlede benzinafgift efterhånden er blevet forhøjet til 41 øre pr. l, eller lige ved 6 gange mere end i 1927.

Dette har medført, at de dieseldrevne køretøjer efterhånden er blevet overordentlig gunstigt stillet i beskatningsmæssig henseende, og det er således i den nylig af motorafgiftskommissionen afgivne betænkning beregnet, at afgiften for dieselmotorkøretøjer med den gældende benzin- og vægtafgift for at tilvejebringe lighed i afgiftsmæssig henseende burde opkræves med 4-5 gange større beløb end den almindelige vægtafgift for benzindrevne køretøjer i stedet for blot det dobbelte af den almindelige afgift.

Den forhøjelse af benzinafgiften på 15 øre pr. l, som samtidig hermed er foreslået, vil yderligere forrykke forholdet imellem afgifterne for de to slags motorkøretøjer, hvortil kommer, at de dieseldrevne køretøjer, som navnlig kører i konkurrence med banerne, ved den samtidig foreslåede forhøjelse af jernbanetaksterne vil opnå en yderligere fordel i konkurrencen.

Ved nærværende lovforslag foreslås det derfor, at vægtafgiften for dieseldrevne køretøjer forhøjes med et beløb, svarende til den forøgede afgift, som en forhøjelse af benzinafgiften på 15 øre pr. l betyder for de benzindrevne køretøjer.

For de benzindrevne last- og rutebilers vedkommende vil den foreslåede forhøjelse af benzinafgiften, alt efter køretøjets størrelse og årlige kørselsmængde, normalt andrage fra ca. 1 000 kr. til ca. 3 000 kr. i årlig merafgift. Da de tilsvarende dieseldrevne last- og rutebiler for tiden betaler fra ca. 1 300 kr. til ca. 3 700 kr. pr. år, er det derfor i § 1, stk. 1, foreslået at forhøje den nuværende afgift for dieseldrevne køretøjer med 75 pct., hvilket for det alt overvejende antal køretøjer skulle betyde en forhøjelse på noget mindre end den tilsvarende forhøjelse af benzinafgiften.

For de benzindrevne taxavogne o. lign. vil forhøjelsen af benzinafgiften med disse køretøjers betydelige årskørsel medføre en forhøjelse i den årlige afgift på ca. 2 400 kr. Da de dieseldrevne taxavogne for tiden kun betaler ca. 480 kr., er for disses vedkommende foreslået en fremtidig afgift på 5 gange den nuværende afgift.

Den foreslåede forhøjelse af afgifterne for dieselkøretøjerne anslås at ville indbringe ca. 17 mill. kr. pr. år...."

Lovforslaget vedtoges med 90 stemmer mod 85, idet venstre (med undtagelse af Thorkil Kristensen) og de konservative gik imod lovforslaget som en konsekvens af deres stilling til regeringens økonomiske politik som helhed betragtet. De 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Poul Hansen (Kalundborg) (S), Alfred Bøgh (V), Ole Bjørn Kraft (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Aksel Larsen (DKP) og Viggo Starcke (DR)