Ved loven foretages nogle ændringer i statsbaneloven (lov nr. 336 af 27. juni 1946), således som denne er ændret ved lov nr. 192 af 16. maj 1950, lov nr. 154 af 28. marts 1951, lov nr. 97 af 31. marts 1953, lov nr. 93 af 31. marts 1954 og lov nr. 305 af 6. oktober 1954.

Ændringerne angår dels § 54, stk. 1 (angående forhøjelse af den mindstebetaling, der kan fastsættes for befordring af stykgods og vognladningsgods), dels § 55, stk. 1, (angående forhøjelse af de takster, der kan fastsættes for befordring af banepakker). Sidstnævnte ændring stod i forbindelse med den samtidig vedtagne forhøjelse af portoen for postpakker (se nedenfor under nr. 71).

Det oprindelige lovforslag tog tillige sigte på en forhøjelse af de i § 53, stk. 2 og 10, fastsatte maksimaltakster for personbefordring, forsåvidt angår billetprisernes grundbeløb pr. kilometer ved befordring med ikke tillægspligtige tog samt priserne for abonnementskort. Bestemmelserne herom udgik imidlertid under sagens behandling i folketinget, mens lovforslagets øvrige bestemmelser gennemførtes uændret.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte ministeren for offentlige arbejder:

„Det tilsigtes ved loven at søge statens tilskud til statsbanerne nedbragt med ca. 15 mill. kr. årlig. [Beløbet kan efter de ændringer, som blev foretaget i folketinget, anslås til 11-12 mill. kr.].

Som det vil være det høje ting bekendt, blev der fra 1. november i fjor gennemført takstforhøjelser for såvel personbefordringen som godsbefordringen. Ved udarbejdelsen af finanslovforslaget for 1955 -56 blev der da også anslået et væsentligt bedre driftsresultat navnlig med forøgede indtægter for statsbanerne som følge af disse takstforhøjelser. Forholdet er imidlertid det, at der i den senere tid er indtruffet en betydelig prisstigning på lokomotivbrændsel, og at som bekendt lønudgifterne også må påregnes at ville stige ikke ubetydeligt i det kommende år som følge af stigningen i de automatiske tillæg såvel til tjenestemændene som til ekstrapersonalet ansat på kollektiv basis. Der må på disse to udgiftsgrupper: brændsel og lønning, regnes med en merudgift ud over den i finanslovforslaget opførte på antagelig 14-15 mill. kr

Som anført i bemærkningerne har man tænkt sig forhøjelser såvel for personbefordringen (og for dennes vedkommende såvel for almindelige billetter som for alle arter af abonnementskort) som for gods, levende dyr og motorkøretøjer lokalt på overfarterne. Jeg gør navnlig opmærksom på, at der for godsbefordringens vedkommende er tænkt på en gennemsnitlig forhøjelse på ca. 5 pct., men at denne forhøjelse må forudsættes at blive noget gradueret for de forskellige vareklasser, afstande m. m. under hensyntagen til en vurdering af, hvilke forsendelser der skønnes bedst at kunne bære forhøjelsen.

Som anført i bemærkningerne er der ikke ved de anslåede forhøjelser regnet med større transporttab som følge af de foreslåede takstforhøjelser. Denne forudsætning kan imidlertid kun tænkes nogenlunde at holde stik, hvis forholdet mellem takstniveauet for statsbanerne og takstniveauet for de med statsbanerne konkurrerende offentlige transportmidler ikke forrykkes. Som bekendt skete der ikke, da man sidst forhøjede taksterne for statsbanerne, nogen ændring i de offentlige byrder på landevejstrafilclcen, og statsbanerne har betydelige vanskeligheder ved at bevare såvel personbefordringen som godsbefordringen i det nuværende omfang. Hvis der derfor ikke pålægges landevejstrafikken med motorkøretøjer skatteforhøjelser, der nødvendiggør takstforhøjelser på linie med statsbanernes, må resultatet af forhøjelsen ved det foreliggende lovforslags reguleringer befrygtes at ville blive en så betydelig afvandring af transporter fra statsbanerne til andre transportmidler, at ikke alene det ønskede merudbytte for staten langtfra nås, men at der snarere vil blive tale om en så alvorlig nedgang i befordringen på banerne, at der ikke bliver nogen merindtægt af betydning for disse, og samtidig vil flytningen af transporter til andre transportvirksomheder nødvendiggøre investeringer til disse og forøgede udgifter til trafikkens afvikling på dem.

Det hermed forelagte lovforslag bør derfor betragtes som naturligt sammenhængende med det samtidig forelagte lovforslag om tillæg til lov om afgift af motorkøretøjer."

Lovforslaget gennemførtes som led i et større kompleks af finansielle foranstaltninger (se ovenfor under nr. 15).

Lovforslaget vedtoges med 96 stemmer mod 80 (V [med undtagelse af Thorkil Kristensen, der stemte for lovforslaget], KF og DK). l grønlandsk medlem stemte hverken for eller imod.

Et tidligere fremsat lovforslag, som alene drejede sig om forhøjelse af taksterne for banepakker, blev af ministeren for offentlige arbejder taget tilbage.