Loven har følgende indhold:
§ 1. Kommunehjælp, som til og med den 5. maj 1955 er ydet uden tab af valgret til offentlige forsamlinger og råd, og som ikke er ydet i medfør af forsorgslovens §§ 15, stk. 5, og 205, samt kommunehjælp, som indtil samme tidspunkt i medfør af bestemmelserne i forsorgslovens §§ 306, stk. 2-4, jfr. stk. 6, og 307, stk. 2, nr. 1 og nr. 5, jfr. stk. 7, er ydet med tab af valgret og valgbarhed, eftergives.
Bestemmelsen i stk. 1 kommer dog med hensyn til tilbagebetalingspligten ikke til anvendelse, forsåvidt og i det omfang der i henhold til den øvrige sociallovgivning udbetales pågældende en ydelse, der er beregnet til afhjælpning af det samme trangstilfælde i samme tidsrum, som den ydede kommunehjæIp vedrører.
§ 2. Personer, der den 5. maj 1955 iøvrigt opfylder betingelserne for at få tilstået aldersrente, jfr. stk. 3, er berettiget til sådan rente, uanset at de pågældende ikke er eller har sikret sig adgang til at blive sygeforsikret i en statsanerkendt sygekasse eller i en statskontroleret sygeforening (fortsættelseskasse).
Personer, som har adgang til at berigtige deres medlemsforhold til sygeforsikringen og derved vil kunne generhverve retten til aldersrente, omfattes ikke af bestemmelsen i stk. 1.
Ved afgørelsen af, hvorvidt de i stk. 1 omhandlede personer er berettiget til at oppebære aldersrente, vil der være at bortse fra bestemmelsen i folkeforsikringslovens § 38, stk. 2, nr. 4, forsåvidt angår hjælp, der til og med den 5. maj 1955 er ydet de pågældende, fordi de på grund af manglende medlemsskab i sygeforsikringen ikke hidtil har kunnet få tilstået aldersrente.
I bemærkningerne til lovforslaget peges der på, at man ved flere lejligheder af skelsættende betydning for landet har gennemført love om eftergivelse af kommunehjælp og om ekstraordinær adgang til aldersrente. Senest er sådan lovgivning gennemført i anledning af den nye grundlov af 5. juni 1953, jfr. lov nr. 174 af 5. juni 1953 (årbog 1952-53, side 523).
Forslaget til nærværende lov, der ganske svarer til nævnte eftergivelseslov af 1953, fremsattes af socialministeren, der fandt, at der i anledning af 10 års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 burde finde en eftergivelse af kommunehjælp sted og samtidig gennemføres en ekstraordinær adgang til aldersrente.
Lovforslaget fik en velvillig modtagelse af samtlige partiers ordførere og gennemførtes uforandret uden udvalgsbehandling. Det vedtoges enstemmigt med 158 stemmer.