Loven har følgende indhold:

§ 1. Til personer, der oppebærer alders- eller invaliderente, udbetales der sammen med renten for januar 1955 en særlig ydelse på 100 kr. for enlige rentemodtagere samt ægtepar, hvoraf kun den ene ægtefælle oppebærer rente, og på 150 kr for ægtepar, når begge ægtefæller oppebærer rente.

De i stk. 1 indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse med hensyn til personer, der oppebærer underholdshjælp som kronisk syge i henhold til forsorgslovens §§ 247-48, samt med hensyn til enlige mødre, der opfylder eller — såfremt de ikke havde fået bidraget udbetalt af den bidragsskyldige — ville have opfyldt betingelserne for at få udbetalt børnebidrag af det offentlige i henhold til forsorgslovens kap. XV eller XVI.

§ 2. Aldersrentemodtagere på alderdomshjem, jfr. folkeforsikringslovens § 54, er ikke berettiget til udbetaling af ovennævnte ydelse. Det samme gælder for personer, der har ophold på en plejestiftelse for kronisk syge, jfr. forsorgslovens § 39, samt for personer, der for det offentliges regning er indlagt på en af de i forsorgslovens § 66 omhandlede anstalter, eller som iøvrigt for en længere tid er anbragt under sådanne forhold, at opholdet ikke medfører udgifter for dem selv.

Til aldersrentemodtagere på alderdomshjem, jfr. folkeforsikringslovens § 54, stk. 3, udbetales der i januar 1955 et ekstraordinært lommepengebeløb, der udgør:

a) for enlige: 16 kr., 20 kr. og 25 kr.,

b) for ægtepar: 32 kr., 40 kr. og 50 kr.,

henholdsvis efter som kommunen henhører til den første, anden eller tredie af de i folkeforsikringslovens § 39 anførte grupper af kommuner.

§ 3. Udgiften i henhold til nærværende lov refunderes kommunerne fuldtud af statskassen.

De nærmere regler om indsendelse og revision af regnskaberne samt om anvisning af de kommunerne tilkommende refusionsbeløb fastsættes af socialministeren.

§ 4. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget var ved fremsættelsen ledsaget af følgende bemærkninger:

„Regeringen har anset det for ønskeligt, at alders- og invaliderentemodtagerne pr. 1. januar 1955 i lighed med sidste folketingsår opnår en særlig ydelse på 100 kr. for enlige rentemodtagere samt ægtepar, hvoraf kun den ene oppebærer rente, og på 150 kr. for ægtepar, når begge ægtefæller oppebærer rente. Endvidere finder man det rimeligt, at der i overensstemmelse med, hvad der er sket ved tidligere lovgivning, samtidig udbetales en tilsvarende ydelse til enlige mødre, der opfylder eller — såfremt de ikke havde fået bidrag udbetalt af den bidragsskyldige — ville have opfyldt betingelserne for at få udbetalt børnebidrag af det offentlige i henhold til forsorgslovens kap. XV eller XVI.

Det foreslås samtidig, at der i januar måned 1955 ydes aldersrentemodtagere på alderdomshjem et ekstraordinært lommepengebeløb, der foreslås fastsat til samme beløb som i lov nr. 319 af 8. december 1953 om en særlig ydelse til alders- og invaliderentemodtagere m. fl. samt om ændring i folkeforsikringsloven (vedrørende størrelsen af rentens grundbeløb), nemlig til enlige 16 kr., 20 kr. og 25 kr. og til ægtepar 32 kr., 40 kr. og 50 kr., henholdsvis efter som kommunen hører til kommunegruppe I, II eller III. Medens der ved den nævnte lov med virkning fra 1. april 1954 gennemførtes en forhøjelse af grundbeløbene i købstæder m. v. (kommunegruppe II) og det øvrige land (kommunegruppe III) og derved i et vist omfang en udligning mellem de tre kommunegrupper, fandt for lommepengebeløbenes vedkommende en tilsvarende udligning alene sted ved fastsættelsen af det ekstraordinære lommepengebeløb. Det er derfor fundet rimeligt at fastsætte det ekstraordinære lommepengebeløb, der nu foreslås ydet, på samme måde som ved loven af 8. december 1953 [årbog 1953—54, side 254].

Udgifterne til de omhandlede ydelser er anslået til det samme beløb som i folketingsåret 1953-54, ca. 34 mill. kr., der foreslås afholdt af statskassen."

Lovforslaget, der i folketinget behandledes sammen med et fra kommunistisk side fremsat forslag om forhøjelse af grundbeløb og andre ydelser i henhold til folkeforsikringsloven (se side 484), mødte tilslutning fra alle sider og vedtoges uændret med enstemmig tilslutning, mens det kommunistiske forslag forkastedès.