Ved loven forlænges gyldigheden af de bestemmelser i byggestøttelovgivningen, der udløb med udgangen af kalenderåret 1954 (jfr. lov nr. 52 af 5. marts 1954, der er omtalt i årbog 1953-54, side 246), indtil 15. april 1955.
Samtidig bestemmes det, at statslån i henhold til kapitel VIII a i lov om byggeri med offentlig støtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 312 af 21. oktober 1954, kan udbetales efter den 15. april 1955, når blot byggearbejderne er påbegyndt inden denne dato og anmeldelse herom indgivet ved byggearbejdernes påbegyndelse, eller — forsåvidt angår huse, hvis opførelse er påbegyndt forud for den 1. oktober 1954 — når anmeldelse er indgivet inden den 1. januar 1955.
Efter det af indenrigs- og boligministeren fremsatte lovforslag skulle forlængelsen gælde til udgangen af maj 1955, men man vedtog i folketinget at afkorte gyldighedstiden til 15. april 1955.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres:
„Ved lov nr. 52 af 5. marts 1954 blev byggestøttelovgivningens gyldighedsperiode forlænget til udgangen af kalenderåret 1954. Samtidig blev lejeloven forlænget for samme tidsrum, idet man ikke anså det for muligt at gennemføre en revision af lovgivningen på disse områder indenfor lovenes hidtidige gyldighedsperiode, der udløb den 31. marts 1954.
Den 13. maj 1954 fremsatte indenrigs- og boligministeren i folketinget et forslag til lov om boligforholdene indeholdende bestemmelser til afløsning af den gældende lovgivning om leje, boliganvisning og statens støtte til boligbyggeriet Forslaget blev i folketinget underkastet 1. behandling .... og henvist til et udvalg, der imidlertid ikke nåede at tilendebringe sit arbejde med lovforslaget inden folketingsårets udløb.
Som et led i de økonomiske foranstaltninger, som skal styrke landets valutastilling, gennemførtes ved lov nr. 304 af 6. oktober 1954 [årbog 1953-54, side 248] ændringer i byggestøtteloven, hvorefter statens tilskud til boligbyggeriet ydes med et fast beløb efter boligens størrelse, bl. a. med det formål at mindske byggeomkostningerne. Endvidere gennemførtes ændringer med henblik på at forbeholde støtten til det byggeri, der udføres til fordel for den mindrebemidlede del af befolkningen. Ved de videre forhandlinger om en ny lovgivning om leje, boliganvisning og byggestøtte må der tages hensyn til disse ændringer.
Da de fortsatte forhandlinger om de mange problemer, der knytter sig til den fremtidige lovgivning på dette område, næppe vil kunne tilendebringes inden årets udgang, har regeringen ment det nødvendigt at foreslå den gældende byggestøttelovgivning forlænget indtil udgangen af maj måned 1955."
Under lovforslagets 1. behandling i folketinget gav indenrigs- og boligministeren udtryk for, at han inden udarbejdelsen af nye forslag til revision af byggestøtte- og lejelovgivningen ville finde det mest hensigtsmæssigt at søge orientering hos partierne ved en forhandling i det udvalg, der kunne ventes nedsat til behandling af de to forlængelsesforslag. Ministeren føjede hertil, at han ville yde sin medvirken til, når en sådan orientering var tilvejebragt, at „søge frem til en løsning af disse meget vanskelige problemer så hurtigt som overhovedet gørligt".
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 78 stemmer, idet 60 medlemmer (V, KF og DR) afholdt sig fra at stemme for derved at give udtryk for, at de anså en snarlig revision af byggestøttelovgivningen for påkrævet.