Ved lov nr. 208 af 19. april 1943 om tillæg til lov nr. 138 af 10. maj 1915 om foranstaltninger mod smitsomme sygdommes udbredelse (vaccination mod difteri) blev det pålagt kommunerne at drage omsorg for, at alle børn under 18 år vederlagsfrit kan blive vaccineret mod difteri.

Loven af 1943 gælder ikke for Færøerne, men en tilsvarende ordning gennemføres nu for denne rigsdel ved nærværende lov, hvis bestemmelser er vedtaget enstemmigt af det færøske lagting og anbefalet af Færøernes landsstyre.

Loven har følgende indhold:

§ 1. Det påhviler kommunerne at drage omsorg for, at alle børn under 18 år vederlagsfrit kan blive vaccineret mod difteri og stivkrampe.

Såfremt der forekommer tilfælde af difteri og sygdommen af overepidemikommissionen (oversundhedskommissionen) erklæres for at være genstand for offentlig behandling, kan epidemikommissionen påbyde, at alle personer indenfor et bestemt område inden en nærmere fastsat frist skal være vaccineret mod difteri. Overtrædelse af et sådant pålæg medfører en tvangsbøde af 2 kr. for hver dag, det oversiddes. Når foranstaltningen indskrænker sig til enkelte ejendomme, sker påbudet ved henvendelse til de enkelte beboere eller, forsåvidt angår børn under 18 år, til deres forældre eller den, som træder i deres sted. Skal foranstaltningen udstrækkes til en større kreds, skal der ske offentlig bekendtgørelse, der på hensigtsmæssig måde bringes til almindelig kundskab for det pågældende område.

§ 2. Statens seruminstitut i København er forpligtet til stadig at have en passende beholdning af blandingsvaccine mod difteri og stivkrampe samt vaccine mod difteri, som uden vederlag skal udleveres til de vaccinerende læger.

Udgifterne ved fremstillingen og fordelingen af vaccinen afholdes af statskassen.

§ 3. Vaccinationen kan foretages af enhver læge. Indenrigs- og boligministeren fastsætter størrelsen af deres honorar.

Honoraret til lægerne for vaccinationens foretagelse udredes af Færøernes landskasse. Halvdelen af disse udgifter refunderes landskassen af statskassen. Den halvdel, der herefter endeligt falder på hjemmestyret, fordeles efter dettes nærmere bestemmelse mellem landskassen og vedkommende kommuner.

§ 4. De nærmere regler vedrørende lovens gennemførelse fastsættes af indenrigs- og boligministeren.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte indenrigs- og boligministeren bl. a.:

„Vaccination mod difteri er jo nu et meget betydningsfuldt led i kampen mod denne sygdom. For at gøre adgangen til vaccinationer så let som muligt har det altid været således, at difterivaccine udleveres vederlagsfrit fra statens seruminstitut. Med hensyn til børn under 18 år blev det yderligere ved lov nr. 208 af 19. april 1943 bestemt, at det offentlige skulle betale ikke alene vaccinen, men også vaccinationen; udgifterne til vaccinationerne skulle afholdes halvt af staten og halvt af vedkommende kommune.

Efterhånden blev man klar over, at det var hensigtsmæssigt at vaccinere med en blandingsvaccine mod difteri og stivkrampe i stedet for med ren difterivaccine. Vaccinationerne i henhold til loven af 1943 er derfor siden 1950 i praksis blevet foretaget med denne blandingsvaccine, medmindre der fremsættes ønske om vaccination alene med difterivaccine."

Statskassens udgifter til vaccinationsordningens gennemførelse på Færøerne kan, efter hvad ministeren oplyste, anslås til ca. 3 500 kr. årlig. De første 2 år efter lovens ikrafttræden, hvor der vil blive foretaget vaccination af hovedparten af børnene på Færøerne, vil statens udgifter dog blive noget større, antagelig henholdsvis ca. 15 000 kr. og ca. 10 000 kr.

Lovforslaget undergaves i folketinget en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag. Det vedtoges enstemmigt.