Fra og med skatteåret 1950-51 er indkomstskatten for familieforsørgere med skalaindkomster (skattepligtige indkomster ÷ skattefri fradrag) under 30 000 kr. midlertidigt nedsat. Af tekniske grunde er nedsættelserne gennemført ved ændring af den i § 14, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. april 1937 om en fælleskommunal udligningsfond fastsatte skala for beregning af fælleskommunal indkomstskat for familieforsørgere, og til gengæld for nedgangen i skatteudskrivningen er der for hvert af skatteårene fra statskassen overført et nærmere fastsat beløb til den fælleskommunale udligningsfond, jfr. for skatteåret 1954-55 lov nr. 101 af 31. marts 1954 (årbog 1953—54, side 205).

For skatteårene 1952-53—1954-55 gennemførtes tillige forhøjelser af de skattefri skalaindkomster såvel for forsørgere som for andre skatteydere og i forbindelse hermed en lempelse af den fælleskommunale indkomstskat også for ikke-forsørgere med de laveste skalaindkomster.

Ved nærværende lov forhøjes den skattefri skalaindkomst for ikke-forsørgere til 2 000 kr. for skatteåret 1955-56 mod 1 800 kr. for skatteåret 1954-55. Samtidig nedsættes grundbeløbene i skatteskalaen for ikke-forsørgere i forhold til den for skatteåret 1954-55, gældende skala, forsåvidt angår skalaindkomster på under 5 000 kr., med maksimalt 12 kr.

Den i loven indeholdte skatteskala for familieforsørgere svarer i det hele til den for skatteåret 1954-55 gældende.

Den nævnte ændring i skatteskalaen for ikke-forsørgere vil medføre, at den fælleskommunale indkomstskats samlede provenu ved udskrivning med grundbeløbet for skatteåret 1955-56 bliver ca. 3 mill. kr. mindre, end hvis den for skatteåret 1954-55 gældende skala var blevet anvendt for det kommende skatteår.

I § 2 bestemmes, at statskassen til gengæld for nedsættelsen af skatteudskrivningen — i lighed med hvad der var fastsat for skatteåret 1954-55 — refunderer den fælleskommunale udligningsfond et grundbeløb på 60 mill. kr., der reguleres med den i henhold til bestemmelserne i § 20, stk. 1, i loven om en fælleskommunal udligningsfond fastsatte udskrivningsprocent for fælleskommunal indkomstskat.

Lovforslaget henvistes i folketinget til et udvalg, hvis flertal (S og RV og Thorkil Kristensen [V]) indstillede det til vedtagelse uændret, mens udvalgets øvrige medlemmer gik imod lovforslaget udfra den betragtning, at det var et led i regeringens almindelige finansielle politik, som de ikke kunne billige.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 100 stemmer mod 66 (V [med undtagelse af Thorkil Kristensen] og KF), idet de 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Ved bekendtgørelse nr. 91 af 31. marts 1955 fastsatte finansministeren, at den fælleskommunale indkomstskat for skatteåret 1955-56 skulle opkræves med 110 pet. af grundsatserne, hvilket betyder en forhøjelse på 10 pct. i forhold til 1954—55, da skatten opkrævedes med grundsatserne uden tillæg.