Loven har følgende indhold:
§ 1. Landbrugsministeren kan efter forhandling med indenrigs- og boligministeren fastsætte nærmere bestemmelser om erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til foderstoffer og salg af således opblandede lægemidler, herunder bestemmelser om, hvilke lægemidler der må anvendes til sådan tilsætning, samt i hvilket enkelt bærestof og i hvilket blandingsforhold tilsætning må foretages.
Al anden erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til foderstoffer end fastsat i medfør af stk. 1 såvel som erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til foderblandinger er forbudt. Dog kan ministeren på nærmere af ham fastsatte betingelser meddele tilladelse hertil, forsåvidt angår modermælkserstatninger til opdræt af husdyr.
§ 2. De i § 1 omhandlede opblandede lægemidler må kun sælges i pakninger, der er godkendt af landbrugsministeren, og salg i løs vægt må ikke finde sted.
Tilvirkning til salg af de i stk. 1 nævnte pakninger må kun finde sted i dertil af landbrugsministeren på nærmere betingelser autoriserede virksomheder.
§ 3. I § 16, stk. 1, i lov nr. 135/1939 af 13. april 1938 om handel med foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler tilføjes efter 2. punktum:
„Forsåvidt angår konstatering af rigtigheden af de ved salg af lægemidler til foderbrug påbudte oplysninger, skal prøve indsendes til undersøgelse på et eller flere af landbrugsministeren dertil antagne laboratorier."
I bemærkningerne til det af landbrugsministeren fremsatte lovforslag anføres, at baggrunden for lovforslagets fremsættelse er et i en henvendelse fra de interesserede erhverv fremsat ønske om, at der under behørig kontrol gives adgang til anvendelse af visse lægemidler som antibiotica og sulfapræparater til iblanding i dyrenes foder, hvorved der kan skabes muligheder dels for bedre foderudnyttelse dels for forebyggelse eller bekæmpelse af sygdomme hos dyrene.
Da det af hensyn til den fare, som misbrug af de heromhandlede lægemidler kan medføre, er nødvendigt, at omsætningen af dem foregår under nøje tilsyn, har man fundet det påkrævet, at der til fremstilling og forhandling af sådanne lægemidler til foderbrug kræves særlig autorisation. Efter den gældende lov om handel med foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler har der imidlertid ikke hidtil været hjemmel for at stille krav om autorisation som betingelse for tilvirkning og forhandling af foderstoffer; det heromhandlede tillæg til loven tilsigter derfor at skabe en sådan hjemmel samt at hindre, at lægemidlerne indgår i foderblandinger bestemt til forhandling, hvilket navnlig skyldes et fra landsudvalget for fjerkræavlen fremsat ønske om, at forbrugerne ikke afskæres fra at købe foderblandinger uden indhold af disse lægemidler, men at det overlades til den enkelte forbruger at træffe bestemmelse om, hvorvidt og på hvilke tidspunkter han ønsker at anvende disse til sine dyr. (Efter det oprindelige lovforslag skulle landbrugsministeren kunne forbyde tilsætning af lægemidler til foderblandinger, men man enedes i folketinget om at forbyde sådan tilsætning, bortset fra den i loven indeholdte undtagelsesbestemmelse).
Lovforslaget mødte ved 1. behandling nogen kritik fra ordføreren for partiet venstre, Niels Eriksen, der bl. a. udtalte:
„Mit synspunkt er, at der skal gives landmændene den lettest mulige adgang til at få gavn af alle de nye midler, der kan betyde bedre økonomi ved produktionen af slagtedyr; jeg tror, det er et synspunkt, som måske særlig for tiden deles ikke alene af landmænd. Jeg tror ikke, faren for misbrug af disse lægemidler er særlig stor; vi har jo ikke hørt noget særligt om det hidtil, og vi skulle nødig lave tilstandene sådan, at den rigtige udnyttelse af disse så særdeles værdifulde hjælpemidler til fodring, særlig af fedesvin og kyllinger, bliver besværliggjort. Jeg vil derfor gerne i udvalget høre nærmere begrundelse for lovforslaget, inden jeg meddeler, om vi kan give tilslutning."
De øvrige partiers ordførere gav derimod forslaget principiel tilslutning, og efter en udvalgsbehandling, hvorunder repræsentanter for de interesserede erhverv havde lejlighed til at fremføre deres synspunkter, opnåedes i udvalget enighed om en noget ændret formulering af lovforslaget, der ved 3. behandling vedtoges enstemmigt med 156 stemmer.