Angående retningslinierne for udarbejdelsen af forslaget til nærværende lov anførtes i en skrivelse fra finansministeriet til de enkelte administrationsgrene:

„De i finansministeriets cirkulære af 30. september 1950 om besparelser i statshusholdningen indeholdte forskrifter må iagttages.

Da der i den under 28. maj 1954 nedsatte lønningskommission vil ske en almindelig gennemgang af lønningsforholdene for samtlige tjenestemandsgrupper, bør alle forslag af revisionsmæssig karakter udskydes til behandling i nævnte kommission.

Lovforslaget må iøvrigt begrænses mest muligt, idet der ved udarbejdelsen følges nedenstående hovedsynspunkter:

1) Forslag om oprettelse af nye tjenestemandsstillinger med begrundelse i de arbejdsmæssige forhold kan kun optages, hvor det kan påvises, at sådan oprettelse på nuværende tidspunkt er tvingende nødvendig.

2) Forslag om bestående tjenestemandsstillingers oprykning i højere lønningsklasse kan normalt ikke optages.

3) Forsåvidt angår forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, må der vises den yderste tilbageholdenhed, idet der dog herved bør tages hensyn til, om et eventuelt forslag må betragtes som led i en ved de tidligere normeringslove påbegyndt regulering af avancementsforholdene indenfor den pågældende tjenestemandsgruppe, eller der iøvrigt er sket aldeles afgørende forskydninger i forudsætningerne for den nuværende normering af avancementsstillinger i pågældende etat."

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Medens jeg ikke har anset det for rimeligt til det foreliggende normeringslovforslag fuldstændig at afvise forslag om oprettelse af nye tjenestemandsstillinger særlig indenfor områder, hvor arbejdet er stærkt og varigt forøget, ligesom jeg ikke har ment helt at burde udelukke forslag om omnormeringer til afhjælpning af ekstraordinært ugunstige avancementsforhold, har jeg under hensyn til den nedsatte lønningskommission fundet det rigtigt at udskyde alle forslag af revisionsmæssig karakter.

Det foreliggende lovforslag er udarbejdet i overensstemmelse med disse synspunkter. Når der for enkelte styrelser er medtaget relativt omfattende forslag, skyldes det ganske særlige forhold indenfor disse områder.

Dette gælder således for forsvarets vedkommende, hvor der er foreslået oprettet et ret betydeligt antal nye tjenestemandsstillinger, såvel militære som civile. Den foreslåede forøgelse af de militære stillingers antal er en følge af forsvarets udbygning og er i overensstemmelse med de i 1951 gennemførte forsvarslove, hvorved bemærkes, at antallet af de omhandlede tjenestemandsstillinger er fastsat under hensyn til det forventede behov i finansåret 1955-56. En væsentlig del af de foreslåede nye civile tjenestemandsstillinger agtes besat med kontraktansatte civile funktionærer, som i forvejen har adgang til pension efter civilarbejderloven.

Som følge af ikrafttrædelsen pr. 1. april 1955 af de 3 love af 11. juni 1954 om arbejderbeskyttelse, der medfører en udvidelse og intensivering af arbejds- og fabriktilsynets virksomhed, er der under direktoratet for arbejdertilsynet (det hidtidige direktorat for arbejds- og fabriktilsynet) søgt en udvidelse af tjenestemandsstillingerne, idet der dels foreslås normeret et nyt kontor i direktoratet, dels stilles forslag om en forøgelse af de tekniske stillinger som fabrikinspektører og kedelbesigtigelsesmænd.

Ved lov nr. 221 af 11. juni 1954 blev undervisningsministeren bemyndiget til at oprette Danmarks pædagogiske Institut. I overensstemmelse hermed er instituttet optaget på normeringslovforslaget under afdeling 26, idet der er søgt normeret en stilling som direktør, 2 afdelingschefstillinger og 1 assistentstilling.

I overensstemmelse med den af folketingets lønningsudvalg afgivne betænkning af 19. marts 1953 over forslaget til normeringslov for finansåret 1953-54 er der med henblik på en forbedring af avancementsforholdene for toldetatens assistentpersonale ligesom i fjor på det foreliggende lovforslag søgt en ekstraordinær normering af 40 overassistentstillinger.

Udfra tilsvarende synspunkter er der til enkelte tjenestemandsgrupper, for hvilke en særlig ugunstig aldersfordeling gør sig gældende, foreslået ekstraordinære normeringer, hvilket bl. a. gælder indenfor ordenspolitiet, hvor der i fortsættelse af den på normeringsloven for 1953-54 påbegyndte omnormering af politibetjentstillinger til stillinger som overbetjente af 2. grad stilles forslag om normering af 200 overbetjente af 2. grad mod nedlæggelse af et tilsvarende antal politibetjentstillinger.

Det bemærkes herved, at det er forudsat, at avancementsstillinger, der bevilges under hensyn til en midlertidig ugunstig aldersfordeling, påny afskrives, når de særlige forhold, der begrundede den ekstraordinære normering, ikke længere er tilstede.

Ligesom de tidligere år har samtlige fra de forskellige ministerier indkomne forslag været forelagt lønningsrådet, og det foreliggende lovforslag er i overensstemmelse med rådets udtalelser overfor finansministeriet.

Merudgitten ved lovforslaget vil — beregnet på sædvanlig måde — for det kommende finansår andrage ca. 4,8 mill. kr., hvoraf imidlertid ca. 3,5 mill. kr. hidrører fra forøgelsen af antallet af stillinger under forsvaret."

Under sagens behandling i folketinget stillede finansministeren nogle ændringsforslag, som vedtoges.

I sin enstemmige betænkning udtaler lønningsudvalget:

„Udvalget har modtaget deputationer fra statsskolernes lærerforening og fra ministerialforeningen. Repræsentanterne for den førstnævnte forening fremsatte ønske om en forbedring af statsskolerektorernes lønninger ved ydelse af et bestillingstillæg til samtlige rektorer og anførte som begrundelse herfor især, at rektorerne i indtægtsmæssig henseende gennemgående er ringere stillet end lektorerne, særlig på grund af sidstnævntes adgang til betaling for overtimer samt til andre biindtægter, og at rektorernes placering i lønningssystemet relativt er blevet forringet i forhold til forskellige andre tjenestemandsgrupper siden gennemførelsen af tjenestemandsloven af 1919. Selvom rigtigheden af de fremførte synspunkter ikke findes ganske at kunne afvises, mener udvalget dog ikke at burde stille forslag om en forbedring af rektorernes aflønning på nærværende tidspunkt, idet spørgsmålet herom efter udvalgets opfattelse bør søges løst i en bredere sammenhæng i den nedsatte lønningskommission, i hvis arbejde der nødvendigt må indgå en nøjere undersøgelse af tilsvarende forhold for andre avancementsstillingers vedkommende indenfor det bestående lønsystem.

Af repræsentanterne for ministerialforeningen blev der fremsat ønske om en forbedring af avancementsforholdene for sekretærer i centraladministrationen ved oprettelse af et yderligere antal fuldmægtigstillinger udover de i lovforslaget optagne 9 stillinger. Til støtte herfor henvistes der dels til de ældste sekretærers anciennitet og det forhold, at de pågældende fungerer som fuldmægtig, uden at denne funktionstid ved senere udnævnelse til fuldmægtig vil kunne medregnes i lønningsancienniteten, dels til de i de senere år stedfundne normeringer for andre grupper af akademisk uddannede tjenestemænd. Efter de foreliggende oplysninger finder udvalget imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at stille forslag om normering af yderligere fuldmægtigstillinger udover de allerede foreslåede, idet udvalget herved forudsætter, at spørgsmålet om avancementsforholdene for de forskellige grupper af tjenestemænd — også indenfor centraladministrationen — tages op til behandling i lønningskommissionen, og at det herunder bl. a. vil blive overvejet, hvorvidt der måtte være mulighed for sammenlægning af lønningsklasser i sådanne tilfælde, hvor oprykning fra en lavere til en højere placeret stilling alene sker af avancementsmæssige grunde, ligesom man forudsætter, at der ved mulig gennemførelse af en sådan ordning for sekretær- og fuldmægtiggruppen vil ske indplacering i den eventuelle ny lønningsklasse under hensyntagen til vedkommendes samlede tjenestetid efter ansættelsen som sekretær."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt, idet kommunisterne og retsforbundet afholdt sig fra at stemme.