Loven gennemførtes som led i et større skattekompleks (se ovenfor under nr. 15). Dens formål var at skaffe statskassen en merindtægt på omkring 15 mill. kr. årligt i finansårene 1955-56 og 1956-57 gennem forhøjelse af afgiften af biografforestillinger.
Loven har følgende indhold:
§ 1. Forlystelsesafgiften af filmsforevisninger, jfr. lov nr. 260 af 27. maj 1950 § 6, svares med 5/11 af entréindtægten.
§ 2. Kommunernes andel i de i henhold til § 1 oppebårne afgiftsbeløb fastsættes til 2/11.
§ 3. Den del af forlystelsesafgiften, der i henhold til bestemmelserne i lov nr. 260 af 27. maj 1950 § 10, stk. 1, tilfalder indehaveren af producentrettighederne til danske film, fastsættes til 2/11 af det pligtige afgiftsbeløb i henhold til § 1.
§ 4. Såfremt entréindtægten ved filmsforevisninger i en biografvirksomhed i et finansår ikke har oversteget 50 000 kr., kan finansministeren tilstå tilbagebetaling af 25 pct. af den af den afgiftspligtige for det pågældende finansår i henhold til § 1 erlagte afgift. Har entréindtægten i et finansår oversteget 50 000 kr., reduceres afgiftslempelsen efter en faldende skala, således at adgangen til lempelse bortfalder, såfremt entréindtægten i et finansår har andraget 90 000 kr. eller derover.
De nærmere regler angående praktiseringen af bestemmelsen i stk. 1 fastsættes af finansministeren.
§ 5. Personer eller selskaber, der udlejer film til offentlig forevisning, er pligtige til uden betaling at meddele de kontrolerende myndigheder sådanne regnskabsmæssige oplysninger m. v., der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelse af tilsynet og kontrollen med offentlige filmsforevisninger.
§ 6. Iøvrigt kommer reglerne i lov nr. 260 af 27. maj 1950 til anvendelse med de ændringer, der følger af denne lovs §§ 1-5.
Bestemmelserne i §§ 1-3 har kun gyldighed indtil den 1. april 1957.
§ 7. Denne lov træder i kraft den 1. april 1955.
Efter § 6 i loven af 27. maj 1956 udgør afgiften 3/8 af entréindtægten; denne sats er altså nu midlertidig forhøjet til 5/11. Da hele merindtægten skal tilfalde staten, har man samtidig nedsat kommunernes andel i det samlede afgiftsbeløb fra 1/4 til 2/11. Det samme gælder den andel, som i henhold til 1950-lovens § 10 er tillagt indehaveren af producentrettighederne til danske film.
Den lempelse, som i § 4 indrømmes de mindre biografer, begrundes i bemærkningerne til lovforslaget således:
„Udviklingen indenfor biograferhvervet, bl. a. den tekniske udvikling, har i særlig grad vanskeliggjort en rentabel drift af de mindre biografer, navnlig landbiograferne. På den anden side mener man, at de mindre biografer opfylder en filmmæssig funktion, og at der fortsat er et behov for disse biografer. Man har derfor fundet det rimeligt at yde en støtte til disse biografer gennem den i § 4 foreslåede lempelse i afgiften.
Den nedgang i afgiftsprovenuet, der vil blive en følge af den foreslåede afgiftslempelse kan anslås til 700 000 kr. årlig."
Af bemærkningerne til lovforslaget anføres iøvrigt:
„For finansåret 1954-55 kan det samlede provenu af forlystelsesafgiften anslås til 41 mill. kr.
Afgiften af biografforestillinger kan anslås til 38 mill. kr., og efter fradrag af den kommunerne ifølge lov nr. 260 af 27. maj 1950 om afgift af forlystelser tilkommende fjerdedel af afgiften vil statskassens andel kunne anslås til 28,5 mill. kr.
Går man ud fra, at biografbesøget vil holde sig væsentligt uændret, og at entrévederlaget (ekskl. afgiften) ikke undergår væsentlige ændringer, vil den årlige indtægt af forlystelsesafgiften af biografforestillinger inkl. kommunernes andel efter forslaget kunne anslås til 53 mill. kr."
Lovforslaget vedtoges i folketinget uændret med 90 stemmer (S, RV, Thorkil Kristensen (V) og Fr. Lynge) mod 85 (V (med undtagelse af Thorkil Kristensen), KF, DK og DR), idet Augo Lynge afholdt sig fra at stemme.