Loven tilsigter en teknisk revision af den fra 1922 hidrørende omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer med det formål at få afgiftsordningen tilpasset det nuværende højere beskatningsniveau og de gennem årene indvundne erfaringer.

Forarbejdet til denne revision blev — ligesom det omtrent samtidig er sket for flere andre forbrugsafgifters vedkommende — udført i finansministeriet under medvirken af de fire største politiske partiers ordførere på det pågældende sagområde. Desuden har flere brancheorganisationer ydet administrationen bistand ved udformningen af det i folketinget fremsatte lovforslag, der gennemførtes med enkelte ændringer af overvejende praktisk karakter.

Hvad loven går ud på, er først og fremmest overgangen fra en ren værdiafgift til en kombineret vægt- og værdiafgift. Man har herved søgt at formindske de ulemper, som var forårsaget af branchens meget høje værdiafgift. Desuden tager ændringen et vist hensyn til den meget betydelige forskydning i produktionsvilkårene for chokolade- og sukkervarer, som navnlig kakaoprisens voldsomme stigning har medført.

Omsætningsafgiften udgjorde før lovens ikrafttræden — den 15. februar 1955 — 55 pct. af engrosprisen indbefattet afgiften, svarende til 122 pct. af den ubeskattede engrospris. Efter nyordningen skal der svares en vægtafgift på 2 kr. pr. kg og en værdiafgift på 40 pct. af engrosprisen indbefattet værdiafgiften, men med fradrag af vægtafgiften. Den nedsatte værdiafgift svarer til 66 2/3 pct. af den ubeskattede engrospris. Omsætningsafgiften har i hvert af årene 1953 og 1954 indbragt omkring 150 mill. kr. Den må antages at ville gå lidt ned i 1955, men således at sukkervarer får en forhøjelse samtidig med at chokoladevarer slipper billigere.

Som hidtil skal der efter loven — med enkelte undtagelser — svares en råstofafgift af kakaobønner, mandler, abrikos- og ferskenkærner, nødder og andre lignende varer, som indføres her til landet, og som ikke anvendes til fremstilling af produkter, der er undergivet omsætningsafgiften af chokolade- og sukkervarer. Denne råstofafgift har hidtil udgjort 200 pet. af indførselsværdien eksklusive afgiften, men ændres nu til 6 kr. pr. kg plus 75 pct. af værdien eksklusive afgiften. For uafskallede mandler og nødder m. v. samt for kokosmel svares dog ingen vægtafgift.

Med hensyn til afregningen af afgiften gennemføres samtidig en forenkling, idet man går bort fra det hidtidige system med beregning af skatten for hver enkelt faktura og berigtigelse af skatten ved stempelmærker, som påklæbes fakturaen. I stedet skal der foretages en månedlig afregning af afgiften på grundlag af virksomhedens opgørelse af omsætningen i den måned, afregningen gælder. Om den kredittid, der herved indrømmes de handlende, indeholder loven nogle bestemmelser, der undergik en ændring under sagens behandling i folketinget.

Inden lovforslaget blev gennemført, undergik det også enkelte andre ændringer, bl. a. med hensyn til afgiftsberegningen for varer, som fremstilles og afsættes direkte til forbrugerne af samme virksomhed.

Af de bemærkninger, som lovforslaget ved fremsættelsen var ledsaget af, anføres:

„Chokolade- og sukkervareafgiften blev oprindelig gennemført ved lov nr. 254 af 12. juni 1922. Den nugældende chokoladeafgiftslov — lov nr. 219 af 1. maj 1923 om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m. m. — er med forskellige senere ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 74 af 5. marts 1951.

Efter lovene af 1922 og 1923 var afgiften 20 pct. af engrosprisen inkl. afgiften, d. v. s. 25 pct. af den ubeskattede engrospris. Afgiftssatsen er siden gentagne gange forhøjet og udgør nu 55 pct. af engrosprisen inkl. afgiften, d. v. s. ca. 122 pct. af den ubeskattede engrospris.

Da de gældende lovbestemmelser i det store og hele bygger på lovene af 1922 og 1923, har man både under hensyn til det lange tidsrum, der er forløbet siden, og under hensyn til den betydelige forhøjelse af afgiften, der er sket, anset det for rettest at søge foretaget en teknisk revision af loven ....

Omsætningsafgiften af chokolade- og sukkervarer beregnes efter lovens hovedregel på grundlag af engrosprisen, således at varerne beskattes af fremstilleren og importøren (eller mellemhandleren), når varerne sælges til detailhandler. Såfremt fremstilleren eller importøren sælger til forbruger, hvadenten dette sker gennem et udsalg, der drives i forbindelse med virksomheden, eller gennem udsalg, som virksomheden iøvrigt ejer eller er økonomisk interesseret i, er beskatningsgrundlaget detailprisen med fradrag af en gennemsnitlig detailhandlerfortjeneste; dette fradrag er for tiden 24 pct.

Den omstændighed, at beskatningsgrundlaget, hvor salg sker til forbruger i stedet for engros, bliver detailprisen med et fradrag for gennemsnitlig detailhandlerfortjeneste, kan bevirke ulighed i beskatningen. Sålænge afgiften er lav, betyder denne ulighed kun lidt. Når afgiften derimod kommer op på et niveau som det nuværende, træder ulemperne ved denne ordning stærkere frem og giver anledning til kritik. Dette forhold har været taget i betragtning ved de overvejelser, der danner grundlag for udarbejdelsen af nærværende lovforslag.

Et andet forhold, der også har været af betydning ved udarbejdelsen af forslaget, er den udvikling, der i de senere år er sket i priserne på de varer, der omfattes af afgiften. Der tænkes herved på den meget betydelige stigning, der er sket i priserne på kakaobønner.

I 1938 indførtes der 5 335 000 kg kakaobønner til en værdi af 3 417 000 kr. Den gennemsnitlige importværdi var 64 øre pr. kg. I 1953 importeredes 3 460 000 kg til en værdi af 17 448 000 kr. Den gennemsnitlige importværdi var steget til ca. 5 kr. pr. kg. For perioden januar—oktober 1954 var den gennemsnitlige importværdi yderligere steget til 7 kr. 87 øre pr. kg; for juli kvartal alene var den gennemsnitlige importværdi 9 kr. 12 øre pr. kg. Til sammenligning tjener, at prisen på sukker ab fabrik er steget fra 34 øre pr. kg i 1938 til 80 øre i 1953 og 90 øre i 1954.

Den betydelige stigning i kakaobønneprisen medfører en tilsvarende stigning i afgiften, og virkningen på forbruget bliver herved så meget større, således at chokoladevarerne stilles særlig ugunstigt i sammenligning med de andre afgiftspligtige varer, f. eks. rene sukkervarer eller varer med et ringe indhold af chokolade.

Såvel denne udvikling som de ulemper, der i en branche som chokolade- og sukkervarebranchen kan forekomme ved en meget høj værdiafgift, har ført til overvejelser af, om det skulle være muligt ved en ændring af selve beskatningsformen at tilvejebringe en mere rimelig ordning.

Der er næppe tvivl om, at en afgift pr. vægtenhed i rent teknisk henseende ville have adskillige fordele. Afgiftssatsen måtte imidlertid, såfremt statens indtægt ikke skulle forringes i meget væsentlig grad, ansættes så højt, at afgiften ville komme til at virke overordentlig groft på dette vareområde, der omfatter så mange arter af varer til meget forskellige priser.

For dog i nogen grad at råde bod på de ulemper, som den høje værdiafgift medfører for denne branche, har man herefter anset det for rettest at foreslå beskatningsformen ændret fra en ren værdiafgift til en kombineret vægt- og værdiafgift.

Med den foreslåede afgiftssats 2 kr. pr. kg og 40 pct. af værdien anslår man, at ca. en trediedel af det samlede afgiftsbeløb vil komme til at hidrøre fra vægtafgiften.

En sådan ændring af beskatningsformen må ikke alene forventes at reducere virkningerne af de ulemper, der i denne branche gør sig gældende med en høj værdiafgift, men der vil herved også ske en lettelse i beskatningen af de egentlige chokoladevarer og en forhøjelse i beskatningen af sukkervarer o. lign. For ren chokolade til en pris af f. eks. 11 kr. pr. kg engros uden afgift andrager den gældende beskatning 13 kr. 44 øre pr. kg, medens de foreslåede satser vil betyde en beskatning på 9 kr. 33 øre pr. kg. For sukkervarer til en pris engros af 2 kr. pr. kg uden afgift vil der derimod blive tale om en forhøjelse af skatten med ca. 90 øre pr. kg. For varer til en pris engros af 3 kr. 60 øre pr. kg uden afgift vil den foreslåede afgift udgøre det samme beløb som den nuværende. For branchen som helhed betyder den foreslåede omlægning af beskatningen en mindre nedsættelse af afgiften.

Samtidig med denne ændring i beskatningsformen har man foreslået forskellige ændringer i de tekniske bestemmelser. Blandt disse ændringer skal man særligt fremhæve den forenkling, der foreslås med hensyn til berigtigelsen af afgiften."

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, opnåedes der enstemmig tilslutning til gennemførelse af lovforslaget med nogle ændringsforslag, hvoraf nogle stilledes til 2. behandling og nogle til 3. behandling. Disse ændringsforslag blev alle vedtaget, mens nogle af Tholstrup (DR) til 3. behandling stillede ændringsforslag om forskellige afgiftslempelser forkastedes.

I den ændrede form vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet kommunisterne afholdt sig fra at stemme.