Ved loven foretages en teknisk revision af lovgivningen om tobaksafgifterne på linie med den omtrent samtidig gennemførte omredaktion og modernisering af de gældende bestemmelser om beskatningen af chokolade- og sukkervarer samt af spiritus, vin og øl.
Loven indeholder samtlige bestemmelser, der vedrører tobaksafgifterne, mens bestemmelserne hidtil har været hjemlet dels i den specielle tobaksafgiftslov, dels i love, der vedrører flere forskellige forbrugsafgifter.
Afgiften af cigaretter, røgtobak, skrå og snus opkræves som en banderoleskat. Varerne skal derfor være pakket i lukkede pakninger, der forsynes med banderoler. Banderolerne angiver den højeste detailpris, der må tages for varerne, og skatten er fastsat i forhold til denne højeste pris. Afgiften betales ved køb af banderolerne hos toldvæsenet. Der er særlige banderoler for hver prisklasse og for de forskellige pakningsstørrelser, og det beløb, de pågældende virksomheder betaler ved køb af et antal banderoler, er netop det afgiftsbeløb, som efter afgifts- skalaerne skal svares af de pågældende pakningsstørrelser til de angivne priser. Denne beskatningsform gør det — ligesom de specifikke afgifter, der beregnes pr. liter eller kilo — muligt at opkræve skatten „ved kilden" hos fabrikant og importør, hvorved antallet af skattepligtige virksomheder begrænses betydeligt og kontrollen forenkles. I praksis er da også over 99,9 pct. af cigaretterne og 97 pct. af røgtobakken blevet banderoleret af fabrikkerne og importørerne. Det resterende lille kvantum beskattedes af andre virksomheder, idet de hidtil gældende lovbestemmelser har været forstået således, at varer kunne overføres ubeskattet til mellemhandlere, der da selv banderolerede varerne. Ved lovrevisionen har man affattet bestemmelserne således, at beskatningen skal foregå udelukkende hos fabrikant eller importør, hvilket er en naturlig følge af hele beskatningsformen. Der er dog samtidig givet fabrikant eller importør mulighed for at anbringe en forhandlers navn på pakningen i stedet for fabrikantens eller importørens navn.
De i loven indeholdte afgiftsskalaer for cigaretter, røgtobak, skrå og snus er uforandrede.
Afgiften af cigarer og cigarillos i afsnit II er en skat på engrosprisen ved salg fra fabrikant, importør eller grossist til detailhandler, altså en skat af samme art som afgiften af chokolade- og sukkervarer. Afgiften berigtigedes efter den hidtil gældende lov ved, at der blev påklæbet fakturaerne — både fakturaen til detailhandleren og kopien til kontrolmyndigheden — stempelmærker svarende til afgiften af de varer, der var opført i fakturaen. Denne ordning er nu ophævet, idet afgiften fremtidig skal svares af hver måneds omsætning. Samme ændring fandt sted ved revisionen af afgiften af chokolade- og sukkervarer.
Mens afgiften efter den hidtil gældende lov beregnedes af engrosprisen uden afgift, skal afgiften fremtidig være indregnet i den afgiftspligtige værdi, så at denne svarer til prislistepriserne. Samme princip anvendes i chokolade- og sukkervarebeskatningen. Som følge af denne ændring har man i afgiftsskalaen for cigarer og cigarillos forhøjet prisgrænserne med afgiftens beløb og nedsat afgiftsprocenterne tilsvarende. 50 pct. af værdien indbefattet afgiften svarer således til 100 pct. af den ubeskattede værdi.
Af tekniske grunde har man anset det for ønskeligt at nøjes med 2 afgiftsklasser for cigarer i stedet for 3. Den 3. afgiftsklasse er af overordentlig ringe betydning. Endvidere har man ved omregningen af prisgrænsen mellem klasse 1 og 2 afrundet prisgrænsen til 70 øre i stedet for 69 øre.
Ved loven ophæves den hidtidige afgift på her i landet dyrket tobak, hvilken afgift i flere år ikke har givet staten nogen indtægt.
Lovforslaget mødte i folketinget almindelig tilslutning og gav på grund af dets rent tekniske karakter kun anledning til korte udtalelser fra partiernes ordførere.
Ved 1. behandling spurgte Tholstrup (DR) finansministeren, om man ikke kunne undlade at banderolere cigaretpakkerne og nøjes med at afstemple dem ved trykningen. Der skulle herved kunne opnås en besparelse, som taleren anslog til 1/4 mill. kr. årlig. Finansministeren svarede hertil, at denne besparelsesmulighed skulle blive undersøgt.
Det udvalg, som fik sagen til behandling, indstillede i sin enstemmige betænkning lovforslaget til vedtagelse uforandret.
Mellem 2. og 3. behandling drøftede udvalget et enkelt spørgsmål, som man fra erhvervsside havde ønsket overvejet. Ordføreren udtalte herom ved 3. behandling:
„Det drejer sig om, at nogle få grossister ifølge den hidtil gældende lovgivning har haft adgang til selv at banderolere cigaretter og røgtobak. Med det foreliggende lovforslags vedtagelse falder denne adgang bort, idet dog de pågældende stadig kan lade fremstille de særmærker, de måtte ønske. Spørgsmålet var, om man kunne lade de pågældende grossister bevare den nævnte adgang. Der var imidlertid i udvalget enighed om, at dette ville passe meget dårligt ind i den nye lovs hele system med kontrol o. s. v., og den højtærede finansminister gav da tilsagn om, at der på grundlag af lovens dispensationsbestemmelser indrømmes de pågældende grossister en 3-årig overgangstid til afvikling. Derefter må det have sit forblivende med den nye lovgivnings bestemmelser."
Lovforslaget vedtoges enstemmigt, idet de 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.