Loven tilsigter at skaffe hjemmel for toldfrihed for forskellige effekter i tilfælde, hvor Danmark ved mellemfolkelig overenskomst er forpligtet til at yde toldfrihed, og at skaffe hjemmel for en mere effektiv kontrol med højt beskattede varer i Københavns frihavn. Samtidig har man foretaget nogle tiltrængte ændringer i toldlovens bestemmelser om toldfrihed for flyttegods og i toldlovens straffebestemmelser. Endvidere blev der under sagens behandling i folketinget indføjet en paragraf i loven, hvorefter toldbestyrelsen bemyndiges til at tillade toldfri indførsel af visse alkoholer, der anvendes til fremstilling af ikke toldbeskyttede varer, og til ligeledes at tillade toldfri indførsel af nærmere angivne varer, der kan anvendes til fremstilling af parfumeri- og toiletartikler, men som agtes udnyttet til andet formål, f. eks. til fremstilling af penicillin. I begge tilfælde drejer det sig om at fritage virksomheder indenfor den kemiske industri og medicinalindustrien for virkningerne af negativ beskyttelse.

§§ 3, 5, 6, 9, stk. 2, og 10 i loven er bortset fra mindre ændringer af samme indhold som § 2, nr. 1, 10, 13 og 14 samt § 3 i det af daværende finansminister Thorkil Kristensen den 6. maj 1952 i folketinget fremsatte lovforslag (årbog 1951-52, side 409).

I betænkningen fra det folketingsudvalg, der fik lovforslaget til behandling, udtaltes bl. a.:

„Udvalget har med finansministeren drøftet problemet om toldfrihed for entreprenørmateriel, da spørgsmålet har været drøftet i Nordisk Råds 3. session i mødet den 2. februar 1955, har ministeren henstillet, at spørgsmålet bliver gjort til genstand for behandling i toldkommissionen, hvilket udvalget kan tiltræde. Yderligere har udvalget modtaget en henvendelse angående negativ beskyttelse på glas til fremstilling af refleksanordninger, hvilken henvendelse udvalget er enedes om at tilsende toldkommissionen."

Med den foran nævnte tilføjelse vedtoges lovforslaget enstemmigt i folketinget, idet kommunisterne undlod at stemme.