Lovforslaget var næsten enslydende med det i grundskyldskommissionens betænkning stillede lovforslag, idet dog afløsningen ved en ændring af dettes § 14, stk. 1 og 2, foresloges gjort frivillig, ligesom der var tilføjet to nye paragraffer, nemlig § 19 om tilvejebringelse af midler til afløsningen og § 20 om skattenedsættelser.
Efter forslaget skulle herefter fuld grundskyld — bortset fra særlige lempelser i form af nedsættelse i overgangstiden — gennemføres ved, at alle ejendomme fremtidig skulle svare jordrenteafgift til staten efter samme mønster som de jordrentebrug, der siden 1919 er oprettet på jord i offentlig eje.
Denne jordrenteafgift foresloges fastsat til 4 pct. årlig af grundværdien efter den til enhver tid gældende vurdering til grundskyld. Grundværdien forudsattes ansat i alt væsentligt efter de samme regler som hidtil og svarende til jordens handelsværdi under hensyntagen til den allerede påhvilende grundskyld og øvrige offentlige byrder, idet det forudsattes, at der som hidtil fortsat skulle svares almindelig grundskyld til stat og kommune.
Da en ansættelse af jordens handelsværdi under hensyntagen til den påhvilende kommunale grundskyld medfører, at kommunernes ret til udskrivning af grundskyld kommer til at gå forud for statens ret til jordrenteafgift, foresloges der fastsat visse grænser for kommunernes adgang til forhøjelse af den kommunale grundskyld. Ved den nærmere fastsættelse af disse grænser forudsattes, at den kommunale ejendomsskyld gradvis afvikles, og at enhver kommune skal have ret til påligning af grundskyld i samme omfang og med samme del af beskatningen, som ligningen af grundskyld og ejendomsskyld tilsammen har haft hidtil, ligesom der til grund er lagt den betragtning, at kommunerne altid bør have ret til at dække deres udgifter til vej- og kloakvæsen og lignende opgaver, der har direkte betydning for grundværdien og er af vidt forskelligt omfang i de forskellige kommuner, og at der herudover bør være adgang til at udskrive grundskyld i et vist rimeligt omfang til den almindelige kommunale virksomhed iøvrigt, der mere indirekte er af betydning for grundværdien.
Formen for overgangen til fuld grundskyld er efter forslaget i første række bestemt af, at de umiddelbare skattemæssige forskydninger ved overgangen søges holdt indenfor en skatteomlægnings rimelige rammer, og at de formuemæssige virkninger heller ikke bliver større end foreneligt hermed. I denne forbindelse bemærkes, at skønt forslagsstillerne, efter hvad der anføres i bemærkningerne til lovforslaget, finder det naturligt, at den alm. grundskyldsafgift til staten forhøjes dels som kompensation for ejendomsskyldens afvikling og dels i erkendelse af, at der — trods andre beskatningsformers stærke udnyttelse — ikke siden 1937 er sket anden forøgelse af statsgrundskylden end den, der skyldes vurderingsniveauets stigning, har man dog ikke fundet anledning til at foreslå nogen forhøjelse af den egentlige grundskyldsafgift, idet man har fundet det mere praktisk blot at lade en del af jordrenteafgiften træde i stedet for den forhøjelse af statsgrundskylden, som ellers måtte findes påkrævet.
Man har ment, at den ene procent af jordrenteafgiften beregnet af grundværdien ved vurderingen i 1950 eller senere årsomvurderinger og den fulde jordrenteafgift af senere stigning i grundværdien vil kunne træde i stedet for en forøgelse af statsgrundskylden til lettelse af den øvrige beskatning, idet grundstigningsskylden samtidig indgår i jordrenteafgiften.
For denne del af jordrenteafgiften, der efter forslagsstillernes opfattelse kun repræsenterer henholdsvis en forhøjelse og en omlægning af allerede benyttede skatter, tænker man sig ikke præsteret nogen modydelse i form af en afløsningssum resp. nedsættelse af afgiften i gennemførelsesperioden.
For jordrenteafgiften herudover — nemlig de resterende 3 pct. af de foreslåede ialt 4 pct. — har man imidlertid ment, at særlige lempelser må være nødvendige ved gennemførelsen. Det er derfor foreslået, at der gives en nedsættelse i jordrenteafgiften på 3 pct. af grundværdien ved sidste vurdering før lovens ikrafttræden, der forudsættes at ske før 11. alm. vurdering.
Nedsættelsen omfatter ikke den afgiftspligtige grundstigning, hvoraf der i forvejen svares 4 pct. afgift i form af grundstigningsskyld, der fremtidig blot går ind som en del af jordrenteafgiften.
Denne nedsættelse skulle ifølge forslaget først ophøre ved udbetaling af en afløsningssum på 25 gange nedsættelsens beløb enten kontant eller i 4 pct.s obligationer til senere indfrielse indenfor det tidsrum på 30 år, der er anset for nødvendigt til afvikling af den samlede afløsningsforpligtelse, der herved pålægges staten, og som vil andrage et beløb på ca. 6 000 mill. kr.
For at muliggøre, at afløsningen såvidt muligt kan udbetales kontant, foresloges det, at midler hertil skaffedes ved en formueafgift, der pålignes i en overgangstid på 25 år, indenfor hvilket tidsrum det fornødne beløb antages at indkomme. Denne afgift foresloges ansat til 1 pct. årlig af al skattepligtig formue, bortset fra formuer på under 20 000 kr.
Med hensyn til provenuet af jordrenteafgiften var der stillet forslag om, at dette skulle anvendes til skattelettelse på andre områder, fortrinsvis med hensyn til told- og forbrugsafgifterne af hensyn til sænkningen af omkostnings- og prisniveauet.
Lovforslaget nåede på grund af det sene fremsættelsestidspunkt ikke at blive behandlet af folketinget inden samlingens afslutning.