L 142 Forslag til lov om folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af konventionen om Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO.

Samling: 1954-55
Status: Bortfaldet
Lovforslaget havde følgende ordlyd:

§ 1. Når 1. behandling af et af regeringen fremsat forslag til beslutning om Danmarks tiltrædelse af konventionen om Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO har fundet sted, nedsætter folketinget et udvalg af tinget til at afgive en udtalelse om regeringens forslag.

Udvalget kan fordre oplysninger meddelt af offentlige myndigheder mundtligt eller skriftligt. Det fastsætter selv form og varsel for personlig indkaldelse.

Udvalgets udtalelse skal indeholde en angivelse af, hvad konventionen går ud på, og hvilke synspunkter udvalget, eventuelt dets flertal og mindretal, anlægger med hensyn til, om Danmark bør tiltræde konventionen eller afslå at tiltræde.

Statsministeren drager omsorg for, at udtalelsen offentliggøres, og at de fornødne antal eksemplarer deraf sendes til samtlige kommunalbestyrelser i landet, der skal være pligtige til på den mest hensigtsmæssige måde at uddele udtalelsen til vælgerne.

§ 2. Tidligst 14 dage efter, at offentliggørelsen af udvalgets udtalelse har fundet sted, forelægges spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal tiltræde konventionen eller afslå at tiltræde den, til en folkeafstemning.

Dag og tid for afstemningen skal kundgøres i overensstemmelse med reglerne i § 30 i lov nr. 171 af 31. marts 1953.

Angående deltagelse i og gennemførelse af afstemningen gælder reglerne i samme lovs §§ 68-74.

§ 3. Efter at folkeafstemningen har fundet sted, tager folketinget beslutning om, hvorvidt konventionen skal tiltrædes, medmindre et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 pct. af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod tiltrædelse, i hvilket tilfælde regeringen meddeler NATO, at konventionen ikke kan ratificeres.

§ 4. Denne lov træder straks i kraft.

I bemærkningerne til lovforslaget udtaltes bl. a.:

„Lovforslagets vedtagelse betyder, at folketinget træffer bestemmelse om, at Danmarks tiltrædelse af aftalerne om Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO gøres til genstand for folkeafstemning, og at en sådan folkeafstemning må ske i henhold til særlig lov.

Lovforslaget fremsættes allerede nu i den hensigt, at det af hensyn til folketingets dagsorden kan komme til behandling på et i forhold til konventionens behandling naturligt tidspunkt.

Forslaget bygger på den opfattelse, at det er i nøje overensstemmelse med et grundprincip i vor nuværende forfatning, at en for vort folk så betydningsfuld beslutning forelægges det til standpunkttagen gennem en folkeafstemning. Det må i den foreliggende situation yderligere komme i betragtning, at stedfundne valg ikke har givet de danske vælgere lejlighed til at tage stilling til dette særlige spørgsmål, hvis besvarelse er af skæbnebestemmende rækkevidde, samt at de talrige folkelige tilkendegivelser vedrørende spørgsmålet, herunder krav om folkeafstemning, klart viser, at delingslinien mellem de forskellige meninger vedrørende spørgsmålet ikke følger den almindelige partideling blandt vælgerne, hvorfor et almindeligt valg til folketinget ikke vil kunne give et fuldgyldigt udtryk for folkets stilling til dette spørgsmål.

Ved lovforslagets udarbejdelse er fulgt de retningslinier for folkeafstemningens gennemførelse, som har fundet udtryk i lov af 30. september 1916 om folkeafstemning angående afståelse af de vestindiske øer til Amerikas Forenede Stater."

Lovforslaget fremsattes på forslagsstillernes vegne af Jørgen Jørgensen (Lejre), der gjorde gældende, at ansvaret for afgørelsen af en for befolkningen så livsvigtig sag som spørgsmålet om Danmarks tiltrædelse af Vesttysklands optagelse i NATO burde lægges ud på så bredt et grundlag som muligt. „Uanset om man er tilhænger eller modstander af Vesttysklands oprustning, og uanset hvilket politisk parti man tilhører, må alle være interesseret i, at afgørelsen, der træffes i folketinget i dette spørgsmål, hviler på så solidt et grundlag som overhovedet muligt."

Lovforslaget fandt dog hverken tilslutning hos regeringen eller hos et flertal i folketinget, der mente, at det påhvilede folketinget selv at tage ansvaret i denne sag.

I overensstemmelse hermed indstillede 15 medlemmer af det udvalg, der behandlede lovforslaget, dette til forkastelse, mens Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) indstillede det til vedtagelse og Viggo Starcke (DR) foreslog, at man i forslaget til folketingsbeslutning om Danmarks tiltrædelse af Vesttysklands optagelse i NATO optog en bestemmelse om afholdelse af folkeafstemning (jfr. iøvrigt omtalen af sidstnævnte sag side 517-523).

Ved lovforslagets 2. behandling forkastedes dets 2 første paragraffer med henholdsvis 135 og 136 stemmer mod 28 (RV, DK og DR), idet 3 medlemmer (de 2 grønlandske medlemmer og slesvigsk partis repræsentant) afholdt sig fra at stemme. Lovforslaget var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Poul Hansen (Kalundborg) (S), Thorkil Kristensen (V), Ole Bjørn Kraft (KF), Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV), Aksel Larsen (DKP) og Viggo Starcke (DR)