Lovforslaget var overensstemmende med et tidligere fra kommunistisk side fremsat forslag (årbog 1952-53, side 496).

Det henvistes efter 1. behandling til et folketingsudvalg, der ikke afgav betænkning.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte Petra Petersen (DK) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:

„Lovforslaget er jo ikke ukendt for tingets medlemmer, idet det ofte er fremsat her i tinget. I rigsdagssamlingen 1946-47 fremsatte kommunisterne for første gang forslaget, og vi fremsatte det dengang og fremsætter det i dag, sådan som det er udarbejdet af befolkningskommissionen af 1935, bortset fra ændringer, vi foretog i 1946-47, fordi prisniveauet var ændret, samt nogle ændrede ikrafttrædelses- og bortfaldsbestemmelser.

I de 8 år, der er gået, siden vi første gang fremsatte lovforslaget, er der yderligere sket en betydelig ændring af prisniveauet, og når vi i dag fremsætter lovforslaget uden at have foretaget en ajourføring af beløbene i § l, stk. 1, § 3, stk. 3, og § 11, stk. 3, er det ikke, fordi vi ikke mener, at såvel de kontante beløb som dagpengene bør ajourføres til 1955-niveauet. Det synes vi så absolut at de bør, men vi har dog ment, det var vigtigere her i tinget at få drøftet, hvordan vi kan nå til enighed om i lighed med andre lande at gennemføre en moderskabsydelse og sikre den vordende moder i hendes erhvervsarbejde.

Befolkningskommissionen opdelte lovforslaget i to afsnit. Det første afsnit omhandler moderskabsydelsen og går ud på at sikre den vordende moder den nødvendige hjælp ved selve fødslen og økonomisk støtte til det nødvendige udstyr til barnet, idet § 1, stk. 1 b, indeholder anvisning på hushjælp i 10 dage, medens § 1, stk. 1 a, c og d, indeholder bestemmelser om barnets tøj, seng, vogn og andre med en fødsel forbundne udgifter.

Det andet afsnit af lovforslaget er af største betydning i dag, da gifte kvinder i langt højere grad end tidligere deltager i opretholdelse af hjemmet. Dette indeholder bestemmelser om ret til svangerskabshvile med dagpenge og forbud mod opsigelse på grund af graviditet.

Lovforslagets § 6 siger således: „Kvinder, der deltager i erhvervsarbejde, må i de første 4 uger efter deres nedkomst ikke deltage i sådant arbejde, medmindre det ved lægeattest godtgøres, at det kan ske uden skade for hendes eller barnets sundhed". Og § 7 giver kvinderne ret til at opgive deres arbejde 8 uger før fødsel og at være fraværende 8 uger efter fødslen med delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ret til moderskabsydelse har kvinder, der er ubemidlede i folkeforsikringslovens forstand, og lovforslagets afsnit om arbejdende kvinders rettigheder og pligter i anledning af fødsel gælder kvinder, der deltager i erhvervsmæssigt arbejde udenfor deres eget hjem eller bedrift, og som har deres hovedvirksomhed ved det pågældende arbejde.

Det er i dag ottende gang, jeg på den kommunistiske gruppes vegne fremsætter dette lovforslag. Fra befolkningskommissionen i 1937 afgav sin betænkning, og til mit parti første gang fremsatte lovforslaget, gik der 10 år, og nu er der igen gået 8 år - det vil altså sige, at dette lovforslag, som er udarbejdet af befolkningskommissionen, er 18 år gammelt."

Ved lovforslagtes 1. behandling udtalte socialministeren bl. a.: „Som jeg ved tidligere lejligheder har fremhævet, er der i de forløbne år foregået en stadig udvikling i lovgivningen om hjælp til mødre og børn. Fra de senere år kan nævnes loven om mælkehjælp, ændringer i mødrehjælpsloven, de forbedrede regler om børnebidrag og loven om husmoderafløsning. Også i det sidste år er udviklingen fortsat. Ved den nye lov om arbejderbeskyttelse af 11. juni 1954 skete der således en udvidelse af den kreds af arbejdende kvinder, der omfattes af barselhvilebestemmelserne og dermed er berettigede til dagpenge efter folkeforsikringsloven. I foråret 1954 fremsatte regeringen forslag til en lov om børnetilskud, hvorefter alle fødende kvinder skal have ret til en moderskabsydelse svarende til børnetilskuddet for et år, d. v. s. henholdsvis 330, 300 og 270 kr. årlig i de tre kommunegrupper. Lovforslaget om børnetilskud er nu igen fremsat som et led i skattereformforslagene. Desuden agter regeringen i nærmeste fremtid at fremsætte forslag til lov om ændringer i mødrehjælpsloven i forbindelse med forslaget til en ny svangerskabslov.

En ikke ubetydelig del af den hjælp, som det foreliggende forslag omfatter, kan således ydes efter den gældende lovgivning og den, der er under forberedelse, men jeg er naturligvis klar over, at der er trang til yderligere forbedringer, og jeg vil fortsat være opmærksom på muligheden for at gennemføre sådanne reformer, efterhånden som de økonomiske forhold gør det muligt."

På forslag af Viola Nørløv (S) vedtoges det med 103 stemmer mod 6 (DK) at henvise lovforslaget til et udvalg på 17 medlemmer; 7 medlemmer (DR og de grønlandske medlemmer) afholdt sig fra at stemme.

Et af Petra Petersen fremsat forslag om at henvise lovforslaget til et udvalg på 21 medlemmer var dermed bortfaldet.