Lovforslaget må ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændringer af lov om folkeskolen (nærmest foregående sag). De to lovforslag tilsigter væsentlige ændringer i det nuværende skolevæsens opbygning for at afhjælpe en række mangler, som er påpeget fra forskellig side.

Om baggrunden for lovforslagene må i det hele henvises til disses bemærkninger og til det foran ved omtalen af nævnte lovforslag vedrørende folkeskolen anførte. Der er dér gjort rede for den nugældende skoleordning og for de mangler, som lovforslagene tilsigter at afhjælpe, ligesom det forberedende arbejde med udformningen af lovforslagene er omtalt.

Som dér nævnt hviler lovforslagene på udkast, som flertallet i et i november måned 1954 nedsat udvalg har samlet sig om. Et mindretal i udvalget har ikke kunnet tiltræde forslagene som helhed og har fremsat forslag til affattelse af de indledende bestemmelser i de to lovforslag (optrykt som bilag til lovforslaget vedrørende folkeskoleloven).

Efter de af flertallet tiltrådte 2 lovforslag skal den fremtidige ordning i hovedtræk gå ud på følgende: Skolevæsenet skal såvel i by som på land opbygges med en 5-årig grundskole og en 3-årig hovedskole, dog at man de steder på landet, hvor der ikke er børn nok til oprettelse af en klasse for hver årgang, må lade skolen have et efter børnetallet afpasset antal klasser. Undervisningspligten skal fra skoleåret 1965-66 overalt strække sig over 8 år i stedet for som nu over 7 år, således at undervisningspligten dækker samme tidsrum som grundskolen og hovedskolen tilsammen. Hovedskolen skal ved de kommunale skolevæsener efter de stedlige ønsker og behov deles i een eller flere praktiske og en boglig (teoretisk) linie. Det, at den 3-årige hovedskole skal træde i stedet for den hidtidige 4-årige mellemskole, bevirker, at den hidtidige 4. mellemskoleklasse bliver en del af realafdelingen og gymnasieafdelingen, således at realafdelingen bliver 2-årig og gymnasieafdelingen 4-årig. For det 4-årige gymnasiums vedkommende tænker man sig, at liniedelingen først skal finde sted efter udgangen af 1. klasse, dog at undervisningen i samtlige 4 klasser skal danne en organisk helhed. Adgangen til realafdelingen og gymnasieafdelingen skal finde sted på grundlag af gennemgang af den boglige linie og aflagt hovedskoleprøve herfra, idet realafdeling og gymnasieafdeling skal være det naturlige mål for de på den boglige linie underviste elever på samme måde, som de faglige ungdomsskoler bliver det naturlige mål for eleverne på de praktiske linier. Mens realeksamen og studentereksamen bliver opretholdt som egentlige eksaminer, skal den afsluttende prøve fra hovedskolen — ligeledes bl. a. under hensyn til ønsket om at skabe balance mellem de forskellige linier — i det væsentlige være af samme form og omfang på alle hovedskolens linier, og den får således for den boglige linies vedkommende et afsvækket eksamenspræg i forhold til den nuværende mellemskoleeksamen.

For gymnasieskolernes vedkommende må det påregnes, at nærværende lovforslag vil nødvendiggøre visse merudgifter til lokaler og lærerkræfter, men nogen beregning af forslagets finansielle virkning kan ikke foretages på nuværende tidspunkt. Det bemærkes herved, at gennemførelsen af nyordningen sker gradvis, således at der oprettes een klasse ad gangen.

Den foreslåede gymnasielov skal afløse lov nr. 62 af 24. april 1903 om højere almenskoler m. v. Man har valgt betegnelsen „gymnasieskoler" i stedet for „højere almenskoler", idet lovforslaget kun omfatter gymnasieskoler, mens bestemmelserne om hovedskoler og realafdelinger (som afløser de hidtidige mellemskoler og realklasser), herunder de til gymnasieskolen knyttede, nu må søges i forslaget til lov om ændringer af folkeskoleloven, hvortil nærværende lovforslag henviser.

Lovforslaget omhandler såvel de statslige som de kommunale og private gymnasieskoler, medmindre der udtrykkeligt i den pågældende lovbestemmelse står, at den kun skal gælde enten for statsskolerne eller for de kommunale og private skoler.

I nedenstående bemærkninger om lovforslagets indhold vil de væsentligste ændringer i forhold til den nugældende ordning blive omtalt.

I kap. I. (§§ 1-2). Om skolernes indretning og formål i almindelighed fastslås gymnasieskolens ordning og målet for undervisningen i dens forskellige afdelinger. I stedet for almenskolelovens 4-årige mellemskole, 1-årige realklasse og 3-årige gymnasieafdeling træder den 3-årige hovedskole, den 2-årige realafdeling og den 4-årige gymnasieafdeling.

Et mindretal i det ovennævnte udvalg (repræsentanterne for Danmarks Lærerforening og for de københavnske lærerorganisationer) går ind for, at gymnasierne ikke bør have nogen realafdeling, idet det efter deres mening må anses for naturligst, at realeksamen henlægges udelukkende til folkeskolen og betragtes som dennes afsluttende eksamen, så at alene studentereksamen bliver gymnasieskolernes afsluttende eksamen; kun hvor ganske særlige forhold taler derfor, skal ministeren kunne give tilladelse til, at der oprettes realafdeling ved et gymnasium. Mindretallet har endvidere til støtte for sin indstilling peget på det uheldige i, at et gymnasiums realafdeling kan trække landdistrikternes elever til sig til skade for udviklingen af lokale realskoler.

Ministeriet mener imidlertid, at der som hidtil bør være mulighed for, at en gymnasieskole kan have realafdeling, så at elever, som — efter at have gennemgået gymnasiets hovedskole — ikke bliver optaget i gymnasieafdelingen, kan gå ind i realafdelingen på deres egen skole og tage en realeksamen derfra, ligesom det for elevers overgang fra gymnasieafdelingen til realafdelingen og omvendt er af betydning, at der findes en realafdeling ved skolen, så at skoleskifte i en sådan situation kan undgås.

I § 2 bestemmes, at gymnasieskolens hovedskole bygger på folkeskolens 5-årige grundskole, og at den gennem 3 eet-årige klasser giver sine elever en for det givne alderstrin egnet undervisning, der fører frem til en passende afslutning og for de elever, der ønslcer det, slutter med en prøve (hovedskoleprøven).

Realafdelingen bygger på hovedskolen og giver gennem 2 eet-årige klasser sine elever en fortsat almendannende undervisning, der slutter med en prøve (realeksamen).

Gymnasieafdelingen bygger på hovedskolen og giver gennem 4 eet-årige klasser sine elever en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Undervisningen gives fra 2. gymnasieklasse på delvis forskellige linier, som benævnes efter de undervisningsfag, der giver hver enkelt linie dens særpræg.

Eleverne i 1. gymnasieklasse vil i alder blive svarende til elever i den nuværende 4. mellemskoleklasse, og det er derfor anset for rigtigst, at det første gymnasieår bliver et skoleår uden liniedeling, i hvilket skolen og eleverne selv kan få lejlighed til at gøre deres erfaringer med hensyn til, hvilken speciel gymnasielinie eleverne egner sig bedst for.

Mens den nugældende almenskolelov kun omtaler tre forskellige gymnasielinier, nemlig den klassisk-sproglige, den ny-sproglige og den matematisk-naturvidenskabelige, vil der efter lovforslaget være adgang til også at indføre andre gymnasielinier end de hidtil kendte.

Kap. II (§§ 3-5) omhandler undervisningens indhold i almindelighed og henviser i § 3, forsåvidt angår hovedskolen og realafdelingen, til de i forslag til lov om ændringer i folkeskoleloven indeholdte regler herom.

I gymnasieafdelingen skal der ifølge § 4 — fra 2. gymnasieklasse med forskel efter de forskellige linier — gives undervisning i religion, dansk (med norsk og svensk), engelsk, tysk, fransk, latin, græsk, oldtidskundskab, historie, geografi, biologifysiologi, fysik og kemi, regning, matematik, legemsøvelser og musik.

Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om de enkelte fags indhold, omfang og placering på de forshellige linier, ligesom der efter nærmere af ministeren fastsatte regler skal kunne gives undervisning i andre fag.

Man har fundet det rigtigst ikke i selve loven at give bindende forskrifter om de enkelte fags indhold, omfang og placering på de forskellige linier, men at overlade dette til undervisningsministerens nærmere bestemmelse, så at en tilpasning efter skiftende tiders behov derved lettes. I en som bilag til lovforslaget gengivet skitsemæssig timeplan for gymnasieafdelingen forudsættes undervisningen i 2.-4. gymnasieklasse i det væsentlige at svare til undervisningen i de nuværende 3 gymnasieklasser, mens undervisningen i den nye 1. gymnasieklasse i hovedsagen svarer til den nuværende 4. mellemskoleklasses, dog med noget større koncentration om sprog og matematik, jfr. nærmere bemærkningerne til timeplanen.

§ 5 giver regler om fritagelse for religionsundervisning m. m., der stort set svarer til de nugældende regler herom.

I kap. III (§§ 6-9) om prøver og vidnesbyrd henvises der i § 6 med hensyn til afholdelse af hovedskoleprøven og realeksamen til folkeskolelovens bestemmelser, således som de påtænkes ændret ved det tidligere nævnte lovforslag. De i §§ 7-9 fastsatte regler om afholdelse af studentereksamen svarer i det store og hele til de gældende bestemmelser herom.

I kap. IV (§§ 10-14) om elevers optagelse gives der regler, som for en stor del svarer til de nu gældende, idet dog aldersbetingelserne er tilpasset efter den nye ordning. Om optagelse i hovedskolen og realafdelingen henvises til reglerne i folkeskoleloven, som de er foreslået affattet i lovforslaget om ændringer af folkeskoleloven.

For at kunne optages i 1. gymnasieklasse må ifølge § 14 eleverne have aflagt afgangsprøven fra hovedskolens boglige linie og iøvrigt være i besiddelse af en sådan modenhed og kundskabsfylde, at det kan forventes, at de på tilfredsstillende måde han følge undervisningen i gymnasieafdelingen og bestå studentereksamen fire år efter optagelsen.

Som grundlag for bedømmelsen af, om sidstnævnte optagelsesbetingelser er til stede, tjener resultatet af elevernes afgangsprøve fra hovedskolen og udtalelser fra de lærere, der har undervist dem. Som supplement til det således foreliggende grundlag for elevers optagelse kan der i særlige tilfælde foretages en yderligere bedømmelse af deres forudsætninger.

Skolen vil kunne optage elever, der har bestået realeksamen, i 2. gymnasieklasse.

Iøvrigt må elever for at blive optaget i gymnasieafdelingen senere end fra 1. gymnasieklasses begyndelse bestå en prøve, der godtgør, at de i modenhed og kundskaber står på lige trin med den klasses elever, i hvilken de ønskes optaget.

Ministeren kan i særlige tilfælde meddele undtagelser fra foranstående regler, herunder også med hensyn til optagelse i 1. gymnasieklasse af elever, der ikke har aflagt afgangsprøven fra hovedskolens boglige linie.

Efter kap. V (§ 15) om undervisningstiden må den ugentlige skoletid som regel ikke overstige 36 undervisningstimer på 50 minutter eller et dertil svarende antal timer af kortere varighed.

Kap. VI. (§§ 16-23). Andre bestemmelser.

Ifølge § 16 skal bestået skoleembedseksamen, magisterkonferens eller en dermed ligestillet embedseksamen være en ufravigelig betingelse for adgang til embeder som adjunkt, lektor eller rektor ved gymnasieskoler, såvel statslige som kommunale og private, mens der efter de gældende regler er mulighed for at fravige denne betingelse.

§§ 17-21, der bl. a. indeholder bestemmelser om skolernes ret til at afholde eksaminer, om privatister, om tilsyn med gymnasieskoler o. lign. og om forsøgsarbejde, er nærmest af ajourførende karakter. Bestemmelsen om tilsynet er dog ny, men er fundet rimelig, da lov om uddannelse af lærere til folkeskolen m. fl. love indeholder tilsvarende bestemmelser.

I §22 gives der en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte de nærmere gennemførelsesbestemmelser for loven; særlige hovedområder er specielt nævnt.

I § 23 bestemmes det, at loven foreløbig ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Der findes ikke her gymnasieskoler, men skulle der blive oprettet sådanne, kan loven ved kgl. anordning bringes til anvendelse på disse områder med de af disses særlige forhold følgende ændringer.

løvrigt indeholder paragraffen en række ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, som bl. a. medfører, at studentereksamen efter den nugældende ordning vil blive afholdt sidste gang i skoleåret 1963-64.

Lovforslaget fremsattes på et så sent tidspunkt af samlingen, at det ikke nåede at blive behandlet i tinget, men ministeren agtede at genfremsætte det i efteråret 1955.