Lovforslaget må ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om gymnasieskoler (nærmest efterfølgende sag) og tilsigter i forbindelse med dette gennemførelse af væsentlige ændringer i skolevæsenets opbygning.

Den nuværende skoleordning er, efter hvad undervisningsministeren anførte i sin fremsættelsestale, fastsat i almenskoleloven af 1903 og folkeskoleloven af 1937. Ved almenskoleloven indførtes den gældende ordning for eksamensmellemskolen, realklassen og gymnasiet, hvorefter eksamensmellemskolen er 4-årig, realklassen 1-årig og gymnasiet 3-årigt. Almenskoleloven gælder i første række for statens gymnasieskoler, men åbnede også mulighed for oprettelse af kommunale og private eksamensmellemskoler. Ved folkeskoleloven af 1937 blev de kommunale eksamensmellemskoler en del af folkeskolen, og samtidig blev det fastsat, at hvis der ved en kommunes skolevæsen findes en eksamensmellemskole, skal der ved kommunens skolevæsen også være en eksamensfri mellemskole. Også den eksamensfri mellemskole er 4-årig, men kommunerne har kun pligt til at oprette 4. klasse i den eksamensfri mellemskole, når der melder sig mindst 10 elever til optagelse i klassen.

Med hensyn til den nærmere opbygning af folkeskolen fastsætter folkeskoleloven forskellige regler for købstæderne og for landkommunerne.

I købstæder kan folkeskolen bestå af en 4-årig grundskole og en 3-årig hovedskole. Denne form er dog nu meget sjælden. Den anden mulighed, loven nævner, er 4-årige grundskoler og 4-årige mellemskoler, således at der enten er eksamensfri mellemskole alene eller både eksamensmellemskole og eksamensfri mellemskole. I København er grundskolen 5-årig, og loven tillader denne form benyttet i kommuner, der har købstadordnet mellemskole. Efterhånden er adskillige — navnlig større — kommuner gået over til denne ordning.

På landet kan folkeskolen ordnes som en købstadskole, men dette forudsætter et ret stort børnetal. løvrigt er lovens ordning den, at skolen på landet består af et efter børnetallet afpasset antal klasser, og er der børn nok til mindst 4 klasser indenfor de 7 årgange, sam undervisningspligten omfatter, deles landsbyskolen i en 3-årig forskole og en 4-årig hovedskole. Til den landsbyordnede skole kan der ikke knyttes eksamensklasser, men ved folkeskoleloven af 1937 blev der tilvejebragt hjemmel for at knytte kursus, der forbereder til almindelig forberedelseseksamen („præliminæreksamen"), til landsbyskolen. Samtidig blev der som en svag parallel til øverste klasse i købstadskolens nye eksamensfri mellemskoleafdeling givet mulighed for oprettelse af en fortsættelsesklasse ved landsbyordnede skoler.

Oprettelsen af eksamensmellemskolen i 1903 imødekom stærke krav om lige adgang til en udvidet almen undervisning og mulighed for fri opstigning fra folkeskole gennem mellemskole og gymnasium til afsluttende embedseksamen. Den fik da også en stor søgning, som imidlertid bevirkede, at der opstod et væsentligt frafald blandt eleverne ved den undervisningspligtige alders ophør. Samtidig medførte den en vis deklassering af folkeskolens eksamensfri afdeling.

Som et modtræk mod denne udvikling indførtes flere steder en 8. klasse og den eksamensfri mellemskole oprettedes, samtidig med at eksamensmellemskolen i 1937 blev en del af folkeskolen, idet man ønskede at sidestille de to skoleformer.

Dette er ikke lykkedes, idet eksamensmellemskolens tilgang har været stadigt stigende; og frafaldet af elever i den eksamensfri mellemskole har vist sig langt alvorligere end i eksamensmellemskolen. Den uheldige følge af det store frafald både i eksamensmellemskolen og i den eksamensfri mellemskole er, at et stort antal børn går ud af skolen uden at have fået den afrunding af undervisningen, som i begge skoleafdelinger kun nås i de sidste klasser. En effektiv afhjælpning af denne ulempe er påtrængende nødvendig.

En anden alvorlig mangel ved den nuværende skoleordning er, at den ikke giver børn i byen og børn på landet de samme muligheder. Der er hos landbefolkningen et stærkt ønske om, at landsbyskolens børn såvidt muligt får adgang til at få en afsluttende eksamen med bevarelse af tilknytningen til deres hidtidige skole og de hjemlige forhold. De forholdsvis strenge krav, som kursusvejen stiller, bevirker imidlertid ofte, at børnene flyttes til den nærmeste eksamensskole. Der må derfor siges at være et stærkt behov for at give landsbyskolen mulighed for at få en virkelig eksamensskole- (realskole-) overbygning, ligesom det af hensyn til det kommende skolebyggeri er af afgørende betydning, at der hurtigt skabes klarhed over en sådan ordnings udformning.

Blandt de uheldige sider ved den nuværende skoleordning må endvidere nævnes optagelsesprøven til eksamensmellemskolen og dennes afsluttende prøve, mellemskoleeksamen, som begge synes for eksamensprægede i forhold til børnenes alder.

De vigtigste spørgsmål med hensyn til en ændret ordning af den danske skole er således at finde frem til, hvordan man kan skabe balance mellem de to nuværende skoleafdelinger, eksamensskolen og den eksamensfri skole, og hvordan man kan tilvejebringe lige muligheder for børn i byskolen og børn i skolen på landet. I forbindelse med disse spørgsmål må der søges en løsning på problemerne omkring den nuværende optagelsesprøve til eksamensmellemskolen og denne skoleafdelings afslutning samt på spørgsmålet om undervisningspligtens varighed.

I oktober 1949 blev der på initiativ af hovedbestyrelsen for Danmarks Lærerforening nedsat et fællesudvalg med repræsentanter for de danske lærerorganisationer med den hovedopgave at drøfte den eksamensfri mellemskoles og landsbyskolens muligheder. Udvalget fik desuden den opgave at drøfte skolens rette struktur indenfor en delt skole. Dette fællesudvalg afgav i maj 1952 en af alle udvalgets medlemmer tiltrådt betænkning.

I november 1954 afholdtes efter indbydelse fra undervisningsministeren et rundbordsmøde mellem repræsentanter for lærerorganisationerne og enkelte andre skoleinteresserede kredse til drøftelse af et konkret forslag, som byggede på ovennævnte betænkning, men rakte videre på flere punkter.

Drøftelserne ved rundbordsmødet førte til nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for lærerorganisationerne, Foreningen „Hjem og skole" og for Landsforeningen af skolekommissioner og skolenævn.

Udvalget søgte under sit arbejde bl. a. kontakt med en række sagkyndige og med repræsentanter for de større erhvervsorganisationer, det sidste udfra den betragtning, at udformningen af de praktiske linier måtte tillægges stor betydning. Dette resulterede i oprettelsen af et Erhvervenes skoleråd til fremme af forbindelsen mellem den almene skole og erhvervene.

Udvalgets arbejde resulterede i, at et flertal i udvalget stillede forslag om en række ændringer af skoleordningen, mens et mindretal bestående af repræsentanter for Foreningen „Hjem og skole" og for Landsforeningen af skolekommissioner og skolenævn ikke kunne tiltræde disse forslag som helhed. Dette mindretal har stillet forslag til affattelse af de indledende bestemmelser i lovforslagene (optrykt som bilag til nærværende lovforslag).

De to lovforslag svarer stort set til udvalgets flertalsforslag og går i hovedsagen ud på, at grundskolen fremtidig skal være 5-årig. Efter grundskolen skal følge en 3-årig skoleafdeling, der benævnes hovedskolen. Undervisningspligten udvides om 10 år fra 7 til 8 år, således at grundskolen og hovedskolen derefter tilsammen vil have samme varighed som undervisningspligten. En fortsat skoleundervisning efter hovedskolen og udover den undervisningspligtige alder skal finde sted i en 2-årig realafdeling, der afsluttes med realeksamen og indgår som en del af folkeskolen, eller i et 4-årigt gymnasium, der afsluttes med studentereksamen. Ordningen med 5-årig grundskole + 3-årig hovedskole skal ikke blot gælde for købstadkommuner, men også for landkommuner, hvis der er børn nok til oprettelse af en klasse for hver årgang.

I det følgende er de væsentligste ændringer i lov om folkeskolen omtalt, idet der iøvrigt må henvises til lovforslaget og dettes fyldige bemærkninger.

§ 1 indeholder en ændret affattelse af bestemmelsen om folkeskolens område som en følge af de nye bestemmelser om skolens opbygning.

§ 2 har følgende ordlyd:

„Lovens § 2 affattes således:

"Folkeskolen består af en 5-årig grundskole og en 3-årig hovedskole. Folkeskolen på landet og i købstædernes landdistrikter kan, hvis der ikke er oprettet en klasse for hver årgang, være en 8-årig skole med et efter børnetallet afpasset antal klasser (i det følgende betegnet udelt skole). Indtil undervisningspligtens udvidelse til det 15. år, jfr. § 43, stk. 2, har kommunerne dog kun pligt til at indrette undervisning for det 8. skoleår, når der melder sig mindst 10 elever til denne undervisning.

Hovedskolens undervisning meddeles på forskellige linier under hensyntagen til børnenes evner, anlæg og interesser i praktisk og boglig henseende. Hvor elevtallet ikke er tilstrækkeligt til en egentlig liniedeling, søges grundlaget herfor tilvejebragt ved centralisering, jfr. stk. 5, eller liniedelingens mål søges nået gennem differentieret undervisning indenfor klasserne.

Til den 8-årige folkeskole kan der knyttes klasser, der giver en 2-årig forberedelse til realeksamen, jfr. § 19 a.

For børn, der ikke kan følge den almindelige undervisning, skal der, hvis forholdene tillader det, oprettes en særskilt undervisning (særklasser, tunghøreklasser o. lign.).

Skoler eller dele af skoler kan som centralskoler være fælles for flere skoledistrikter eller flere kommuner.

En folkeskole på landet, der omfatter grundskole og hovedskole og realklasser eller hovedskole og realklasser, er undergivet de for købstadskoler gældende regler med hensyn til skolens ledelse og lærerlønningerne. Andre folkeskoler på landet kan ved bestemmelse på skoleplanen ordnes som købstad- skole og er i så fald underkastet de for købstadskolen gældende regler med hensyn til skolens ledelse og lærerlønningerne. ""

Stk. 1 fastslår, at folkeskolen principielt har samme form i by som på land, så at folkeskolen på landet kun afviger herfra, når børnetallet ikke er tilstrækkelig stort til at gennemføre den foreslåede normalform, og hvor dette heller ikke opnås gennem sammenlægning af skoledistrikter eller på interkommunal basis.

Den i stk. 2 omtalte liniedeling var et af de punkter, som det ovennævnte udvalgsmindretal ikke kunne tiltræde, idet det ønskede, at en eventuel differentieret undervisning skulle finde sted indenfor klasserne, også hvor elevtallet er tilstrækkeligt til en egentlig liniedeling.

Ministeren lagde ved fremsættelsen stærk vægt på den i stk. 5 nævnte centralisering og på mellemkommunalt samarbejde som midler til et forbedret undervisningsvæsen på landet og påpegede, at lovforslaget efter sin formulering gav så vide rammer for en centralisering, at næsten enhver form var mulig.

Ved affattelsen af paragraffen er den nugældende bestemmelse om fortsættelsesklasse og om forberedende kursus udeladt.

§ 3 fastlægger området for en kommunal gymnasieskole til en 3-årig hovedskole, alene omfattende den boglige linie, et gymnasium efter gymnasieskoleloven (se den følgende sag) og eventuelt 2 et-årige realklasser.

Danmarks Lærerforening samt de københavnske lærerorganisationer havde ønsket, at realafdelingen ikke skulle være et normalt led i en gymnasieskole.

§§ 4-7 er nærmest af redaktionel og ajourførende karakter.

§ 8 har følgende indhold:

„Efter lovens § 11, stk. 2, tilføjes følgende:

„Fordelingen af børnene på hovedskolens forrskellige linier og fordelingen af børnene til differentieret undervisning indenfor klasserne i skoler, hvor børnetallet ikke er tilstrækkeligt til en egentlig liniedeling, sker på grundlag af skolens skøn over det enkelte barns egnethed og under hensyntagen til forældrenes ønsker. Skolens skøn baseres dels på dens almindelige indtryk af barnets anlæg og daglige skolearbejde, dels på resultaterne af skriftlige prøver i dansk og regning, der afholdes i 5. grundskoleklasse — for udelte skoler normalt i det 5. skoleår — og omfatter samtlige børn. De nærmere regler fastsættes af undervisningsministeren.

Der skal være adgang til overflytning Ira en al hovedskolens linier til en anden efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler, og kommunerne kan oprette særlige et-årige klasser for elever, der efter at have gennemgået 3. hovedskoleklasse på de praktiske linier, jfr. § 22 b, stk. 3, ønsker adgang til realafdelingen.""

Danmarks Lærerforening og de københavnske lærerforeninger havde ønsket nærmere regler for den i stk. 4 omhandlede overflytning optaget i loven. Det fandtes imidlertid rettest at fastsætte sådanne i en kommende ministeriel bekendtgørelse.

§ 9 ændrer lovens § 12 om deling af klasser. Med en enkelt udvidelse svarer reglerne i realiteten til den nugældende ordning. Danmarks Lærerforening og de københavnske lærerforeninger har fremsat særlige ønsker på dette punkt og med hensyn til de gældende regler om gennemsnitsklassekvotienter.

§ 15 indeholder en ændret affattelse af lovens § 19.

I stk. 1 er optaget en angivelse af de lag, der skal undervises i på enhver af hovedskolens linier. Fagrækken er i det væsentlige svarende til den nugældende. Der er derhos optaget en bestemmelse om, at andre fag end de nævnte kan optages på undervisningsplanen med undervisningsministerens tilladelse. Sådanne tilladelser tænkes normalt givet generelt, f. eks. i tilfælde, hvor udviklingen måtte have gjort optagelse af undervisning i et nyt fag ønskelig, eller i forbindelse med udstedelsen af vejledende regler med hensyn til hovedskolens liniedeling. Der er herved alene tænkt på almene fag, som falder indenfor folkeskolens opgave og ikke på fag, der henhører under faglige skoler.

Stk. 2 er sålydende:

„I fag, hvor det naturligt kan ske, skal undervisningen afpasses under hensyntagen til børnenes fremtidige virksomhed i det praktiske liv og deres fortsatte uddannelse. Denne afpasning af undervisningen foretages ved en hel eller delvis liniedeling eller en hertil svarende differentiering af undervisningen indenfor klasserne."

Ved formuleringen har man ønsket at give anvisning på, at hovedskolens undervisning skal pege hen mod de efterfølgende ungdomsskoleformer såsom efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsfaglige ungdomsskoler, husholdningsskoler samt realskoler og gymnasieskoler. Endvidere anføres det om denne målsættende afpasning af undervisningen, at den foretages ved en hel eller delvis liniedeling eller ved en hertil svarende differentiering af undervisningen indenfor klasserne.

Endelig fastsættes det i stk. 3, at hovedskolens linier oprettes efter de stedlige ønsker og behov. Den nærmere ordning hvert enkelt sted må således bero på det lokale initiativ, men man venter, at det normale vil være, at der oprettes en — ved større skolevæsener flere — praktisk(e) linie(r) og en boglig linie. På den boglige linie, der er den normale adgangsvej til realafdelingen og til gymnasiet, er fagene engelsk, tysk, matematik og naturlære gjort obligatoriske. Hvis der ved en skole oprettes mere end een praktisk linie, kan man eksempelvis tænke sig en linie, der peger hen mod de tekniske skoler og håndværk eller industri, en linie, der peger hen mod handelsskolerne og virksomhed i handelen eller kontorbeskæftigelse, en linie, der peger hen imod de landbrugsfaglige ungdomsskoler og landbrugserhvervet, og en linie, der peger hen mod husholdningsskoler og husligt erhverv eller huslig virksomhed. Det er tanken at lade alle børn deltage i undervisning i eet fremmedsprog i 1. hovedskoleklasse, mens en fortsat sprogundervisning i de følgende klasser på hovedskolens praktiske linier kun skal omfatte børn, der har vist sig at kunne have udbytte af denne undervisning, og hvis forældre ønsker deres deltagelse i denne.

Om muligheden for liniedelingens praktiske gennemførlighed henvises til lovforslagets bemærkninger og de som bilag optrykte skitsemæssige eksempler på timeplaner.

I overensstemmelse med forslaget om, at realafdelingen som en 2-årig skoleafdeling indlemmes i folkeskolen, indeholder § 16 forslag om indføjelse i folkeskoleloven af et af 3 paragraffer — betegnet 19 a, b og c — bestående nyt underafsnit, hvis regler svarer til de om den nuværende realklasse i almenskoleloven fastsatte regler med de ændringer, der følger af, at den nye realafdeling skal bygge på hovedskolens boglige linie, mens den nuværende et-årige realklasse bygger på den 4-årige eksamensmellemskole.

De foreslåede bestemmelser om realafdelingen giver nærmere regler for optagelsesbetingelser, timetal, undervisningsfag m. m.

§ 17 indeholder bl. a. ændringer i timetal for skoler på landet væsentligst som følge af den foreslåede udvidelse af undervisningspligten fra 7 til 8 år.

§ 19 indføjer efter lovens § 22 et nyt underafsnit 4 om folkeskolens prøver, bestående af §§ 22 a-22 c.

Den foreslåede § 22 a indeholder nogle almindelige bestemmelser, som med en enkelt udvidelse' om skolers pligt til på forlangende at meddele vidnesbyrd om udgående elevers modenhed, kundskaber m. m. svarer til den gældende lov.

I den foreslåede § 22 b findes reglerne om hovedskolens afgangsprøve, hovedskoleprøven, som alle elever, der har gennemgået enten 3. hovedskoleklasse eller det tilsvarende trin i en udelt skole, skal have adgang til.

På den boglige linie omfatter hovedskoleprøven skriftlig dansk og regning med matematik samt 3 af skolen valgte mundtlige fag, hvoraf det ene skal være et fremmedsprog. Der kan ikke holdes prøve i kristendomskundskab og sang.

På praktiske linier omfatter hovedskoleprøven skrivning, skriftlig dansk og regning samt et af skolen valgt for vedkommende linie særegent mundtligt eller praktisk fag. Der kan ikke holdes prøve i kristendomskundskab og sang. De elever, der ønsker det, skal have adgang til at aflægge tillægsprøve i et fremmedsprog.

Man har gennem disse regler tilstræbt en såvidt muligt ensartet afslutning af hovedskolen, uanset hvilken linie det drejer sig om. De forholdsvis små forskelligheder, som man har fundet nødvendige, er begrundet i hensynene til den fortsatte uddannelse, som henholdsvis de praktiske linier og den boglige linie peger henimod. For den boglige linies vedkommende er der i forhold til den nuværende eksamensmellemskoles afslutning tale om en meget væsentlig reduktion af eksamenspræget, mens det for de praktiske liniers vedkommende er noget nyt, at der, om ønskes, gives adgang til afslutning af skolegangen med en prøve, for hvilken der udstedes bevis. Ved at fastlægge denne prøves omfang til helt elementære fag mener man imidlertid at imødekomme et væsentligt behov både fra elevers og forældres side og fra erhvervenes side. Man anser derhos forslaget for nødvendigt som led i bestræbelserne for at skabe den lige anseelse for hovedskolens forskellige linier, som det ikke er lykkedes at skabe for den eksamensfri mellemskole sammenlignet med eksamensmellemskolen.

For hovedskoleprøven udstedes der bevis med angivelse af skolens bedømmelse af vedkommende elevs præstationer i de enkelte fag ved prøven og af hans arbejde i disse fag i årets løb. Bedømmelsen udtrykkes for hvert fag i ord. Der angives ingen gennemsnitskarakter eller hovedkarakter.

Som § 22 c har man optaget reglerne om realeksamen. Disse regler svarer hovedsagelig til almenskolelovens regler om den nuværende realeksamen, men som noget nyt er der også for realeksamens vedkommende foreslået en vis begrænsning af mundtlig eksamen i lighed med, hvad der nu er gældende for mellemskoleeksamen og studentereksamen.

Endvidere skal spørgsmål ved den mundtlige eksamen stilles af vedkommende lærere, og det er tanken, at gennemsnits- eller hovedkarakter ikke fremtidig skal angives på eksamensbeviserne, der alene skal vise karaktererne for de enkelte fag.

De i §§ 20-23 indeholdte ændringer er nærmest af redaktionel og ajourførende art.

I §§ 24-32 er optaget regler om folkeskolen i København, der stort set svarer til lovforslagets bestemmelser om folkeskolen i almindelighed.

Ved § 34 gives der lovens § 43 en ny affattelse, hvorved undervisningspligten udvides fra 7 til 8 år, begyndende med børn, der ved skoleårets begyndelse er fyldt 7 år, og sluttende med børn, der ved udgangen af et skoleår er fyldt 15 år.

I en overgangsperiode på 10 år, nemlig til og med skoleåret 1964—65, ophører undervisningspligten dog som hidtil med udgangen af et skoleår for de børn, der på dette tidspunkt er fyldt 14 år.

Reglerne om optagelse af børn før det fyldte 7. år ændres således, at børn fremtidig tidligst vil kunne optages i skolen fra begyndelsen af det skoleår, inden hvis begyndelse de har nået en alder af 6 år og 6 måneder. Aldersspredningen i et-årige klasser vil herved blive reduceret fra 2 år til 1 1/2 år, og undervisningspligten vil for alle børn vare 8 år, mens den nu er 7 år i visse tilfælde og 8 år i andre.

§§ 35-47 er nærmest af redaktionel eller ajourførende karakter og søger bl. a. på flere punkter at tilpasse gældende bestemmelser efter den nu foreslåede ændring af folkeskolens opbygning.

§ 48 indeholder i stk. 1 ikrafttrædelsesreglerne, og det foreslås, at den på en 5-årig grundskole hvilende 1. hovedskoleklasse og det tilsvarende trin i udelte skoler på landet senest skal oprettes fra begyndelsen af skoleåret 1958-59. Når man ikke har ment at kunne foreslå et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt, beror dette på, at der må kræves nogen tid til at forberede overgangen til den foreslåede nyordning. For de kommuner, hvor grundskolen nu er 4-årig, må 4. grundskoleklasse i skoleåret 1957-58 oprykkes som 5. grundskoleklasse i 1958-59, således at 1. hovedskoleklasse senest oprettes fra begyndelsen af skoleåret 1959-60.

Den foreslåede ikrafttrædelsesregel vil betyde, at 1. klasse af den nuværende eksamensfri mellemskole og 1. klasse af den

nuværende eksamensmellemskole sidste gang vil kunne oprettes fra begyndelsen af skoleåret 1957-58, således at mellemskoleeksamen efter lov nr. 62 af 24. april 1903 om højere almenskoler sidste gang afholdes ved udgangen af skoleåret 1960-61. Tilsvarende vil realeksamen efter almenskoleloven sidste gang kunne afholdes ved udgangen af skoleåret 1961-62.

1. klasse af den 2-årige realafdeling, der efter den foreslåede nyordning vil kunne knyttes til den 8-årige folkeskole, skal herefter senest Ira begyndelsen af skoleåret 1961-62, hen- holdvis 1962-63 træde i stedet for 4. eksamensmellemskoleklasse efter den nuværende ordning. Hvor forholdene måtte tillade det, vil den nye 2-årige realafdeling kunne tænkes indført tidligere ved bestemmelse på skoleplanen.

Da den foreslåede 2-årige realafdeling skal hvile på den 8-årige folkeskole, og da den i lovforslagets § 34 foreslåede affattelse af lovens § 43 betyder, at det 8. skoleår først bliver obligatorisk for børnene fra begyndelsen af skoleåret 1965-66, er det foreslået, at de til den nuværende 7-årige landsbyordnede skole knyttede kursus til den almindelige forberedelseseksamen og den i samme bestemmelse omhandlede fortsættelsesklasse fortsat skal kunne påbegyndes, indtil det 8. skoleår bliver obligatorisk.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte de nærmere ikrafttrædelses- og overgangsregler samt til at lade folkeskoleloven af 1937 optrykke og bekendtgøre med de ændringer og tilføjelser, der dels allerede er foretaget ved de i lovforslagets indledning nævnte love, dels vil blive foretaget ved gennemførelsen at nærværende lovforslag.

Lovforslaget fremsattes på et så sent tidspunkt af samlingen, at det ikke kunne nå at komme til behandling i tinget; men det fremgår af ministerens fremsættelsestale, at han agtede at genfremsætte det i efteråret 1955.