Efter lovforslaget foretages i retsplejeloven en række ændringer, hvorved antallet af underretskredse og underretsdommere udenfor København udvides med 12, mens antallet af politikredse og politimestre nedsættes med 5. Samtidig udvides Københavns Byret med 3 dommere, og lovforslaget indeholder endelig en del bestemmelser om regulering af grænserne mellem en række rets- og politikredse.

Ved lovforslagets § 1 foreslås retsplejelovens § 12 affattet således:

„Landet inddeles i 106 underretskredse, hvoraf Københavns kommune udgør een kreds. Forandring i underretskredsenes område kan ske ved kongelig anordning, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds. Det påhviler justitsministeriet at udsende en fortegnelse over underretskredsene med angivelse af området for hver af kredsene."

§ 2 indeholder en detailleret opremsning af de ændringer, der foreslås i den bestående inddeling af landet i underretskredse, hvorom der må henvises til lovforslagets tekst.

Ifølge forslagets §§ 3 og 4 foreslås retsplejelovens § 15 og § 17, stk. 3, affattet således:

§ 15. Københavns Byret, som udgør underret for København, består af en præsident og 25 andre dommere.

Almindelige regler om fordeling af de under byretten hørende forretninger, derunder skifteforvaltningen, fogedforretningerne og tinglysningsvæsenet, fastsættes af justitsministeriet efter indhentet udtalelse fra præsidenten.

Indenfor de herved dragne grænser foretages sagernes fordeling mellem dommerne af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.

§ 17, stk. 3. Der ansættes 3 dommere i hver af retskredsene Frederiksberg birk, Odense købstad, Aarhus købstad og Aalborg købstad m. v. og 2 dommere i hver af retskredsene Gentofte, Lyngby-Taarbæk m. v., Randers købstad m. v., Frederikshavn købstad m. v., Esbjerg købstad m. v. og Haderslev købstad m. v. Forretningernes fordeling mellem dommerne i de forannævnte retskredse bestemmes ved kongelig anordning.

Lovforslaget indeholder dernæst de foreslåede ændringer vedrørende politikredsene. Ifølge § 5 affattes retsplejelovens § 111, stk. 1, således:

„Landet inddeles i 67 politikredse, hvoraf Københavns kommune udgør een politikreds. Forandring i politikredsenes område kan ske ved kongelig anordning, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en politikreds. Det påhviler justitsministeriet at udsende en fortegnelse over politikredsene med angivelse af området for hver af kredsene." Lovforslagets § 6 indeholder den detaillerede opremsning af de foreslåede ændringer i landets inddeling i politikredse. Også herom henvises til lovforslagets tekst.

§ 7 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser.

Baggrunden for forslaget om udvidelse af antallet af dommere er, efter hvad justitsministeren anførte i sin fremsættelsestale, den store befolkningstilvækst og den deraf følgende stærke stigning i antallet af såvel borgerlige som kriminelle retssager, der har fundet sted siden retsplejereformen, og hertil kommer, at underretsdommernes arbejdsområde gentagne gange er blevet forøget, siden retsplejereformen trådte i kraft. Denne udvikling, der har gjort sig gældende både ved Københavns Byret og ved underretsdommerembederne udenfor København, er ikke blevet ledsaget af en tilsvarende forøgelse af antallet af dommere ved underretterne, hvorimod der ved flere love siden retsplejereformens gennemførelse har fundet udvidelse sted af de 2 landsretter, og for Højesterets vedkommende blev dommerantallet forøget i 1953.

Det har derfor ikke mindst i de senere år været nødvendigt for ministeriet at aflaste dommerne ved adskillige af landets underretsdommerembeder ved at meddele dommerfuldmægtige stående bemyndigelse til at behandle en del af retssagerne i de pågældende underretskredse, og for byrettens vedkommende har man søgt at imødegå den meget betydelige stigning i arbejdsbyrden ved at konstituere 2 ekstraordinære dommere i retten.

Retsplejeloven forudsætter imidlertid som det normale, at kun faste dommere træffer afgørelse i retssagerne, og efter ministeriets opfattelse er det ikke foreneligt med den uafhængighed, forfatningen tilsikrer domstolene, at retssagerne fortsat i så vid udstrækning må behandles af dommerfuldmægtige eller andre, der ikke nyder de samme grundlovsmæssige rettigheder som de faste dommere.

Ministeriet har derfor taget arbejdet med en gennemgang af forholdene ved landets dommerembeder op, og som et første resultat af denne gennemgang blev der i sidste folketingssamling stillet forslag om deling af Helsingør retskreds ved oprettelse af et selvstændigt dommerembede for Hørsholm birk, og samtidig blev der foreslået oprettelse af endnu et dommerembede i Odense og i Esbjerg og nedlæggelse af et embede i Sønderjylland.

Under behandlingen af dette forslag blev der imidlertid i folketinget fra flere sider fremsat ønske om, at en samlet plan om regulering af retskredsinddelingen snarest blev forelagt folketinget, og med henblik herpå indkaldte ministeriet sidste sommer forslag til omlægning af retskredsene fra alle interesserede myndigheder. De indstillinger, der herved fremkom, har derpå dannet grundlag for udarbejdelsen af dette forslag.

Lovforslaget går ikke alene ud på en udvidelse af antallet af dommere, men der stilles også forslag om en række reguleringer af de bestående jurisdiktionsgrænser.

Årsagen hertil er, at de nuværende grænser i flere tilfælde har vist sig uhensigtsmæssige. Ved retsplejeloven af 1916 blev de hidtidige jurisdiktionsgrænser stort set opretholdt, og der er siden da ikke foretaget væsentlige ændringer. De forskydninger, der har fundet sted i befolkningen, har imidlertid bevirket, at der kan påvises eksempler på uheldige retskredsgrænser, f. eks. tilfælde, hvor beboerne i rene forstadskommuner ikke har tingsted i den købstad, som forstaden er sammenbygget med, men må give møde i en fjernere liggende by.

Under gennemgangen af de større retskredse, hvor en deling af dommerforretningerne mellem flere dommere er skønnet nødvendig, har ministeriet stået overfor valget imellem en territorialdeling af de pågældende kredse eller ansættelse af flere dommere indenfor samme retskreds med forretningerne fordelt mellem dommerne efter sagernes art.

I disse tilfælde har ministeriet såvidt muligt foretrukket den udvej at foretage en territorial deling udfra den betragtning, at denne ordning må anses for den mest tilfredsstillende både for befolkningen og for dommerne selv. Dommerne undgår herved en uheldig specialisering af arbejdet, og man undgår desuden, at der oprettes dommerstillillger, som betragtes som gennemgangsstillinger til andre og bedre embeder.

I de retskredse, hvis område enten alene omfatter en enkelt stor by, eller hvor en bys befolkning udgør den langt overvejende del af indbyggerne i en retskreds, må disse hensyn imidlertid vige, da det vil være uhensigtsmæssigt at foretage en territorial deling af byerne. I retskredse af denne art må der ske en fordeling af dommerforretningerne efter sagområde, når der ansættes flere dommere.

Et andet hensyn, der har gjort sig gældende ved udarbejdelsen af de stillede forslag, er ønsket om at skabe en mere passende fordeling af arbejdsbyrden mellem embederne.

De ændringer i den bestående politikredsinddeling, som foreslås gennemført, kan inddeles i 3 grupper, nemlig for det første forslagene om grænseændringer, hvorved områder, der i størrelse kan variere fra en hel retskreds til en enkelt kommune, overføres fra een politikreds til en anden, for det andet forslagene om deling af nogle større politikredse og for det tredie forslagene om sammenlægninger af eksisterende politikredse.

Størstedelen af de foreslåede grænseændringer tilsigter, ligesom tilfældet er med de på mange punkter ganske tilsvarende ændringer med hensyn til retskredsenes grænser, at give politikredsene en passende afrunding, således at områder, der er naturligt opland for en bestemt købstad, også såvidt muligt kommer til at henhøre under politikontoret i denne.

Justitsministeriets gennemgang af den nuværende politikredsinddeling har i to tilfælde ført til forslag om deling af eksisterende kredse. Det drejer sig om Københavns amts nordre birk og Københavns amts søndre birk m. v., de to politikredse, der tilsammen udgør det område, hvori Københavns omegnskommuner er beliggende. Dette område havde ved folketællingen i 1911 ca. 71 000 indbyggere, men er nu beboet af henved 400 000 mennesker, og området vokser fortsat meget stærkt.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en vevillig modtagelse fra samtlige ordførere, hvad angår dets principielle indhold; mod enkeltheder i forslaget rejstes der en del indvendinger, som ønskedes drøftet i et udvalg.

Edel Saunte (S) hilste med glæde, at Københavns amts søndre birk og amtets nordre birk skulle deles, så at der bliver flere dommere til at behandle sagerne, men hun rejste det spørgsmål, om det ikke var rigtigere at gennemføre en ordning i birkerne, der svarer til ordningen i Københavns Byret, hvorved man undgår at ofre de meget betydelige midler til indrettelse af retsbygninger i de mange nye kredse ifølge forslaget. Hertil kommer, at en spredning af retskontorerne vil medføre store vanskeligheder med hensyn til tinglysning i birkerne, medmindre der gennemføres et stort og bekosteligt afskrivningsarbejde med benyttelse af de gamle tingprotokoller. Om ændringen i Københavns Byret bemærkede hun, at hun kunne tiltræde udvidelsen af antallet af dommere, men stillede sig tvivlende overfor regelen om, at fordelingen af byrettens forretninger skal fastsættes af justitsministeriet efter forhandling med præsidenten, idet hun foretrak, at denne fordeling fastsættes af præsidenten alene.

Vagn Bro (V) gav tilsagn om en interesseret og velvillig behandling af lovforslaget. Han var af den opfattelse, at retskredsene i provinsen skulle være på 25 000 til op mod 50 000 indbyggere, og kunne tiltræde, at politikredsene blev større end hidtil, men understregede, at der måtte tages vidtgående hensyn til besparelser og til den lokale befolknings tarv.

Thestrup (KF) udtalte, at dommerembederne bør være af en sådan størrelse, at det egentlige dommerarbejde, altså arbejdet i retten og tilsynet med embedets øvrige forretninger, optager en dommers fulde arbejdskraft, og de må på den anden side ikke være større, end at det egentlige dommerarbejde i embedet kan overkommes af dommeren alene. Han kunne tilslutte sig dommeruddannelsesudvalgets indstilling om retskredsenes størrelse (fra 25 000 til 50 000 indbyggere). Vedrørende dommerembederne udtalte han, at disse burde besættes med dommerfuldmægtige, idet han fandt, at disses uddannelse var den bedste til stillingen som dommer. Han kunne tilslutte sig justitsministerens forslag om større politikredse, hvorved der åbnes mulighed for en forbedret politimæssig betjening af befolkningen.

Kirkegaard (RV) og Lynnerup Nielsen (DK) anbefalede lovforslaget.

Udenfor ordførernes række fremkom Gideon (V) og Lysholt Hansen (S) med indvendinger mod enkeltheder i de foreslåede kredsinddelinger.

Justitsministeren takkede i sine svarbemærkninger for den velvillige modtagelse af lovforslaget og erklærede sig villig til med et udvalg nærmere at drøfte de under lovforslagets 1. behandling rejste spørgsmål.

Lovforslaget blev henvist til et udvalg på 17 medlemmer, der ikke nåede at afslutte arbejdet inden samlingens udløb. I en af udvalget afgivet beretning oplyses, at udvalget, der har afholdt en række møder, haft samråd med justitsministeren og har modtaget ialt 16 deputationer, ikke har kunnet afslutte arbejdet, dels fordi der ventedes yderligere en række henvendelser fra områder, der berøres af lovforslaget, dels fordi udvalgets medlemmer ønskede nærmere at orientere sig hos de omhandlede befolkningsgrupper.