Lovforslaget, der ifølge de bemærkninger, der ledsagede det, måtte ses på baggrund af en påtænkt stramning af reglerne om ekstraordinære afskrivninger, gik ud på at indføre adgang til skattefri henlæggelse til fremtidig anskaffelse af bygninger, skibe og maskiner m. v. til anvendelse i skatteyderens erhvervsvirksomhed. Det skulle kun gælde henlæggelser, som fandt sted i regnskabsåret 1955 eller 1954-55.
Lovforslaget havde følgende indhold:
§ 1. Henlæggelse til investeringsfond i overensstemmelse med de i denne lov givne regler, som foretages i det regnskabsår, der slutter den 31. december 1955 eller er løbende pr. denne dato, kan fradrages i den for regnskabsåret („henlæggelsesåret") opgjorte skattepligtige indkomst.
Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er alle skattepligtige personer, selskaber, foreninger, institutioner m. v., der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, dog borset fra brugsforeninger og produktions- og salgsforeninger samt dødsboer.
§ 2. Henlæggelsen kan højst andrage 10 pct. af det skattepligtige overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret med tillæg af renteudgifter og fradrag af rente- og udbytteindtægter, som indgår i opgørelsen af det skattepligtige overskud. Henlæggelsen skal mindst andrage 2 000 kr.
§ 3. Det henlagte beløb skal inden 1 måned efter henlæggelsesårets udløb indsættes på spærret konto i en dansk bank. Kontoen betegnes konto for investeringsfond og skal bære påtegning om skatteyderens navn og adresse og virksomhedens regnskabsår. Tilhører virksomheden en med skatteyderen sambeskattet person, kan kontoen oprettes på dennes navn, men skal tillige indeholde oplysning om skatteyderens navn og adresse.
§ 4. Det på konto for investeringsfond indsatte beløb kan anvendes til betaling af udgifter til opførelse eller ombygning af bygninger, til køb, bygning eller ombygning af skibe eller til anskaffelse af maskiner og inventar. Beløbet kan kun anvendes til aktiver, som udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og som kan gøres til genstand for skattefri afskrivning. Beløbet kan ikke anvendes til indkøb af brugte aktiver.
Indskudsbeløbet kan tidligst anvendes, når der er gået to år efter udløbet af henlæggelsesåret.
Beløbet skal være anvendt i sin helhed inden 10 år efter udløbet af henlæggelsesåret. Denne frist kan efter derom indgivet andragende i det enkelte tilfælde forlænges af finansministeren, når den pågældende dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at anvendelse ikke har fundet sted inden fristens udløb.
Aktiver, der anskaffes ved hjælp af investeringsfondsmidler, skal i leveringsåret (ved opførelse eller ombygning af bygninger og ved bygning eller ombygning af skibe fuldførelsesåret) uden virkning for den skattepligtige indkomst nedskrives forlods med det af investeringsfonden udbetalte beløb; skattefri afskrivning over indkomsten kan kun foretages på den del af anskaffelsessummen, der ikke er afholdt af investeringsfondsmidler.
Såfremt de til anskaffelsen anvendte investeringsfondsmidler overstiger det beløb, som ialt skattefrit kunne afskrives på det pågældende aktiv, hvis dette var anskaffet uden brug af investeringsfondsmidler, vil den overskydende del være at medregne til den skattepligtige indkomst i anskaffelsesåret.
Uanset foranstående bestemmelser vil aktiver, til hvis anskaffelse der helt eller delvis er anvendt investeringsfondsmidler, være at medregne i formueansættelsen med samme beløb, som hvis anskaffelsen var sket uden brug af investeringsfondsmidler.
§ 5. De på konto for investeringsfond indsatte beløb kan ikke anvendes til andre formål end de i § 4 anførte. Overdragelse, pantsætning eller andre retshandler med hensyn til kontoens indestående kan ikke finde sted, ligesom indeståendet ej heller kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, jfr. dog § 8.
§ 6. Når skatteyderen ønsker helt eller delvis at tage de på konto for investeringsfond indsatte beløb i brug, må han indgive anmeldelse herom. De nærmere forskrifter for denne anmeldelse, herunder hvilke bevisligheder der skal medfølge, og af hvilken myndighed den skal behandles, fastsættes af finansministeren. Når det ved anmeldelsens behandling er konstateret, at de i § 4, stk. 1, nævnte betingelser for anvendelsen er tilstede, vil det beløb, der ønskes hævet, være at frigive.
§ 7. Er henlagte investeringsfondsmidler ikke eller ikke fuldtud taget i brug inden udløbet af den i § 4, stk. 3, nævnte frist, medregnes det ikke anvendte beløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for det regnskabsår, hvori fristen udløber. Den skattepligtige indkomst for dette år må ikke ansættes lavere end det ikke anvendte beløb med det anførte procenttillæg.
Det på konto for investeringsfond indsatte beløb tjener til sikring af det af bestemmelsen i stk. 1 følgende skattekrav og kan ikke forlanges udbetalt, før dette krav er fyldestgjort.
§ 8. I tilfælde af skatteyderens — eller hvor erhvervsvirksomheden drives af en med skatteyderen sambeskattet person — dennes død eller konkurs frigives endnu ikke anvendte investeringsfondsmidler, og der foretages en efterbeskatning gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret med det pågældende beløb. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse her.
På tilsvarende måde forholdes, såfremt erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes eller et selskab eller en forening m. v. likvideres uden konkursbehandling, dog at skatteefterbetalingen i disse tilfælde vil være at forrente med 5 pct. simpel årlig rente for tiden fra udgangen af det skatteår, efterbetalingen vedrører.
Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan finansministeren dog tillade, at henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt indehaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed.
§ 9. Såfremt der — bortset fra de i § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde — disponeres over investeringsfondsmidler til andet formål end nævnt i § 4, skal der foretages en efterbeskatning gennem forhøjelse af den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret med det pågældende beløb, og det herved fremkomne skatteefterkrav vil være at tilsvare med et tillæg på 100 pct. Eventuelle yderligere midler, der indestår på kontoen, tjener til sikring af dette krav.
§ 10. Afhændes et aktiv, der er anskaffet for investeringsfondsmidler, for et beløb, der overstiger den værdi, hvortil aktivet er nedskrevet, vil den del af fortjenesten, der kan rummes indenfor den ved anskaffelsen skete forlods nedskrivning, reduceret med, hvad der kunne være afskrevet ordinært på dette beløb, være at tillægge den skattepligtige indkomst i salgsåret. Foranstående bestemmelse finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af tvungen afståelse eller ved udbetaling af erstatnings- eller forsikringssummer.
Overstiger fortjenesten, hvad der vil være at indkomstbeskatte efter stk. 1, behandles den overskydende del af fortjenesten efter de iøvrigt i skattelovgivningen gældende regler.
§ 11. Bogførings- eller regnskabspligtiges regnskaber skal for henlæggelsesåret og følgende år opstilles således, at de indeholder de posteringer, der er fornødne af hensyn til kontrollen med foretagen henlæggelse til investeringsfond og med midlernes behørige anvendelse. For andre skatteyderes vedkommende skal tilsvarende oplysninger meddeles i et af finansministeren anordnet skema, der vedlægges selvangivelsen.
§ 12. De på konti for investeringsfond indsatte beløb forrentes af vedkommende bank med 2 pct. simpel årlig rente. Ved frigivelse af indskudte beløb kan renter vedrørende det frigivne beløb hæves til fri rådighed. Renterne er ikke indkomstskattepligtige, ligesom de ej heller før frigivelsen er undergivet formueskattepligt.
De af skatteyderne på konti for investeringsfond indsatte beløb skal straks efter indsættelsen af bankerne indbetales til Danmarks Nationalbank til indsættelse på en særlig konto for finansministeriet.
Bankernes renteudgift i medfør af stk. 1 godtgøres dem af statskassen.
Finansministeren fastsætter de nærmere regler for bankernes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de omhandlede konti og bemyndiges til at yde bankerne vederlag for deres medvirken.
§ 13. Finansministeren fastsætter iøvrigt de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de hermed forbundne udgifter.
§ 14. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte finansministeren bl. a.:
„Fra erhvervsside er fremført ønske om indførelse af regler om skattefri henlæggelser til senere investering som et supplement til de gældende afskrivningsregler. Den forrige regering nedsatte derfor i oktober 1952 et udvalg med den opgave at undersøge, om de gældende regler om ekstraordinære skattefri afskrivninger og opgørelse af varelagre burde opretholdes eller afløses af permanente regler.
Udvalget skulle tillige overveje spørgsmålet om forlods afskrivning på fremtidige anskaffelser gennem skattefri henlæggelser til investeringsfonds. Under den nu rådende økonomiske situation har regerin-
gen ikke ment det rigtigt at afvente resultatet af udvalgets undersøgelser, idet situationen efter vor opfattelse nødvendiggør, at der snarest indføres sådanne ændringer i de gældende regler, at det også ad denne vej vil være muligt at lægge en dæmper på efterspørgslen.
Reglerne om ekstraordinære afskrivninger og om opgørelse af varelagre har igennem en årrække været fastsat af finansministeren i henhold til tekstanmærkninger på de årlige finanslove. Det er regeringens agt at stramme de nugældende bestemmelser. En sådan ændring må forekomme velbegrundet, da de gældende vidtgående afskrivningsmuligheder kan bevirke, at der udfra rent skattemæssige hensyn foretages anskaffelser, som det navnlig med de nuværende valuta vanskeligheder vil være hensigtsmæssigt at bremse. Ændringerne vil først og fremmest tage sigte på dispositioner, der foretages efter begyndelsen af de kommende finansår, men jeg finder det nødvendigt, at der tillægges bestemmelserne virkning allerede fra i dag. Det må ellers forudses, at tiden indtil 1. april vil blive udnyttet til foretagelse af anskaffelser, som normalt ville blive foretaget på et senere tidspunkt.
Forslaget om investeringsfonds, der er begrænset til at gælde et enkelt år, må ses i sammenhæng med den foreslåede stramning af reglerne om ekstraordinære afskrivninger. Også dette forslag skulle efter regeringens opfattelse virke som et incitament til udskydelse af ikke strengt påkrævede investeringer uden derfor at betyde en svækkelse af erhvervenes interesse i en økonomisk konsolidering."
Lovforslaget mødte i folketinget kun delvis tilslutning, hvilket Alfred Bøgh (V) for sit partis vedkommende begrundede med frygt for, at regeringen stilede mod investeringskontrol. Blandt de ordførere, der modtog forslaget med velvilje, var Bertel Dahlgaard (RV), som ved 1. behandling udtalte: „Jeg hørte med forundring, at det ærede medlem hr. Alfred Bøgh mener, at der i dette forslag er tale om investeringskontrol. Det ærede medlem synes altså ikke at have lagt mærke til, at der tværtimod er tale om, at erhvervene frivilligt kan henlægge til disse fonds med henblik på at opnå skattefrihed for midler til fremtidig konsolidering. Jeg må måske også henlede det ærede medlems opmærksomhed på, at denne idé med investeringsfonds først er fremsat overfor det høje tings medlemmer af det ærede medlems partifælle, det ærede medlem hr. Thorkil Kristensen. Det radikale venstre er rede til at forhandle om dette forslag, der nøje må gennemdrøftes også med erhvervene. Det radikale venstre ønsker også lempelige afskrivningsregler, men der er i de nuværende ekstraordinære afskrivningsregler ting, der virker umiddelbart uretfærdigt og i adskillige tilfælde økonomisk skadeligt, og derfor må disse regler drøftes i forbindelse med forslaget om investeringsfonds."
Lovforslaget gav iøvrigt ikke anledning til større debat, idet hovedinteressen samlede sig om en række skatteforslag m. v., som det behandledes sammen med. Efter 1. behandling henvistes lovforslagte tillige med de øvrige forslag til et udvalg, der ikke afgav betænkning om den heromhandlede sag.