L 105 Forslag til lov om ændringer i lov om afgift af arv og gave.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1954-55
Status: Bortfaldet
Lovforslaget var overensstemmende med et i den foregående samling fremsat forslag (årbog 1953-54, side 463), bortset fra at man ved affattelsen af § 5 havde regnet med, at dets finansielle virkninger ville blive forskudt 1 finansår.

I det nye lovforslag lød § 5 således:

"Af det for finansåret 1955-56 og efterfølgende finansår opgjorte provenu af afgift af arv og gave overføres ved hvert finansårs slutning 20 pct. til „Ungdommens uddannelsesfond".

Lovforslaget gennemførtes ikke, idet der på anden måde, omend i mere begrænset omfang end oprindelig foreslået, skaffedes midler til „Ungdommens uddannelsesfond", jfr. den herom gennemførte lov, som er omtalt foran under nr. 98.
Partiernes ordførere
M. Larsen (S), Henry Christensen (V), C. Rasting (KF), Johs. Christiansen (RV), Ingmar Wagner (DKP) og Søren Olesen (DR)