Efter at Einer-Jensen (S) som ordfører for forespørgerne kort havde begrundet forespørgslen, gav udenrigsministeren en udførlig redegørelse for den udenrigspolitiske situation, derunder særlig angående det traktatkompleks, som skulle til behandling på det nordatlantiske råds forestående møde i Paris. Ved slutningen af sin tale sammenfattede ministeren de punkter, som der skulle tages stilling til, således:

„For det første vil man ... blive stillet overfor spørgsmålet om at underskrive en protokol, der indbyder Vesttyskland til at tiltræde Atlantpagten.

For det andet er det i forbindelse hermed meningen at tage en principiel beslutning om at styrke NATOs militære maskineri, så at den øverstkommanderende får forøget indseende med styrkernes placering, forsyning og operative anvendelse.

For det tredie vil der blive stillet forslag om, at samtlige Atlantlande tilslutter sig den af vestmagterne på Londonmødet afgivne erklæring, hvori det bl. a. siges, at den vesttyske forbundsregering er den eneste frit og lovligt etablerede tyske regering og derfor beføjet til at tale for Tyskland som repræsentant for det tyske folk i internationale anliggender. Denne erklæring er ikke i modstrid med Danmarks hidtidige holdning overfor Østtyskland, som hverken Danmark eller noget andet vestligt demokratisk land har kunnet anerkende som suveræn stat. Det vil erindres, at der i maj i år — efter afholdelsen af det nordiske udenrigsministermøde — blev udsendt en meddelelse om, at ingen af de på mødet repræsenterede regeringer for tiden havde til hensigt at anerkende Østtyskland. Situationen er i denne henseende stadig den samme, og en tilslutning til den nys citerede erklæring fra Londonkonferencen betyder derfor intet brud med den linie, vi har fulgt indtil nu.

For det fjerde skal jeg nævne, at det ikke kan udelukkes, at den under Londonkonferencen vedtagne udtalelse om, at de deltagende lande anser Atlantpagten som værende af ubestemt varighed, vil blive forelagt Atlantrådet, og at der i så henseende vil kræves stillingtagen. Jeg vil i denne forbindelse erindre om, at Atlantpagten ifølge sin ordlyd ikke er tidsbegrænset, men giver de deltagere, der måtte ønske det, en ret til udmeldelse efter 20 års forløb. Udtalelsen på Londonkonferencen er i virkeligheden derfor juridisk set ikke andet end en bekræftelse af den rigtige forståelse af pagtens opsigelsesparagraf. En tiltrædelse heraf er efter min mening på den ene side overflødig, på den anden side uskadelig, idet den på ingen måde præjudicerer spørgsmålet om det enkelte medlemslands ret til at benytte opsigelsesparagraffen efter udløbet af 20 års fristen. Og iøvrigt er det jo, politisk set, klart, at erklæringer af denne art ifølge forholdets natur altid uden videre er behæftet med forbeholdet: „som tingenes tilstand er i dag".

Resultatet af regeringens undersøgelser og overvejelser er blevet, at vi skønner det rigtigt og stemmende med vort lands interesser, at Danmark på linie med de øvrige NATO-lande indtager en positiv holdning på de her omtalte fire punkter.

Spørgsmålet om tilbagegivelse af suveræniteten til den vesttyske forbundsregering vil som nævnt blive afgjort inden rådsmødet, og spørgsmålet om Danmarks medlemsskab af vestunionen vil, som ligeledes nævnt, i forbindelse med dette møde være uden aktualitet, hvorfor en stillingtagen fra dansk side i disse to henseender er ufornøden."

Som ordførere for partierne talte derpå Poul Hansen (Kalundborg) (S), Thorkil Kristensen (V), Ole Bjørn Kraft (KF), Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV), Aksel Larsen (DK) og Viggo Starcke (DR), hvorefter Jørgen Gram (V), Bøgholm (KF), Ingmar Wagner (DK), Petra Petersen (DK), Fuglsang (DK), A. C. Normann (RV), Alvilda Larsen (DK) og Frode Jakobsen (S) fik ordet. I den efterfølgende debat deltog foruden udenrigsministeren og ordførerne såvel Heick (V) som flere af de andre medlemmer, der tidligere havde haft ordet.

Under debatten stillede Jørgen Jørgensen (Lejre) følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget opfordrer regeringen til under de kommende forhandlinger i Paris om Londonoverenskomsten og Vesttysklands optagelse i NATO at begære spørgsmålet om Danmarks stillingtagen udsat, så der bliver fornøden tid til grundig undersøgelse og overvejelse at de med overenskomsten forbundne omstændigheder, som særlig berører Danmarks interesser,

og idet tinget henstiller til regeringen, at Danmarks tilslutning til Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO ikke gives, forinden spørgsmålet har været genstand for en i den anledning afholdt folkeafstemning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag, der støttedes af kommunisternes og retsforbundets ordførere, bortfaldt ved, at tinget vedtog følgende af Poul Hansen (Kalundborg), Thorkil Kristensen og Ole Bjørn Kraft stillede forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget udtaler sin tilslutning til, at udenrigsministeren på det kommende NATO-rådsmøde tiltræder Vesttysklands optagelse i det vestlige forsvarssystem efter de på Londonkonferencen fastsatte retningslinier,

og samtidig opfordrer udenrigsministeren til ved NATO-rådsmødet at fremføre de danske synspunkter vedrørende de dansksindede sydslesvigeres interesser,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Vedtagelsen af sidstnævnte forslag skete med 133 stemmer mod 22 (RV og DK), idet 6 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme.