Ved beslutningen meddeler folketinget sit samtykke til Danmarks ratifikation af den under 4. marts 1953 i byen Montevideo afsluttede handels- og skibsfartstraktat mellem Danmark og Uruguay.
Ved traktaten sikrer parterne hinanden mestbegunstigelsesbehandling bl. a. i henseende til told og afgifter samt skibsfart.
Herved opnår dansk handel og skibsfart en lige så god behandling i Uruguay som den, der bliver andre landes handel og skibsfart til del. Traktaten skaber således en første betingelse for, at eksporten til Uruguay kan foregå på betryggende vilkår.
Med hensyn til indholdet af traktatens enkelte bestemmelser skal iøvrigt følgende bemærkes:
Art. I indeholder et tilsagn om mestbegunstigelse i al almindelighed med hensyn til statsborgernes rettigheder, behandlingen af varer ved indførsel, udførsel og transit samt med hensyn til skibsfarten.
Art. II fastslår mestbegunstigelsesbehandling særlig i henseende til:
a) Beskyttelse af person og ejendom; udøvelse af handel, skibsfart og industri, retten til at erhverve, besidde og disponere over ejendom samt beskatning o. lign. Undtaget herfra er den behandling, der gives Uruguays grænselande samt Paraguay og Bolivia i henseende til afgifter, der pålægges i udlandet bosatte personer.
b) Behandling af jordbunds- og industriprodukter, navnlig med hensyn til fortoldning og andre afgifter og byrder af enhver art, samt sådanne formaliteter, der skal iagttages i forbindelse hermed.
c) Skibe og deres ladninger med hensyn til afgifter m. v. samt alle formaliteter, bestemmelser og byrder af enhver art. Retten til kystfart er dog ubetinget undtaget.
Det blev under de forhandlinger, der gik forud for traktatens afslutning, klarlagt, at der hverken på aftalens art. I eller II fra uruguaysk side kan støttes noget krav om mestbegunstigelsesbehandling i henseende til de ind- og udførselsbestemmelser, der gælder overfor den europæiske økonomiske samarbejdsorganisations medlemslande.
I art. III tages der forbehold forsåvidt angår begunstigelser, som indrømmes nabostater for at lette den lokale grænsetrafik.
Endvidere tages der i denne artikel fra dansk side forbehold forsåvidt angår særlige indrømmelser, der er eller måtte blive givet Sverige, Norge eller Island, medens Uruguay på sin side tager forbehold forsåvidt angår særlige indrømmelser, som er eller i fremtiden måtte blive givet Argentina, Brasilien, Bolivia og Paraguay.
Endelig gøres der i artiklen undtagelser fra traktatens bestemmelser med hensyn til Grønland, idet dog den i art. II b fastsatte mestbegunstigelse forsåvidt angår indførselsafgifter og toldformaliteter skal finde anvendelse også på grønlandske varer, der indføres til Uruguay, og på uruguayske varer ved indførsel i Grønland.
Art. IV bestemmer, at traktaten skal træde i kraft en måned efter udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne og skal forblive i kraft indtil 3 måneder efter, at den er opsagt af en af parterne.
Ved fremsættelsen af forslaget anførte udenrigsministeren:
„Den stigende samhandel mellem Danmark og Uruguay efter krigen gjorde det ønskeligt at afslutte traktaten, der er baseret på princippet om mestbegunstigelsesbehandling og indeholder en række i lignende traktater sædvanligt forekommende bestemmelser til gensidig sikring af de to parters statsborgeres rettigheder og interesser.
Traktaten er den 8. juni d. å. blevet behandlet og vedtaget i det uruguayske senat samt af dette oversendt til deputeretkammeret til behandling med henblik på ratifikation, der efter de foreliggende oplysninger ventes at ville finde sted i nær fremtid. Under disse omstændigheder anser udenrigsministeriet det for ønskeligt, at der nu også fra dansk side tages skridt til at gennemføre ratifikationen."
Forslaget vedtoges i folketinget enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.