Under hensyn til, at lov nr. 203 af 11. juni 1954 om folketingets ombudsmand skulle træde i kraft 1. november 1954, afgav udvalget for forretningsordenen den 26. oktober betænkning og indstilling om indførelse af et stående ombudsmandsudvalg og om andre i forbindelse dermed stående ændringer i folketingets forretningsorden.

Forslaget vedtoges — efter at være undergået nogle ændringer — af folketinget i følgende affattelse:

I folketingets forretningsorden af 17. december 1953 foretages følgende ændringer:

1) I § 7, stk. 1, indføjes efter punkt 5):

,,6) Ombudsmandsudvalget, bestående af 17 medlemmer. Dette udvalg gør indstilling om valg af folketingets ombudsmand og om fastsættelse af almindelige bestemmelser for hans virksomhed, ligesom det kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden. Udvalget behandler alle meddelelser, som ombudsmanden ønsker at forelægge det. Over den årlige beretning og over meddelelser fra ombudsmanden, som denne ønsker fremsendt til folketinget, afgives betænkning, og udvalget drager omsorg for, at folketinget modtager alle sådanne meddelelser. Endvidere påhviler det udvalget at træffe afgørelse om, hvorvidt ombudsmanden kan have hverv i offentlige eller private virksomheder, foretagender eller institutioner. (Jfr. grundloven § 55 og lov nr. 203 af 11. juni 1954 om folketingets ombudsmand)."

2) Til § 17, stk. 2, føjes:

„Det samme gælder indstillinger fra ombudsmandsudvalget" (d. v. s. at disse skal behandles ligesom indstillinger fra udvalget for forretningsordenen), „idet valg af folketingets ombudsmand dog sker uden forhandling i et møde, der afholdes tidligst 2 dage efter, at ombudsmandsudvalgets indstilling herom er omdelt. Valget foregår efter reglerne i § 36, stk. 2."

3) I § 25, stk. 1, trediesidste linie, erstattes „og" med komma, og i sidste linie tilføjes efter „(jfr. dog § 1, stk. 3)": „og andragender angående ombudsmanden ombudsmandsudvalget". (Tilføjelsen går ud på, at andragender, som overgives til folketinget angående ombudsmanden, altid skal henvises til ombudsmandsudvalget).

Ved sagens 1. behandling udtalte Gustav Pedersen (S) som ordfører for udvalget bl. a.:

„Den 1. november træder loven om folketingets ombudsmand i kraft, og der vil i den anledning være visse ændringer at foretage i folketingets forretningsorden. Det forudsættes nemlig, at der som bindeled mellem folketinget og ombudsmanden er et udvalg, der dels kan fastsætte vilkårene for ombudsmandens arbejde, dels kan behandle de spørgsmål, som ombudsmanden muligvis vil have ført videre. Inden vi går til valg af en ombudsmand, er det nødvendigt, at disse formaliteter bringes i orden; der må vedtages ændringer i forretningsordenen og nedsættes et udvalg, som kan gå i gang med at udarbejde bestemmelser om vilkårene for ombudsmandens arbejde.

Det er forholdsvis enkle forslag, der er tale om at søge gennemført. Der foreslås indføjet i forretningsordenen den nødvendige regel om udvalgets nedsættelse, og her foreslår man valgt det normale medlemstal, 17. Jeg kan meddele, at det har været diskuteret, om det måske var opportunt at lade udvalget for forretningsordenen indtil videre overtage de funktioner, som er tiltænkt ombudsmandsudvalget, og forskellige opfattelser desangående har været fremsat. Der er imidlertid flertal for nedsættelse af et selvstændigt udvalg. Sagligt set er dette uden tvivl også det bedste. Vi må se i øjnene, at der i overgangstiden bliver en række spørgsmål, som må behandles og klares, inden arbejdet kommer ind i den rigtige skure, og der vil uden tvivl blive stillet store krav til udvalgets medlemmer; derfor kunne det være betænkeligt at binde udvalget for forretningsordenen så hårdt til disse særlige funktioner. Endelig må det nævnes, at hvis man lader udvalget for forretningsordenen tage disse opgaver op, vil det ikke være muligt for de enkelte partier at vælge andre medlemmer ind i dette udvalg end dem, der sidder i udvalget for forretningsordenen. Hvis vi derimod nedsætter et selvstændigt udvalg, er der ikke noget, der hindrer partierne i at vælge til dette udvalg de medlemmer, de har valgt ind i udvalget for forretningsordenen, dersom de anser det for opportunt at skabe en vis kontinuitet i arbejdet mellem de to udvalg. Vi er altså blevet stående ved, at det må være det rigtigste og mest praktiske at nedsætte et selvstændigt udvalg og lade bestemmelsen herom indarbejde i forretningsordenen, således at ombudsmandsudvalget bliver et af folketingets stående udvalg.

Det næste spørgsmål, der kan være grund til at gøre en kort bemærkning om, er spørgsmålet om valget af ombudsmanden. Her er der stillet forslag om, at det sker uden forhandling i et møde, der afholdes tidligst 2 dage efter, at ombudsmandsudvalgets indstilling herom er omdelt. Det vil altså sige, at der bliver tid til for de partier, der ikke deltager i udvalgsarbejdet, at stille ændringsforslag, hvis ikke de er tilfreds med det eller de forslag, der måtte komme fra udvalget.

Hvad angår forhandlingen om, hvem der skal være ombudsmand, vil jeg mene det naturligt, at man her, hvor det ikke drejer sig om et politisk hverv, men om et hverv, som den pågældende skal varetage på folketingets vegne, ikke drøfter manden, men kun stemmer om, hvorvidt manden skal have dette hverv eller ej. Jeg er ikke utilbøjelig til at tro, at det kan være vanskeligt nok at få de meget kvalificerede til at lade sig indstille til denne opgave. Det vil i hvert fald ikke blive lettere, hvis de pågældende skal til almindelig diskussion her i tinget i forbindelse med valget."

Der førtes i folketinget ikke nogen almindelig debat om sagen, men Alfred Jensen (DK) gav på sit partis vegne udtryk for, at man ikke fandt forslaget tilfredsstillende i den foreliggende form, først og fremmest fordi der ikke var sikret samtlige grupper repræsentation i det foreslåede ombudsmandsudvalg.

Forslaget henvistes efter 1. behandling påny til udvalget for forretningsordenen, i hvis tillægsbetænkning om sagen det hedder:

„Udvalget har drøftet det under sagens 1. behandling fremsatte ønske om, at samtlige partier måtte få adgang til at blive repræsenteret i det foreslåede ombudsmandsudvalg. Der var enighed om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udvide ombudsmandsudvalgets medlemstal, og at man af principielle grunde ikke kan tiltræde, at der for dette udvalgs vedkommende indføres nogen særbestemmelse om udvalgets sammensætning.

Venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at udtale, at de ville have foretrukket, at de opgaver, som foreslås henlagt til ombudsmandsudvalget, var blevet overdraget udvalget for forretningsordenen. Da der imidlertid ikke kunne opnås den fornødne tilslutning hertil, har man givet afkald på at stille ændringsforslag herom."

Det samlede udvalg indstillede derefter forslaget til vedtagelse med en noget ændret affattelse af punkt 1, tilsigtende en tydeliggørelse af, hvad der havde været hensigten med de pågældende bestemmelser.

Fra kommunistisk side stilledes af Alfred Jensen m. fl. underændringsforslag om, at ombudsmandsudvalget skulle udvides med en repræsentant for hver af de grupper, som eventuelt ellers ikke ville blive repræsenteret i det. Desuden stilledes der ændringsforslag om at fjerne den bestemmelse i punkt 2, hvorefter folketingets valg af ombudsmand skulle foregå uden forhandling.

Under sagens 2. behandling i folketinget oplyste ordføreren, at man i udvalget havde drøftet spørgsmålet om en udvidelse med det formål at få alle, også de mindre partier, som normalt ikke kan vælge medlemmer til udvalgene, repræsenteret i dette udvalg. „Der har imidlertid ikke været stemning for at tage dette skridt, som jo på flere måder kan få konsekvenser, der ikke er så lette at overse. I stedet for er man så gået den vej, at man har understreget, hvad der iøvrigt også har været meningen fra begyndelsen, at det materiale, som kommer fra ombudsmanden, og som det vil være rimeligt at behandle her i tinget, ikke under nogen form skal kunne standses på sin gang til tinget. Det er altså sådan, at udvalget kan afgive betænkning, og det kommer til at betyde, at udvalget også, hvis det finder anledning til det, kan stille forslag, hvis der kan være noget at stille forslag om, men udvalget har ingen mulighed for at hindre, at alt det, som ombudsmanden ønsker ført frem til folketinget, kommer frem til folketinget. Da dertil kommer, at der jo for ethvert medlem af dette ting er adgang til at stille alle de forslag, som vedkommende ønsker at stille, enten til selve betænkningen eller på anden måde, vil der altså ikke være et særforhold i forbindelse med ombudsmandens arbejde, der gør det nødvendigt at bryde den almindelige regel, at man vælger udvalgene efter forholdstalsvalg, som det er forudsat i grundloven."

Ved afstemningen forkastedes det kommunistiske underændringsforslag vedrørende ombudsmandsudvalgets sammensætning med 114 stemmer mod 12 (DK og DR). Punkt 1 i den af udvalget foreslåede affattelse blev derefter vedtaget enstemmigt, idet dog retsforbundets medlemmer gik imod den del af bestemmelserne, der begynder således: „Udvalget behandler alle meddelelser ...", idet der var begæret særlig afstemning herom. Kommunisterne stemte hverken for eller imod bestemmelserne i punkt 1.

Det kommunistiske ændringsforslag til punkt 2 blev derefter forkastet med 112 stemmer mod 12 (DK og DR).

Endelig vedtoges forslaget som helhed med 118 stemmer mod 6 (DR).