R 1 Redegørelse i henhold til grundlovens § 38 for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.

Afgivet af: Statsminister Hans Hedtoft (S)
Samling: 1953-54
Status: Forhandlet
Denne redegørelse, som i sin helhed findes gengivet side 16, efterfulgtes af den i samme grundlovsparagraf hjemlede almindelige forhandling, åbningsdebatten.

Som ordførere talte: Poul Hansen (Kalundborg), Erik Eriksen, Aksel Møller, Bertel Dahlgaard, Aksel Larsen, Viggo Starcke, Frederik Lynge og Hans Schmidt. Endvidere havde følgende medlemmer ordet: Ingeborg Refslund Thomsen, Heick, Frede Nielsen, Ingmar Wagner og Brodthagen. Af ministrene udtalte statsministeren, finansministeren og forsvarsministeren sig.

Under forhandlingerne stillede Aksel Larsen (DK) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Folketinget udtaler, at den af forsvarsministeren givne redegørelse begrunder den opfattelse, at det vil være urimeligt og uforsvarligt at iværksætte 18 måneders tjenestetid i det planlagte omfang, og opfordrer regeringen til at underkaste spørgsmålet fornyet overvejelse.

Tinget går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Efter forhandlingens afslutning forkastedes dette forslag med 120 stemmer mod 7 (DK); 13 medlemmer undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Poul Hansen (Kalundborg) (S), Erik Eriksen (V), Aksel Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Aksel Larsen (DKP), Viggo Starcke (DR), Frederik Lynge (UFG) og Hans Schmidt (SL)